Yngre Læger: En aftale er en aftale

Foto: Claus Kanstrup

4 -års-reglen blev ikke nævnt mange gange under debatten. Direkte. Til Yngre Lægers repræsentantskab på Munkebjerg Hotel i Vejle tirsdag og onsdag i sidste uge. Til gengæld fyldte den kliniske basisuddannelse det meste.

I modsætning til tidligere år, hvor repræsentantskabet har benyttet store dele af taletiden på at tordne mod 4-års-reglen, som mange føler, stiller de kommende speciallæger dårligere end deres ældre kolleger, var der kun ganske få udmeldinger. Og særligt kun fra de alleryngste yngre læger, der netop er blevet kandidater.

Sandsynligvis skyldtes det, at den genvalgte formand Lisbeth Lintz brugte sin formandsberetning på at balancere på en knivsæg. På den ene side sagde hun til de forsamledes udtalte tilfredshed:

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til endnu en gang at slå fast, at Yngre Læger er imod tvang i videreuddannelsen. At Yngre Læger er imod 4-års-reglen. Det er på ingen måde noget, vi har fundet på«.

Men fortsatte derefter:

»For Yngre Læger er en aftale en aftale. Derfor arbejder vi for det, som vi mener, er vejen til flere gode speciallæger hurtigt, nemlig flere uddannelsesstillinger - både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger«, sagde Yngre Læger-formand Lisbeth Lintz.

Herefter skød formanden på de to andre dansepartnere - Danske Regioner og Sundhedsministeriet - som ifølge Yngre Læger ikke lever op til deres del af aftalen: arbejdsgiver leverer ikke de lovede data, så Yngre Læger kan se, om de nødvendige uddannelsesstillinger opslås og besættes, antallet af uklassificerede stillinger nedbringes ikke, og ikke alle får uddannelsesplaner, vejledning og karriererådgivning.

Derfor sendte formanden også en truende hilsen til de andre aktører:

»Vi synes, sagt lige ud, ikke, at de andre opfylder deres del af aftalen. De bliver nødt til at tage sig alvorligt sammen nu og leve op til deres forpligtelser. Ellers er spørgsmålet, om Yngre Læger skal eller kan blive ved med at bakke aftalen op«, sagde Lisbeth Lintz fra talerstolen.

Trods den udtalte modvilje mod 4-års-reglen måtte bestyrelsen dog fortsat høste enkelte kritiske røster. Mikkel Mejlgaard Fode fra Gruppen af Yngste Læger (GYL):

»Lisbeth, vi er næsten enige. Det, der skiller os, er tålmodighed. Blandt vores kolleger fra samme årgang og yngre findes en usikkerhed om 4-års-reglen. Det har en enorm betydning for folk. Det fjerner arbejdsglæden og skaber bekymring. Det er jo ikke bestyrelsen, der holder for i forhold til aftalen, som I mener, vi skal overholde. Det er de yngste medlemmer, dem, der skal overholde 4-års-reglen. Derfor vil jeg opfordre bestyrelsen til at arbejde aktivt mod denne regel. Det er jeg valgt til at bede jer om. Vi har fået nok. Vores tålmodighed er væk«.

Klinisk basisuddannelse til debat

Hvis det var de færreste fra repræsentantskabet, der hævede stemmen og rasede imod 4-års-reglen, så var debatlysten til gengæld markant, når det handlede om den første del af lægers videreuddannelse, den kliniske basisuddannelse (KBU).

Især omlægningen af turnus med dens målbare og meget konkrete kompetencemål til KBU'ens mere ukonkrete målsætning om at »lære at være læge« fik folk til mikrofonen:

»Vi kunne godt tænke os nogle flere konkrete kompetencer. Vi føler, det er uambitiøst at bruge ordlyden at ,lære at være læge`. Det tager ikke kun et år. På studiet kunne vi håndtere konkrete målsætninger, mens dem i KBU-logbogen er alt for lidt konkrete«, sagde Helle Søholm Andersen fra GYL.

Hun henviste til, at særligt under hovedstadens sparerunder frygter KBU'erne at ende med at skrive journaler uden den nødvendige supervision, da de ikke eksempelvis har krav på at komme på operationsstuer. Konkrete mål for læringen i KBU'en vil sikre en progression, da det ifølge hende vil være lettere at fastholde ledelsen på, hvad udbyttet af de 12 måneder skal være.

Simon Serbian fra Region Hovedstaden, kaldte det derimod »en befrielse«, at det er et mål i sig selv, at KBU'en skal ruste de nye læger til lægerollen:

»Vi skal opretholde målet om, at man skal lære at være læge. Og så kan man godt for min skyld tage mere intern medicin med. Eksempelvis kunne man sige, at alle skulle have det første halve år på en fælles akutmodtagelse«, sagde han.

Philip Bennett fra Region Hovedstaden spurgte, om man blev en god læge af at lære at lægge kateter:

»Hvad er det for kompetencer, man efterspørger? Hvad er det for krydser, man ønsker? Nej, det er ikke det, som de handler om. De KBU'ere, der kommer nu, er langt bedre uddannet, end da jeg var i turnus. De er nemlig langt bedre til at være læger«, sagde han.

Hen mod slutningen af debatten rundede formand Lisbeth Lintz af:

»Jeg er enig i, at KBU sagtens kunne være bedre. Men den er også lige lavet og lige startet, så det ville være mærkværdigt, hvis ikke vi kunne gøre den bedre. Meget af forbedringen ligger i implementeringen. Og præcis derfor skal nogen levere varen og leve op til deres ansvar. Og det er sygehusejerne«, sagde hun.

Lisbeth Lintz skal mødes med sundhedsminister Bertel Haarder (V) den 13. december for at tale om de dele af aftalen, som Danske Regioner og Sundhedsministeriet ikke overholder.

Ny bestyrelse i yngre læger

Formand: Lisbeth Lintz

Formand for Team Overenskomst: Stine Sloth

Valg til Lægeforeningens bestyrelse: (automatisk plads i YL-bestyrelsen): Michael Dall, Lars Riber

Valg til bestyrelsen: Mette Marklund, Mads Skipper, Bue Juvik, Helle Søholm Andersen, Josephine Obel.

Spørgsmål

1. Hvad har været den vigtigste debat til repræsentantskabet?

2. Hvad har du savnet?

Michael Kjeldager Tjørnild, Region Midtjylland, klinisk assistent og fællestillidsrepræsentant på Regionshospitalet Silkeborg:

1. Udviklingen af de fælles akutmodtagelser. Der er en stor kontrast mellem YL's princippapir, og hvordan det ser ud i virkeligheden hos de tre overlæger, der var på besøg, og generelt hvad vi ellers hører. Det virker ikke til, at kvaliteten i patientbehandlingen er øget.

2. Det har været et rigtig godt repræsentantskabsmøde, og vi havde gode åbne debatter fra de tre team på en måde, som vi skal følge fremover. Men jeg savnede meget, at vi diskuterede et muligt speciale i akutmedicin, som jeg synes er vigtigt, at Lægeforeningen og Yngre Læger tager stilling. Men så talte vi om det til festen.

Helene Westring Hvidman, næstformand i Region Sjælland, KBU-læge i almen praksis:

1. Debatten om den fremtidige KBU er højaktuel og væsentligt. Det gode er, at vi nu diskuterer indhold og kvalitet i uddannelse og starten på vores lægeliv frem for hele tiden at sammenligne os med turnus.

2. Bedre tid til en grundig debat om Yngre Lægers politik på fælles akutmodtagelser. Debatten var desværre meget klemt tidsmæssigt, men emnet er hø jaktuelt politisk, og hvis vi i denne forsamling opnår konsensus om, hvor vi vil hen, så vil vi kunne præge Lægeforeningen og regionerne.

Lasse Jørgensen Cehofski, valggruppe A/GYL, KBU på Medicinsk Afdeling på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg:

1. Jeg er glad for, at mange af GYLs synspunkter kom til orde både fra os og fra andre repræsentanter. Eksempelvis talte mange lige som os for, at intern medicin skal være en del af KBU'en.

2. At vi ikke fik mere tid til debatten om de fælles akutmodtagelser; den blev desværre afkortet, da det var dagens sidste punkt. Og det var ærgerligt.

Maja Basnov, Region Midtjylland, hoveduddannelse i børne- og ungdomspsykiatrien i Rissskov:

1. Debatten om KBU, og hvad der eventuelt bør ændres. Det er jo en ny ordning, som ikke er dårlig, men som alt nyt bør den jo evalueres. Og tidligere har vi gravet os ned i skyttegrave, men denne gang forløb debatten på en god måde, selvom vi ikke altid er enige.

2. Det var en skam, at der ikke var mere debat om sammenhængen i den politiske indsats, der er et meget vigtigt emne. Men jeg tror, at vi var trætte her tidligt på andendagen. Men det er noget, vi bør opprioritere, da nogle medlemmer oplever, at bestyrelsen og repræsentantskabet er langt fra medlemmerne i hverdagen.

»Dem, der bare sætter skilt op med Fælles Akutmodtagelse, knækker halsen«

D e tre indbudte overlæger fra Region Syddanmark viste med al tydelighed, hvad Dansk Sundhedsinstitut dokumenterede tidligere på året: At de fælles akutmodtagelser organiseres, indrettes, bemandes og planlægges vidt forskelligt.

Hospitalerne i Esbjerg, Kolding og Odense er hver især godt i gang med implementeringen af de nye fælles akutmodtagelser. Men hvor de eksempelvis i Esbjerg bevarer de to fysiske enheder - den kirurgiske og medicinske modtageafdeling - på hver sin etage i hospitalsbygningen, bygger Odense Universitetshospital (OUH) nyt og placerer den fælles akutmodtagelse i én fysisk enhed.

Yngre Læger er modstandere af de mange forskellige modeller, da intet tyder på, at det fører til forbedret kvalitet i den fælles akutmodtagelse:

»Belært af de foreløbige resultater, så er behovet for overordnet styring af udviklingen af de fælles akutmodtagelser altså stort, og kvaliteten kommer ikke af sig selv«, sagde Yngre Læger-formand Lisbeth Lintz til Yngre Lægers repræsentantskabsmøde i sidste uge og fortsatte:

»Når jeg synes, det er vigtigt, at vi når frem til én og kun én model, så skyldes det, at det efter min mening er den bedste vej til at få indflydelse på tingene.«

Alligevel var der ikke mange kritiske røster fra repræsentantskabet, da de tre ældre kolleger sad på podiet og præsenterede deres modeller. Flere havde nysgerrige spørgsmål og anerkendende kommentarer.

På Odense har de fået 3,5 år af direktionen til at udrulle en foreløbig fællesmodtagelse, inden det nye OUH står klar i 2018:

»Dem, der bare sætter skilt op med Fælles Akutmodtagelse knækker, halsen. De kender slet ikke kompleksiteten i sådan et arbejde. At omsætte ideer til praktisk organisation har vist sig at være noget af en udfordring«, sagde Michael Hansen-Nord, ledende overlæge på akutmedicinsk modtageafdeling og den kommende FAM.

Hele indsatsen med de nye modtagelser handler for ham om at reducere patienters spildtid på hospitalet.

Ifølge Michael Hansen-Nord kunne OUH barbere otte timer af den »ufarlige« patients ventetid i systemet, når modtagelserne kører, og et røntgenbillede ikke længere tager seks timer i snit som i dag, men kan nås på de beregnede 30 minutter.

Op mod 20 procent af samtlige patienter skal samtidig afvises ved indgangen til den fælles akutmodtagelse, når der er en speciallæge i front, så de bliver ambulante eller hjemsendt, »så de ikke havner i en seng. For så er de tabt. Så kører møllen«, sagde Michael Hansen-Nord.

Yngre Læger har i flere år arbejdet med fælles akutmodtagelser, og i 2009 vedtog repræsentantskabet med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger den »fede FAME«.

Foreningen vil nu konkretisere og udvikle sin politik på området, så yngre læger og læring bliver en naturlig og velintegreret del af den fælles akutmodtagelse.

Netop de yngste lægers placering i tre syddanske hospitalers modtagelser fik dog en kritisk kommentar fra repræsentantskabet:

»Der er ikke tænkt uddannelse ordentligt ind i det her. Og supervisionen kommer ikke, hvis ikke strukturen er der. Så jeg vil virkelig minde de lokale uddannelsesråd om, at de skal holde fokus på det her«, sagde Kim Wildgaard fra Region Hovedstaden.

Regioner presser Yngre Læger på OK11

Y ngre Læger's regler om fællesvagt skal udgå. Regler om vagthyppighed og normaltjeneste efter klokken 18 skal væk. Varslingsregler for overarbejde skal lempes. Ingen bestemmelse for lægers fælles mødetid længere. Bestemmelsen for referenceforhold for yngre læger skal også udgå.

I sidste uge sendte Danske Regioner deres krav i overskriftform til Yngre Læger og dermed chokbølger ind i foreningen. Riget fattes penge, og de yngre læger skal ikke længere have en masse bøvlede regler til gene for regionerne, måtte de yngste læger lade sig forstå.

»Regioner stiller massive forringelseskrav op til overenskomstforhandlingerne. De ønsker nærmest fri arbejdstilrettelæggelse. Men her siger vi nej. Vi er også mennesker, der har brug for regler for vores arbejde både om aftenen, om natten og i weekender. Regler som alle andre har«, siger formand for Team Overenskomst i Yngre Læger, Stine Sloth.

Yngre Lægers tilgang er, at der er forståelse for, at det danske samfund er i en økonomisk situation, hvor en gaveregn ikke kan forventes, men derfor ser foreningen de kommende overenskomstforhandlinger som muligheden for at få løst nogle af de problemer, lægerne oplever i hverdagen. Regler, som modparten nu har meget direkte krav om lempelser eller afskaffelse til. Det direkte modsatte af Yngre Lægers ønsker.

»Til seneste overenskomst havde modparten tre store og meget brede krav. Nu er de blevet meget specifikke. Det ser ud som om, de har siddet med overenskomsten og læst alle reglerne og taget alt det, som generer dem i det daglige«, siger Stine Sloth.

De meget specifikke krav kan ifølge Yngre Lægers overenskomstforhandler anskues positivt eller negativt.

Når de vil ændre helt konkrete regler, må de have helt konkrete modydelser, som de spiller ind under forhandlingerne, lyder den positive udlægning.

»Den negative udlægning er, at de har stillet så præcise og direkte krav, at vi skal sige nej, nej og nej til det hele. Andet kan vi jo ikke på vores medlemmers vegne«, siger Stine Sloth.

PLO-overenskomsten er netop brudt sammen. Frygter I, det samme vil ske for jer?

»Det er ikke vores intension. Vi går 100 procent ind i det her for at få en aftale. Det ville være enormt ærgerligt, da vi tager forhandlingerne meget seriøst«, siger Stine Sloth.

Den 14. december mødes Regionernes Lønnings- og Taktsnævn (RLTN) første gang med Yngre Læger til forhandlinger.

Forhandlingsresultatet forventes klar i første kvartal af 2011 og forventes sendt til godkendelse i marts måned.