Virker revalidering?

Revalidering er en social foranstaltning, der har til hensigt at bringe borgere med varig nedsat arbejdsevne begrundet i sociale, fysiske eller psykiske forhold tilbage til arbejdsmarkedet. Når der er fastlagt en jobplan, som med stor sandsynlighed kan bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet, kan der udbetales revalideringsydelse. Dette var tilfældet for godt 25.000 borgere i 2005. Ofte forudgås revalidering af en erhvervsafklarende forrevalidering på sygedagpenge eller kontanthjælp. Antallet, der er i forrevalidering, er ukendt. De gamle amter havde i en lang årrække ansvaret for forrevalidering af borgere med komplekse bi-psyko-sociale problemer i amtslige tværfaglige revalideringsinstitutioner - i et vist omfang med læger involveret. Som følge af strukturreformen har kommunerne fra 2007 ansvaret for al revalidering.

Der foretages i Danmark ikke nogen systematisk registrering af helbred, resurser og funktionsevne i relation til revalideringsindsatser og de fleste andre sociale ydelser. Hvor mange borgere, der får en revalideringsindsats af helbredsmæssige grunde, vides således ikke, men det må antages at være en betydelig del. Ofte vil socialforvaltningen anmode læger om en vurdering af, om der er yderligere behandlingsmuligheder af den helbredstilstand, som begrunder borgerens aktuelle begrænsning af arbejdsevnen.

Gennem de seneste 30 år er der i Ugeskriftet blevet publiceret fire artikler om effekten af revalidering [1-3] og primært i relation til amtslig institutionsrevalidering.

I dette nummer af Ugeskriftet offentliggør Lundager et al [4] resultaterne af en registerbaseret historisk opfølgningsundersøgelse. Man fulgte 521 borgere i fem år efter udskrivelse fra amtslige revalideringsinstitutioner. I alt 22% og 69% var i arbejde hhv. førtidspensioneret efter fem år, og man påviste som i tidligere undersøgelser sociodemografiske prædiktorer for de anførte udfald. Undersøgelsen er vigtig for Ugeskriftets læsere, fordi den sætter fokus på revalideringsområdet som et område, læger i højere grad bør forholde sig til.

Om det fundne forhold mellem arbejde og førtidspension er godt eller skidt, kan desværre ikke vurderes, fordi der mangler systematiske efterundersøgelser, hvori der tages højde for studiepopulationernes forskellighed og forskellige interventionsmetoder.

At selve indsatsen ikke beskrives i denne og tidligere undersøgelser, er selvsagt et stort problem, men det hænger antageligt sammen med en manglende tradition for at beskrive interventionsmetoder på det sociale område.

Denne og tidligere, danske undersøgelser muliggør pga. design heller ikke konklusion om, hvorvidt der er effekt af institutionsrevalidering.

Effekten af revalideringsforløb er formentlig afhængig af en lang række forhold. Således borgernes personlige resurser, fysiske og psykiske helbred, sociale situation og historie samt ikke mindst de konkrete revalideringstilbud og de faktiske muligheder på arbejdsmarkedet. Forhold, der, hvis man ønsker at måle effekten af revalidering, nødvendiggør et kontrolleret design og en beskrivelse af de forskellige indsatsers metoder og redskaber.

Velgennemførte internationale undersøgelser af multidisciplinære indsatser på rygområdet tyder på, at kombinationen af sundheds- og socialfaglig kompetence kan holde borgere i arbejde hhv. bringe dem tilbage til arbejde [5].

P.t. er der mht. arbejdsfastholdelse iværksat flere kontrollerede studier i kommunalt regi. Disse studier afventer vi resultaterne af. Der er således i dag i forhold til tidligere en kommunal åbenhed over for videnskabelighed og lodtrækningsforsøg. Selv om læger hverken har faglig eller administrativ beslutningskompetence i forhold til kommunale indsatser på social- og sundhedsområdet, er det vigtigt, ikke mindst set i lyset af strukturreformens opgaveflytning til kommunerne, at læger leverer både videnskabelig ekspertise på gruppeniveau og kvalificerede helbredsvurderinger på individniveau, hvilket kan være handlingsanvisende for kommunerne.

Korrespondance: Claus Vinther Nielsen, Afdelingen for Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, DK-8200 Århus N. E-mail: claus.vinther@stab.rm.dk.

Interessekonflikter: Ingen angivet