Virak i de videnskabelige selskaber

Egentlig ville Gunnar Lose slet ikke være taget af sted. Dybest set havde han ikke tid, billetten var dyr og rejsen for lang.

Men jo tættere datoen for årsmødet kom, jo heftigere blev tonen i de e-mails, der fløj frem og tilbage mellem medlemmerne på forskellige kontinenter kloden over i det videnskabelige International Continence Society (ICS).

Få dage før det årlige møde skulle løbe af stablen i Christchurch i New Zealand, besluttede han sig for at sætte den store goodwill, han møjsommeligt havde oparbejdet til kolleger verden over gennem årevis af forskning og klinisk erfaring, ind på at få det videnskabelige selskab, medlemmer for sjov var begyndt at kalde »The Industrial Continence Society«, på en anden kurs. Nu måtte det briste eller bære.

Så han bad sin sekretær om at booke en plads til ham på et fly til den anden side af jordkloden for at deltage i generalforsamlingen i det videnskabelige selskab, hvor læger, fysioterapeuter og sygeplejersker skulle mødes for at udveksle viden og erfaringer om den bedste behandling af blandt andet ufrivillig vandladning.

I mange år har Gunnar Lose selv samarbejdet med industrien, og det har alle årene været vigtigt for ham, at samarbejdet er foregået på en måde, som er hæderlig, gennemskuelig og åben for andre. Men flere begivenheder havde udfordret hans normer.

Derfor er den danske professor i urogynækologi gennem det seneste godt halvandet år endt med at spille en helt exceptionel rolle med sin stilfærdige, men kompromisløse kamp for redelighed og retsindighed i videnskab og for åbenhed om medicinalindustriens indflydelse.

Det har udløst en strid, der giver et enestående indblik i de konflikter, der kan opstå, når medicinalindustriens penge siver ned i de videnskabelige selskaber, smitter af på forskningen og efterlader sig spor i de videnskabelige tidsskrifter og blandt lægerne.

En strid, som blandt andet betød, at ledelsen af det videnskabelige selskab forsøgte at stille Gunnar Lose og andre kritikere for en intern standret for at smide dem ud.

Det vender vi tilbage til.

Den nye redaktør

Balladen i ICS begyndte sidste år, da ICS' tidsskrift Neurourology and Urodynamics skulle have ny redaktør.

Det står lidt hen i det uvisse, hvorfor den tidligere redaktør skulle vippes af posten, men da den nye skulle vælges, var udvælgelsesprocessen ifølge flere i redaktionspanelet så obskur, at de trak sig.

En af dem var Gunnar Lose.

De resterende valgte Chris Chapple fra Royal Hallamshire Hospital fra England. Han er forsker og konsulent for otte medicinal- eller medikovirksomheder.

Med andre ord modtager han penge fra virksomheder, samtidig med at han skal bedømme, hvilke videnskabelige artikler skal trykkes. Artikler, som danner baggrund for lægers beslutning om, hvilken medicin patienterne skal have.

Samarbejder som disse kan farve en redaktørs beslutninger, har Jerome P. Kassirer, professor på Tufts University i USA og tidligere redaktør på det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine, tidligere udtalt til Ugeskrift for Læger. Det har Chris Chapple ikke ønsket at svare på.

Kort tid efter at Chris Chapple var begyndt som redaktør, løb han ind i en kontroversiel sag. Det skete, da Gunnar Lose sidste år trak sig som forfatter på en videnskabelig artikel, som Chris Chapple var førsteforfatter på.

Mens Gunnar Lose var på en uges ferie, sendte firmaet Yamanouchi - i dag kendt som Astellas - artiklen til ham og til et videnskabeligt tidsskrift med hans navn på som forfatter, selvom Gunnar Lose ikke havde bidraget med noget som helst til artiklen. Da Gunnar Lose opdagede, hvad der var sket, fik han sit navn slettet fra artiklen.

Astellas hævdede, at der var tale om en kladde. Chris Chapple har oplyste, at han fik stillet alle data til rådighed.

Sagen har tidligere været beskrevet i Ugeskrift for Læger 2006;168:546-9 og 609-13.

Den videnskabelige artikel handlede om medicin mod såkaldt overaktivt blæresyndrom, der dækker over alt fra at have ualmindelig stærk og pludselig trang til at tisse - måske ledsaget af hyppige toiletbesøg - til ufrivillig vandladning.

Definitionen på en sygdom er vigtig for læger og patienter. Samt for medicinalindustrien: jo mere upræcis en definition, jo flere patienter falder ind under den og jo større marked.

Denne definition af overaktivt blæresyndrom blev vedtaget af ICS i 2002 trods indædt modstand fra nogle medlemmer.

Drivkraften bag definitionen har blandt andre været Paul Abrams fra Southmead Hospital i England. Paul Abrams var i flere år generalsekretær i ICS.

Ifølge Paul Abrams fanger definitionen symptomerne på forskellig overaktivitet i blæren. Det betyder ifølge Paul Abrams, at lægen lettere kan skelne mellem overaktiv blære og det, der ville falde ind under definitionen på et syndrom, som er delvist overlappende, nemlig det såkaldte painful bladder syndrome. Derfor mener Paul Abrams, at den valgte definition er en fordel for patienterne. Han anfører, at medicinalindustrien til at begynde med var modstander af definitionen.

Paul Abrams har økonomiske bånd til flere medicinalselskaber, for hvem han blandt andet har været konsulent og underviser, samt modtaget forskningsstøtte fra. Han afviser, at det skulle påvirke ham.

»Enhver læge, som er i privat praksis, og som får penge for at vurdere eller behandle en patient, og læger, som arbejder med industrien som investigator, underviser eller konsulent, må hele tiden være bevidst om sin potentielle interessekonflikt og altid handle i patientens interesse«, siger han.

I dag findes der cirka en håndfuld mediciner på markedet mod syndromet, men deres virkning har stort set ikke klinisk relevans.

The Industrial Continence Society

Polemikken om valget af den nye redaktør og den videnskabelige artikel fik Gunnar Lose til at bede om at få blandt andre Paul Abrams' interessekonflikter at se.

De daværende regler gav ham ret til at se interessekonflikterne, men han fik aldrig et svar.

En kollega fra Sydney fulgte efter med en lignende anmodning - men fik heller aldrig et svar.

Til gengæld fik de nys om et internt dokument fra ICS' ledelse.

I dokumentet var der et forslag, som ville give ledelsen magt til at smide et medlem ud, hvis ledelsen vurderede, at vedkommende havde sat selskabets ry over styr eller bare truet med det - eller fået en fra ledelsen i miskredit.

Det vendte formanden for etikkomiteen, professor Lewis Wall fra Washington University School of Medicine, sig imidlertid stærkt imod.

På den ene side mente Lewis Wall ikke, at samarbejdet med medicinalindustrien fuldstændig skulle stoppe, men omvendt var han bekymret over at høre medlemmer referere til selskabet som The Industrial Continence Society. Så han opfordrede alle til at vise så meget åbenhed som muligt.

Forslaget kom aldrig ud til medlemmerne. Men et andet blev indført:

Nu må medlemmer ikke længer e se, hvad et bestyrelsesmedlem har af interessekonflikter. Fremover vil det kort fortalt blandt andet afhænge af, om ICS's eksekutivkomite og lægen selv giver lov til det. Bryder et medlem reglen, kan vedkommende blive smidt ud af ICS.

»Jeg har aldrig hørt om sådan hemmelighedsfuldhed i en medicinsk organisation. Det er udtryk for exceptionel arrogance og en indstilling om, at offentligheden ingen ret har til at blive informeret om mulig bias«, siger professor Jerome P. Kassirer fra Tufts University.

I bogen »On the take. How medicine's complicity with big business can endanger your health« har han gennemgået, hvordan adskillige videnskabelige selskaber har fået problemer på nakken, fordi de har tacklet interessekonflikter med industrien dårligt.

De videnskabelige selskaber i krise

For opgøret i ICS er blot et af mange slag, der i disse år udkæmpes i de videnskabelige selskaber verden over.

For nylig kunne New York Times fortælle om et stormvejr i det amerikanske hypertensionsselskab, der til forveksling ligner begivenhederne i ICS:

Førende forskere havde været uenige om de nye definitioner på forhøjet blodtryk, som ville betyde, at en gruppe af mennesker på grænsen til at få forhøjet blodtryk ville komme i en såkaldt niveau 1-hypertension; fortalerne mente, at det ville medføre færre slagtilfælde, mens modstanderne vurderede, at det ville være en gavebod for medicinalindustrien, hvor præparater mod forhøjet blodtryk er nogle af verdens bedst sælgende, fordi så utrolig mange mennesker ville falde ind under definitionen, og at definitionen ikke var baseret på solid videnskab.

Det viste sig tilmed, at tre medicinalselskaber både havde sponsoreret skrivegruppens arbejde samt doneret 700.000 dollar til det videnskabelige selskab, som primært havde brugt pengene på en lang række middagsselskaber med foredrag.

Seks ud af de syv læger, som havde foreslået en ny definition, havde været konsulenter eller foredragsholdere for medicinalselskaber, som sælger blodtryksmedicin. Den syvende er konsulent og aktieholder i et selskab, som sælger diagnostiske metoder til at måle skader på blodårerne.

Den slags forbindelser er ikke usædvanlige, men for nogle er indflydelsen fra medicinalindustriens penge blevet alt for massiv. Både i det amerikanske hypertensionsselskab og mange af de andre videnskabelige selskaber, især de amerikanske, for eksempel blandt kardiologerne, allergologerne, gastroenterologerne, og endokrinologerne, hvor lignende diskussioner har fundet sted, som følge af at medicinalindustrien i stigende grad sponsorerer selskaberne både direkte og indirekte, når de betaler lægers rejse- og kongresudgifter.

I det amerikanske selskab for hypertension måtte den læge og forsker, som stod til at blive ny generalsekretær, se sig slået tilbage, fordi hun ifølge New York Times havde udtrykt sig for kritisk over for kollegernes involvering med medicinalindustrien. Samtidig blev det besluttet, at ledelsen snart ville offentliggøre detaljerede erklæringer om deres interessekonflikter.

Omfanget af mennesker med for højt blodtryk er langt større, end det er tilfældet for mennesker med overaktivt blæresyndrom. Og blot i USA er antallet af læger i hypertensionsselskabet lige så stort, som antallet af medlemmer er i ICS.

Men udviklingen og diskussionerne i de to videnskabelige selskaber kan sagtens sammenlignes.

I New Zealand valgte kontinensforskerne en lidt anden model end de amerikanske hypertensionslæger. Efter fire dage med diskussioner i korridorerne besluttede medlemmerne på generalforsamlingen om fredagen at udskyde valget af ny generalsekretær, indtil alle selskabets regler var blevet gennemgået af en såkaldt »konstitutionel komite«.

»Den rolle, som nogle af medlemmerne har haft i danske artikler ...«

Men rivegildet i ICS stoppede ikke med ledelsens nye regel om interessekonflikter.

Gunnar Lose, Werner Schäfer, lederen af Continence Research Unit på Pittsburg University, og Hans Peter Dietz, associate professor fra Nepean Clinical School, University of Sydney, havde nedkaldt ledelsens vrede.

Gunnar Lose, fordi han i Ugeskrift for Læger havde fortalt om STAR-studiet og publikationsprocessen bag - en proces, som videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, Torben V. Schroeder, beskrev som »tangerende videnskabelig uredelighed«.

Werner Schäfer, fordi han i en anden artikel i Ugeskrift for Læger havde formastet sig til at sige, at ICS havde udviklet sig fra at være et uformelt samlingspunkt for videnskabsfolk til i dag at være afhængig af penge fra industrien - ligesom mange andre videnskabelige selskaber.

Og Hans Peter Dietz blandt andet fordi han vedvarende havde bedt om at få lov til at se Paul Abrams' interessekonflikterklæring.

I en mail den 22. oktober skrev den nuværende generalsekretær Walter Artibani til Lewis Wall og bad ham evaluere, kommentere og - hvis nødvendigt - iværksætte »disciplinære handlinger« for blandt andre Gunnar Lose.

»Jeg vil især gerne have, at du og komiteen [etikkomiteen, red.] tænker på den rolle, som nogle af ICS-medlemmerne har haft i offentliggjorte danske artikler ...«, skrev han.

Samtidig foreslog ledelsen en regelændring, en såkaldt special resolution, som blev opfattet, som om ledelsen skulle kunne sidde på sine poster i uendelig lang tid.

Det blev imidlertid ikke til noget.

Kort tid før årsmødet udsendte Hans Peter Dietz fem »ICS dissident newsletters« til en lang række medlemmer, hvor han fortalte sin version af, hvad der var foregået bag kulisserne i ICS.

For de tre blev mødet en stor succes.

Ledelsen kom dem i møde, og de fremmødte på den årlige generalforsamling besluttede sig for at udskyde valget af ny generalsekretær, mens en »konstitutionel komite« gennemgår alle regler og kommer med forslag til ændringer.

Når medlemmerne næste år skal stemme om forslagene, vil det vise sig, hvor langt forandringsvilligheden er gået.

Læs mere på WWW

Gunnar Lose vs. Yamanouchi

Gunnar Lose: Konklusionen holder ikke

Videnskabelig redaktør: Det tangerer videnskabelig uredelighed

Astellas: Gunnar Lose kom på artiklen af høflighed

Gunnar Lose overvejer Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed

Da trangen til at tisse blev tusindvis af dollars værd

Dispute over conflicts of interest leads to changes for medical society

International Continence Society