WHO-ekspert: Klimaændringer påvirker os alle

Vejrudsigten for de kommende årtier er trist. Især for indbyggerne i Bangladesh, det ekstremt tætbefolkede land ved de mægtige floder Ganges og Brahmaputras udløb.

Indbyggerne kan se frem til hedebølger, skybrud og cykloner, oversvømmelser fra havet og fra floderne. Den slags er ikke nyt i Bangladesh. Men i fremtiden arter vejret sig endnu mere ekstremt, og effekten bliver voldsommere i takt med, at Det Bengalske Hav stiger op til en meter over sit nuværende niveau.

Det indtrængende saltvand vil sandsynligvis ødelægge store og meget frugtbare landbrugsarealer, ferskvandsområder og vandforsyninger.

»I stedet for en stor oversvømmelse hvert årti, oplever befolkningen det måske hvert andet år, og tænk på, hvad det betyder for landbrug, vandforsyning, fødevaresikkerhed, folks personlige sundhed og deres produktivitet,« siger dr.med. Bettina Menne, fra WHO's europæiske center for miljø og sundhed.

Hun er ansvarlig for kapitlet om global sundhed i FN's klimapanels rapport om klimaændringer. Kapitlet slår på, at det kommende klima spiller sammen med en række socioøkonomiske forhold, når det gælder folkesundheden. Store befolkningsgrupper i Asiens kystnære områder er særlig udsatte - især i fattige lande som Bangladesh, Indien, Myanmar og Vietnam.

»Kystområderne er ekstremt tæt befolkede, og derfor påvirker klimaændringerne og det stigende havniveau mange mennesker. Men landene mangler desuden beredskab og teknologi til at afbøde virkningerne. De er begyndt at gøre noget, men oversvømmelser dræber stadig tusinder af mennesker,« siger Bettina Menne.

Tørker sender folk på flugt

Mens nogle befolkninger får for meget vand, kommer andre til at mangle. Tørke opstår endnu hyppigere i Afrika og det centrale Asien. I dag betegner WHO 19 lande, fortrinsvis i Afrika og Mellemøsten, som vandfattige. I 2025 er tallet fordoblet, spår organisationen.

Mange steder vil manglen på vand og nedbrydningen af miljøet sende folkeslag på vandring, og det kan udløse regionale konflikter.

»Lande, der i dag ofte rammes af tørke, får endnu mere tørke. Det drejer sig især om landene syd for Sahara og flere lande i det centrale Asien. I Afrika ser vi allerede i dag store befolkningsgrupper, der er underernærede, især børn,« siger Bettina Menne.

WHO anslår, at 80.000 mennesker døde i 2000 af underernæring, fordi klimaændringer førte til, at de mistede deres afgrøder.

Selv om klimaændringerne dræber mange tusinder direkte gennem naturkatastrofer, så påvirker en række afledte effekter folkesundheden i endnu højere grad, mener Bettina Menne.

Klimaændringerne lægger ekstra pres på befolkninger i lande med høj befolkningstilvækst, lav økonomisk vækst og hurtig nedbrydning af miljøet. Økosystemer vil bryde sammen, og livsgrundlaget for mange mennesker vil forsvinde, forudser WHO.

»Mange udviklingslande bærer allerede store byrder i form af tropiske infektionssygdomme, fordi befolkningen mangler rent vand, kloaksystemer og sikre fødevarer. Infrastrukturen er ringe, og befolkningen har hverken adgang eller råd til sundhedsydelser. Disse befolkninger kommer i overhængende fare, fordi de ikke kan håndtere den ekstra belastning, som klimaet medfører,« siger Bettina Menne.

Smittebærere får bedre vilkår

Hun peger også på, at udbredelsen af vektorbårne infektionssygdomme flytter sig, når klimaet ændrer sig. Højere temperatur og større fugtighed giver insekter bedre forhold i en række områder, mens de får sværere ved at klare sig andre steder. Afhængig af landenes indsats kan sygdomme som malaria, dengue, leishmaniasis og chicungunya brede sig.

»En række klimatiske faktorer spiller ind, så vektorerne får lettere ved at overleve og reproducere sig. Du får flere myg på samme område, og de yngler hurtigere, men klimaet er kun en af flere vigtige faktorer,« siger Bettina Menne.

Nogle tropesygdomme kan brede sig til Europa, men her vil vi være i stand til at bekæmpe vektorerne mere effektivt. Tigermyggen, der overfører chicungunya, har dog bredt sig fra en lille region i Italien til 12 sydeuropæiske lande, og det vil fortsætte. Malaria kan dukke op i lokale udbrud.

»Men der er meget langt til at konkludere, at de ændrede klimaforhold får malaria til at genopstå i Europa. Det bliver næppe tilfældet,« siger Menne.

Europa tilpasser sig hurtigere

Alligevel vil det nye klima også påvirke europæerne. Europa kan se frem til flere hedebølger, ekstrem regn, oversvømmelser og stærkere og hyppigere storme.

»Vi har bare bedre muligheder for at tilpasse os og håndtere den stress, som følger med. Men selv i vores del af verden dør mennesker som følge af klimaforandringerne. Ifølge en ny artikel i tidsskriftet Biology døde op til 70.000 ældre i 12 europæiske lande under hedebølgen i 2003, og indre oversvømmelser rammer meget ofte Europa,« siger Bettina Menne.

Hun peger samtidig på, at årtiers investeringer og tiltag har gjort europæiske samfund væsentligt mere modstandsdygtige.

»Men det er ikke nok. 25 procent af offentlige sundhedsfaciliteter som hospitaler og daginstitutioner og andre offentlige bygninger ligger stadig i områder, der risikerer at blive oversvømmet, og under de massive oversvømmelser i 2002 i Tyskland og Tjekkiet blev mange institutioner alvorligt beskadiget. Flere patienter døde, fordi de skulle flyttes,« siger Bettina Menne.

Hun forudser, at opvarmningen i Middelhavsområdet bliver en væsentlig økonomisk og sundhedsmæssig faktor. De sydeuropæiske lande får ifølge klimapanelet et varmere og mere tørt klima, og WHO forudser store problemer med at skaffe rent vand.

»Sandsynligvis bliver landene nødt til at genbruge meget mere spildevand i fremtiden, så vandkvalitet og kvantitet bliver en afgørende økonomisk og sundhedsmæssig problemstilling,« siger Bettina Menne, der også forudser, at giftige alger hyppigt blomstrer op i Middelhavet.

Links: