YL-notat: Vi behøver de svenske og norske studerende

Yngre Læger ser det ikke som et problem, at der hvert år optages hen ved 400 svenskere og nordmænd på de danske medicinstudier. Tværtimod kan det skabe problemer, hvis antallet reduceres til 300, som der er lagt op til på et møde mellem de danske og de svenske undervisningsministre for nylig. Paradokset forklares i et arbejdsnotat fra Yngre Lægers uddannelsessekretariat:

Ifølge den nye dimensioneringsplan øges antallet af hoveduddannelsesforløb fra 730 til 855. Pr. 28. juli 2006 var der optaget 1.173 studerende på medicinstudiet. Af dem var 314 svenskere, og 64 var nordmænd.

Det forudsættes, at der igen i år optages ca. 1.200 på lægestudiet, hvoraf 400 er svenskere og nordmænd. Erfaringen viser, at ca. en tredjedel af svenskerne og nordmændene aldrig dukker op til semesterstarten den 1. september, fordi de også har søgt optagelser på universiteter i deres hjemlande, og er blevet optaget der. 133 udebliver altså, så det reelle antal svenske og norske medicinstuderende er altså ikke 400, men 266.

De 133 »frafaldne« erstattes af danskere på standby-listen. Herved er antallet af danskere ændret fra 800 til 933 af de i alt 1.200 optagne.

Den gennemsnitlige gennemførselsprocent er 80, og den gennemsnitlige studietid er syv år for såvel svenskere som nordmænd. Af de 933 danske studerende ender altså knap 750 med at blive kandidater. Tilsvarende ender ca. 200 af de 266 svenskere og nordmænd med at blive læger. Af disse 200 rejser halvdelen hjem til Sverige eller Norge umiddelbart efter eksamen. 100 svenskere og nordmænd bliver altså i Danmark, bl.a. for at tage en speciallægeuddannelse.

Med andre ord: Af 800 danske og 400 svenske og norske studerende, som optages pr. 28. juli, vil 850 om syv år være færdiguddannede læger, som ønsker at gøre lægelig karriere i Danmark. Det var et problem, så længe der kun var 730 hoveduddannelsesforløb at gøre godt med - men med dimensioneringsplanens 855 forløb giver det ligevægt, hvis man forudsætter en årgang, som ved optagelsen pr. 28. juli er på 1.200 - nemlig 800 danskere og 400 svenskere og nordmænd.

»Hvis man mindsker antallet af svenske og norske studerende med fx 100, vil de blive erstattet af danske studerende, som for langt de flestes vedkommende må forventes at blive i Danmark«, siger Yngre Lægers formand, Mette Worsøe. »Dermed vil dimensioneringens ligevægt forskydes, og dimensioneringsplanens 855 hoveduddannelsesforløb skal øges til 880, hvis alle læger, som uddanner sig i Danmark, skal have mulighed for at blive speciallægeuddannet her i landet«.

»Fra vores synspunkt er det nuværende optag altså helt passende, for så passer den nye dimensioneringsplan i forhold til speciallægeuddannelsen med den opskrivning, der kommer nu«, siger Mette Worsøe.

Paradokset er, at hvis man reducerer antallet af svenske og norske studerende uden at gøre andet, bliver der ikke flere speciallæger i Danmark men flere frustrerede yngre læger, som ikke kan få en speciallægeuddannelse«.

»Så længe, der er så mange svenskere og nordmænd, vil der også være hoveduddannelsesstillinger nok til dem, der vælger at blive i Danmark og få en speciallægeuddannelse«.