Kvinder skal ikke ses som ofre, alene fordi de er kvinder. Det mener retsmediciner Birgitte Schmidt Astrup, der vil objektivisere den værdiladede og kønspolitiske debat om voldtægt.
Langs en kirkegård ligger Retsmedicinsk Institut i en lav sort bygning. Indenfor tager Birgitte Schmidt Astrup imod. Hun har undersøgt kvinder, der er blevet voldtaget, og kvinder, der har haft frivilligt samleje. Det har hun gjort for at for at beskrive ligheder og forskelle i læsionsmønstre til brug for retsmedicinske eksperters vurdering i retssager verden over.
»Der er lige så mange kvinder, der har skader efter frivilligt samleje, som der er kvinder, der har skader efter at have været udsat for voldtægt. Det var meget overraskende, for det er et resultat uden gråzoner«, forklarer Birgitte Schmidt Astrup.
Faktaboks
I danske og internationale retssager er mindre skader i kvinders kønsorganer blevet brugt som bevis på, at et samleje har været ufrivilligt fra kvindens side. Dette er sket uden videnskabeligt belæg.
»Man kan sige, at min forskning har taget dette bevis væk. Det er selvfølgelig godt, for man skal kunne skelne, så man ikke dømmer uskyldige. Man skal ikke tage voldtægten ud af gruppen af voldshandlinger, og gøre den kønspolitisk med argumenter om, at alle mænd er fæle monstre ude af stand til at styre deres drifter, mens alle kvinderne er stakler og ofre«, siger Birgitte Schmidt Astrup.
Sager om voldtægt ses jævnligt i den danske presse og i samfundsdebatten.
Internationalt set er voldtægt en af de personfarlige forbrydelser med størst divergens landene imellem i forhold til definition, bevisførelse og straf.
»I Danmark dømmer man kun på fortsæt, og det er svært, fordi beviserne tit er spinkle. Man kan føre bevis i form af sæd, blå mærker fra fastholdelse og andre skader på kroppen. Men den seksuelle handling er jo ikke ulovlig. Man må gerne have sex med en kvinde bag en busk, hvis hun synes, at det er o.k. og er over 15 år«, siger Birgitte Schmidt Astrup.
Forklarer manden, at kvinden gerne ville, er det svært at bevise det modsatte. Retten skal ikke kun bevise, at kvinden ikke ønskede sex – men også, at gerningsmanden vidste, at hun ikke ønskede det.
»Derfor fylder de sager meget herhjemme. Systemet har svært ved at sortere gerningsmændene fra de uskyldige. På den måde har resultaterne fra min forskning været med til at øge retssikkerheden«, forklarer Birgitte Schmidt Astrup.
