Hele sundhedsvæsenet har været hårdt spændt for under coronapandemien – og de yngre læger er ingen undtagelse, viser ny undersøgelse. Nu venter en pukkelafvikling oveni, og der er hårdt brug for en genopretningsplan for arbejdsmiljøet, mener Yngre Læger.
Hvis der er noget, coronapandemien har vist med al tydelighed, er det, at sundhedsvæsenet ikke har nogen buffer at trække på. Alt for mange steder har arbejdspresset i en alt for lang periode været for stort, og derfor er der brug for at lave genopretningsplaner, der sikrer at tilbagevende til et holdbart arbejdsmiljø.
Sådan lyder det fra Yngre Lægers formand, Helga Schultz, i en kommentar til en undersøgelse, der viser, at syv ud af ti yngre læger, der har haft direkte kontakt med patienter med COVID-19, har været mere belastet end normalt. Og næsten halvdelen har oplevet et højere stressniveau end inden pandemien, hvor læger ellers i forvejen er den faggruppe, der føler sig mest ramt af arbejdsbetinget stress. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
45 procent af de læger, der har behandlet patienter med COVID-19, har i nogen, i høj eller meget høj grad oplevet, at arbejdspresset har været så stort, at det er gået ud over behandlingskvaliteten.
Samtidig peger 55 procent af alle yngre læger i undersøgelsen på, at de er bekymrede for, om arbejdspresset vil vokse yderligere som følge af den forestående pukkelafvikling, hvor alle de aflyste behandlinger nu skal indhentes.
Det afspejler en virkelighed, hvor der balanceres på en knivsæg, påpeger Yngre Lægers formand:
»Der er kun lige præcis nok læger eller lige i underkanten på afdelingerne på hospitalerne, så mange steder har man mere eller mindre arbejdet ekstra, siden coronapandemien startede. Og på grund af pukkelafviklingen er der ikke udsigt til, at det bliver bedre foreløbig. Det holder ikke«, siger Helga Schultz.
»Det risikerer at give stress, især hvis man samtidig oplever, at man på grund af travlhed ikke kan give den nødvendige kvalitet i behandlingen. Det bliver arbejdsgiverne og politikerne nødt til at tage alvorligt. Også når de forhandler om sundhedsvæsenets økonomi og vilkår«, konstaterer hun.
Læger i klemme
Helga Schultz medgiver, at der er fundet mange gode lokale løsninger:
»Det er meget forskelligt, hvordan man har løst problemet rundtomkring. I starten af epidemien var indstillingen fra lægerne og det øvrige sundhedspersonale jo, at: ,I kan bare sige, hvad vi skal gøre, så gør vi det’. Alle var meget parate til at yde en ekstra indsats. Men det er klart, at når den særlige situation, som en pandemi er, trækker ud, og der ikke er noget sluttidspunkt, så bliver det hårdere og hårdere at yde det ekstra – og det er jo tydeligt i undersøgelsen, at det er der mange, der har oplevet.
Og så er der andre steder, hvor vi må sige, at ledelsesretten er blevet brugt unødigt hårdt, og hvor det er tippet over«, siger hun.
Der er særlige grupper af yngre læger, der er kommet i klemme, mener hun:
»Jeg tænker helt særligt på de læger, der er i hoveduddannelsen i almen medicin på hospitalerne – de er blevet hårdt behandlet og er blevet flyttet meget rundt, men det har også været ekstra svært for KBU-lægerne og dermed de helt yngste læger.
Tilsvarende er det afgørende, at vi på uddannelsesområdet også får styr på, hvad der skal til for at få indhentet det forsømte. Det gælder både på videreuddannelserne og KBU-forløbene, hvor lægerne under pandemien ikke har lavet det, de ellers skulle, men har haft andre opgaver. Hvordan skal det løses – skal man forlænge perioden, eller skal der laves særlige forløb? Det mangler vi svar på«, konstaterer formaden for Yngre Læger.
Synlig og realistisk plan
Det generelle billede er bekymrende – men det er også en mulighed for at give arbejdsmiljøet et sundhedstjek, siger Helga Schultz:
»Mange af Yngre Lægers medlemmer har strakt sig rigtig langt for at få coronaindsatsen til at hænge sammen – og det har slidt hårdt på arbejdsmiljøet. Ja, der er lokalt fundet gode løsninger, men der er overordnet set et behov for at se på, hvordan vi genstarter det gode arbejdsmiljø. Det er jo ikke, fordi vi ikke havde travlt ude på afdelingerne i forvejen, men det her er en god anledning til at kigge på arbejdsmiljøet og få lavet en plan for, hvordan vi kommer tilbage til en mere normal tilstand.
Vi har brug for en synlig og realistisk genopretningsplan for arbejdsmiljøet, der skal sikre, at pukkelafviklingen kan ske, uden at det giver øget belastning og udbrændthed blandt personalet. Der må man ude på afdelingerne se på, hvad vi har at gøre med. Vil nogle melde sig til at give den endnu en ekstra skalle for at få puklen afviklet, så er det fint. Men hvis der ikke er det – og folk er slidte rundtomkring – så er der ting, der må vente. Vi kan ikke blive ved med at have det ekstra pres – vi er nødt til at passe på personalet. Lokalt må man lave en plan for pukkelafviklingen, og den må man så justere på, hvis det bliver nødvendigt«.
Den aktuelle sygeplejerskestrejke gør ikke tingene mindre komplicerede, men Yngre Læger kommer gerne med input og konkrete forslag til, hvordan man kan gribe situationen af, siger Helga Schultz.
»Men det er arbejdsgivernes ansvar, at arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet bringes i orden. Det arbejde bør allerede starte i dag, for arbejdsmiljøet har i den grad lidt under COVID-19 og vil også gøre det fremadrettet, hvis der ikke bliver handlet«.
»Konstant skiftende funktioner og arbejdstider«
I Yngre Lægers undersøgelse af arbejdslivet under coronapandemien har respondenterne haft mulighed for at tilknytte kommentarer i åbne svarfelter. Det har rigtig mange valgt at gøre – vi bringer her et lille uddrag.
»Startede KBU i marts 2020. I foråret var der ingen undervisning på afdelingen. Sjældent deltagelse i morgen + røntgenkonferencer«.
»Mine forældre har skullet passe mine børn ved sygdom, og fordi skolerne var lukkede, for at muliggøre, at jeg kan passe mit arbejde, så har været meget nervøs for at bringe smitte med hjem«.
»Manglende operationer og endoskopier. Flere telefonkonsultationer. Sværere at være fleksible over for patienterne«.
»Manglende erfarne sygeplejersker der er forflyttet til COVID-afsnit. Stress og mistrivsel på afdeling generelt. Manglende sengepladser med overflytninger i tide og utide til stor frustration for patienter og personale«.
»Hverdagen er mere stressende. Hyppige sygemeldinger, hvor der skal dækkes vagter på afdelingen«.
»Der er konstant skiftende funktioner og arbejdstider, man har flere vagter, og det ødelægger kvaliteten af uddannelsen«.
»Produktion frem for uddannelse – ALTID! Utilfredsstillende«.
»Konstant ændringer med ekstremt og urimeligt kort varsel af arbejdsplaner grundet bemanding af ekstra vagtlag«.
»Morgenkonf og røntgenkonf er skåret ned til et minimum af deltagere og giver ikke længere glæde, fællesskabsfølelse eller læring«.
»Jeg får ikke opereret nok, så jeg kan ikke søge HU«.
»Jeg har fået mere ansvar end mit uddannelsesniveau kan bære«.
»Stærkt overbelastet afdeling i forvejen, efter corona er nærmest al uddannelse og al kollegialitet væk«.
»Patienterne henvises senere end vanligt, hvorfor de er sygere og med flere komplikationer«.
Se Yngre Lægers undersøgelser her.
Faktaboks
