Vinterdepression skal tages alvorligt

Vinterdepression findes i alle grader fra invaliderende tilstande til »naturlige« årstidssvingninger. Siden den oprindelige beskrivelse af vinterdepression i 1984 [1] er interessen for sammenhængen mellem årstider, lys og depression vokset kraftigt, og ved en søgning på PubMed med MESH-termen seasonal affective disorder bliver der nu fundet 1.370 publikationer.

Vi har ikke altid været opmærksomme på årstidernes indflydelse. I de tidlige udgaver af manualen til Hamiltons depressionsskala blev patienters påpegning af årstiden som årsag til den depressive tilstand vurderet som en læderet sygdomsindsigt.

Tal for forekomsten af vinterdepression er behæftet med usikkerhed. Dels er der i litteraturen nogen inkonsekvens i definitionen (Kaspers kriterier versus DSM-IV-kriterier), og dels har opgørelsesmetoderne været forskellige. Prævalenstal skal derfor tages med et vist forbehold.

I Madsen et al's statusartikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger [2] gennemgås de diagnostiske kriterier, epidemiologi, patogenese og behandling af tilstanden. De angiver herunder, at ca. 10% af befolkningen i Danmark har symptomer på vinterdepression.

Det er vigtigt at holde fast i, at disse 10% nok har depressions- symptomer , men ikke alle har depression ifølge ICD-10-kriterierne. Prævalensen af vinterdepression i Danmark, defineret ud fra ICD-10-kriterierne, kommer ikke i nærheden af 10%, men maksimalt 3-4%, hvilket er det mest præcise skøn for forekomsten af depression i Danmark. Højere prævalenstal er, som refereret af Madsen et al [2], baseret på brug af Kaspers kriterier med en overvægt af atypiske symptomer og rummer en del lettere tilstande. Brugen af ordet vintertræthed til disse subkliniske tilstande frarådes, da en del af patienterne, i lighed med patienter med dystymi, er betydeligt plaget af tilstanden.

Brugen af lysterapi som førstevalgsbehandling af vinterdepression er udbredt og er anbefalet i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression (evidensniveau Ia) [3]. Patienter, der har depression med beskeden sæsonvariation, kan også have gavn af lys som tillægsbehandling til medikamentel antidepressiv behandling (evidensniveau Ib). Derfor bør lysterapi indgå som en naturlig del af behandlingen i hospitalsvæsenet, hvad den også gør flere steder.

Hos en del af de 10%, der i Danmark har lettere depressive symptomer om vinteren, må man formode, at tilstanden kan forebygges via et bedre belysningsmiljø i hjemmet og på arbejdspladsen. Der er da også en stærk interesse for lys som sundhedsfaktor. Således har Statens Byggeforskningsinstitut gennem flere år undersøgt, hvorledes man dimensionerer naturlige og kunstige lyskilder med henblik på øget velbefindende. Lysforhold tages nu i stigende grad i betragtning ved nybyggeri [4, 5], f.eks. i forbindelse med de forestående store nybyggerier af hospitaler i Danmark.

Interessen for det fysiske miljø er ikke ny i psykiatrien, men har måske været forsømt under den psykofarmakologiske og psykoterapeutiske revolution. Derfor mener jeg nu, at tiden er kommet til at tænke lys ind i vores psykiatriske behandling, ind i planlægningen af det fysiske miljø i psykiatrien og ind i vores dagligdag.

Korrespondance: Klaus Martiny , Psykiatrisk Center København, Afdeling O, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: klaus.martiny@regionh.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk