Vores børn fylder sig med medicin - gør det noget?

Neurokosmetik er et nyt udtryk, der anvendes, når man medicinsk søger at øge menneskets intellektuelle funktion og psykiske velvære. En dansk undersøgelse har vist, at andelen, der accepterer medicin til at forbedre deres hukommelse, steg fra 33% til 44% i perioden fra 1999 til 2003, ligesom accept af medicin for at undgå eksamensstress steg fra 24% til 43% i samme periode. I USA har 10% af de studerende på et tidspunkt indtaget et centralstimulantia (f.eks. methylphendiat) for at forbedre deres eksamenskarakterer. Det er vist, at raske forsøgspersoner i et kontrolleret studie samarbejdede bedre under stressfyldte omstændigheder efter behandling med

selektive serotoningenoptagelseshæmmer (SSRI)-præparater. Acetylkolinesterasehæmmere (donepezil) synes at fremme opmærksomhed og reaktionstid, og piloter i flysimuleringsopgaver, der fik Aricept, klarede ulykkesanalyse, reaktionstid og procedurer før landing markant bedre end en kontrolgruppe [1].

Artikler om neurokosmetik publiceres i stigende omfang, og enkelte neurologer argumenterer for, at lægerne må lære at vejlede befolkningen i brugen af sådanne medikamenter i nær fremtid i stedet for blot at fordømme denne form for behandling, som man gjorde i 1950'erne med kosmetisk kirurgi [2].

En relevant artikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger af Holstein et al [3] påviser, at børn og unge mellem 11 og 15 år rapporterer, at de har et stigende forbrug af lægemidler mod smerte og psykiske problemer med næsten en fordobling i perioden fra 1988 til 2006.

Man kan hævde, at dette er et udtryk for samme tendens, som den neurokosmetiske behandling til »raske« voksne - altså en stigende medicinering i grænselandet mellem sygdom, ubehag og ønsket om en bedre livskvalitet samt et ønske om selv at være herre over, om man er syg eller rask. Dette fænomen omfatter nu også børn. Desværre giver artiklen ingen oplysninger om, hvordan børnene får medicinen, eller om hvilke præparater og doser det drejer sig om. Man kunne formode, at de enten selv tager, hvad der står i husapoteket, eller at forældrene giver dem medicinen. Hvilke præparater er det mon de unge tager mod ængstelse og søvnproblemer? De praktiserende læger vil nok have svært ved at genkende, at de skulle have fordoblet ordineringen af medicin til børn med sådanne psykiske problemer.

Medicinforbruget mod smerter dominerer, idet omkring halvdelen indtager tabletter en gang om måneden. Hvilke konsekvenser kan dette have? Flere undersøgelser viser, at omkring 50% af alle skolebørn klager over smerter en gang om måneden [4]. Der foreligger også studier, som viser, at disse børn har en nedsat livskvalitet. Måske er det derfor ikke så

alvorligt med smertestillende medicin en gang om måneden hos 50% af børnene? Problemet er selvfølgelig, at ved de mere kroniske smertetilstande er en tværfaglig behandling nødvendig, og langvarig smertestillende medicin kan i sig selv give hovedpine. De kroniske smertetilstande ses dog kun hos 5% af skolebørn.

Danmarks Apotekerforening har på deres hjemmeside meddelt, at der samlet er sket en stigning på 8,7% i salget af

receptpligtig medicin til børn i løbet af år 2007. Herunder er stigningen for centralstimulantia på 47,8%. Der er solid dokumentation for effekten af centralstimulantia ved attention deficit and hyperkinetic disorder (ADHD), og relativ få danske ADHD-børn er i medicinsk behandling sammenlignet med

i USA, der har det højeste forbrug i verden, men der er dog tale om en markant stigning.

Selv om det øgede forbrug af smertestillende medicin måske ikke er så urovækkende, vækker den generelt øgede medicinering af børn bekymring. Vores viden om medikamenters mulige indvirkning på børn i vækst er særdeles begrænset. Der er et stort behov for fortsat at monitorere, om der sker et skred i indikationerne ikke mindst inden for det psykiske område (neurokosmetik), og det er vigtigt at udforske årsagerne og følgerne af den øgede medicinering blandt unge.

Korrespondance: Peter Uldall, Neuropædiatrisk Ambulatorium,

Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.

E-mail: pu@rh.dk

Interessekonflikter: Ingen