Fra den 1. oktober har ansatte i Region Hovedstaden haft muligheden for at indberette f.eks. misbrug med offentlige midler, tyveri eller miljøforseelser i henhold til regionens whistleblowerordning.
Websiden har adressen regionh.whistleblowernetwork.net, og det er her, læger og andre ansatte i Region Hovedstaden nu kan indberette strafbare handlinger eller mistanker om det, også anonymt hvis man ønsker det.
En lang række forhold kan indberettes. Som det fremgår af vejledningen på hjemmesiden, drejer det sig f.eks. om grove overtrædelser af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, alvorlige overtrædelser af f.eks. miljølovgivning og grove overtrædelser af regionens interne regler for bogføring og regnskab.
Også grove overtrædelser af den lovgivning om offentlighed i forvaltning, som er whistleblowerordningens egen baggrund, kan anmeldes.
Administrationen af ordningen er lagt i hænderne på et af Danmarks største advokatfirmaer, Bech-Bruun, som dog endnu har til gode at modtage den første indberetning. Når det sker, er proceduren sådan her:
”Når en person laver en indberetning, får et team (af advokater, red.) her hos Bech-Bruun en mail om, at der er modtaget en indberetning i whistleblowerportalen”, forklarer advokat hos Bech-Bruun Susanne Stougaard.
”Så logger vi ind på portalen og screener indberetningerne for at se, om de falder ind under whistleblowerordningen”.
For det er ikke alle forseelser, der skal gå via den nye ordning.
F.eks. mobning, lønforhold eller misbrug af rusmidler skal indberettes gennem de almindelige kanaler, typisk til ledelsen eller den ansattes tillidsrepræsentant.
Men vurderer Bech-Bruuns advokat, at indberetningen handler om et af de emner, som whistleblowerordningen omfatter, bliver den sendt til regionen.
”Vi kategoriserer den efter, hvad den handler om, og hvor den hører hjemme. Og så bliver den sendt til den person i regionen, som er ansvarlig for området. Hvis man er i tvivl, så er der en central person i regionen, som tager stilling til, hvor indberetningen skal hen”, siger Susanne Stougaard.
Faktaboks
Får I indberetningen tilbage igen?
”Det kan vi få på to måder. Hvis sagen er afsluttet, så skal vi kategorisere den som afsluttet og lukke sagen. Alternativt kan det være, der er behov for en slags second opinion i forbindelse med en sag, som udspringer af en indberetning, hvor regionen beder os om hjælp som almindelige advokater. Men det kører uden for whistleblowerordningen”.
Giver det ikke en potentiel interessekonflikt?
”Det er to forskellige funktioner. Som administratorer er vi ikke advokater for anmelderne. Vi tager alene stilling til, om anmeldelsen ligger inden for rammerne af ordningen, og om den bør gøres til genstand for undersøgelse i regionen. Vi kan stille opklarende spørgsmål, men vi foretager ikke nogen egentlig sagsbehandling. Det handler om at ekspedere sagen videre til undersøgelse i regionen. Får vi efterfølgende sagen, vil det dreje sig om håndtering af de problemer, som sagen drejer sig om”.
Sker der mere?
”Når vi får sagerne tilbage, får vi også et lille referat af, hvad der er sket, og hvad der er truffet af beslutning i sagen. Hvis noget ser mærkeligt ud, har vi mulighed for at henstille til, at regionen gennemgår sagen igen. En anden person hos regionen kan således blive bedt om at genvurdere sagen. Denne mekanisme er implementeret for at forsøge at undgå, at det sker fejlbehandling af sager”.
Spørger man den største forhandlingsberettigede lægeorganisation, Yngre Læger, er whistleblowerordningen lige på nippet til at være en falliterklæring for samarbejdskulturen.
”Et eller andet sted ville vi jo ønske, at den ikke var nødvendig. Vi ser jo gerne, at der fremmes en kultur, hvor problemstillinger drøftes mellem ledere og medarbejdere”, siger Yngre Lægers formand Camilla Rathcke.
”Når det er sagt, så ved vi godt, at der kan være problemstillinger, som kan være svære at diskutere - eller svære at adressere, når man ikke er en del af hospitalsvæsenet. Og vi skal heller ikke have et væsen, der lukker sig om sig selv. Men vi håber ikke, at ordningen bliver en sovepude og den måde, man så behandler problemer på. Vi håber, at regionen stadig vil arbejde på en kultur, som er præget af samarbejde, dialog og konstruktivitet”.
Whistleblowerordningen skal ikke håndtere spørgsmål om f.eks. arbejdsmiljø, og det mener Camilla Rathcke er en god ide.
”Vi har et tillidsrepræsentantsystem, som gerne skulle bistå både de ansatte og ledelsen i at få skabt dialog om f.eks. arbejdsmiljøproblemer - dertil kommer også arbejdsmiljøorganisationen. Disse systemer skal ikke bypasses".
Men at ansatte kan indberette, er kun en side af sagen. Den anden er selvsagt, at de også selv kan indberettes om.
"Det er fornuftigt, at det initialt er advokater, der vurderer indberetningerne, så småligheder, chikane eller indberetninger om mulige lovovertrædelser, der reelt ikke er det, kan sorteres væk. Derfor kan der naturligvis godt være substans i en klage, der blot skal håndteres i et andet regi, og det mener jeg så, systemet forpligter sig til", siger Camilla Rathcke.
"Det er yderst vigtigt for retssikkerheden for dem, der indberettes om, at det er en advokat, som kaster blik på sagen først. Det giver en vis sikkerhed for, at det ikke bare er løse rygter og andet, som man pludselig anklages for. Det er vigtigt, når der ikke umiddelbart er ansigt på klageren".
Læs også: Region Hovedstaden har vedtaget whistleblowerordning
Læs også: Ekstern advokat skal håndtere Region Hovedstadens whistleblowerordning
