I Anne Frosts projekt testes forbedringspotentialet i at give intuberede respiratorpatienter medicin efter behov frem for – som hidtil – at bedøve patienterne kontinuerligt via en infusionspumpe.
»Det skulle gerne medføre, at patienterne er mere vågne, mens de ligger i respirator, og at de kommer hurtigere ud af respiratoren og får færre både fysiske og psykiske men, efter at respiratorbehandlingen er overstået. Der er evidens for, at det gavner patienterne at være vågne under respiratorbehandlingen, men det er en behandlingsændring, der kræver en helt anden tilgang.
Ud over at være til gavn for patienterne er det samtidig en behandlingsændring, der er i fin tråd med det vilkår, at patienterne skal være indlagt i kortere tid, ikke bare på intensivafdelingen, men på hospitalet i det hele taget«, siger Anne Frost.
På dybt vand
Indtil nu har Aalborg Universitetshospital udklækket 12 lægelige forandringsagenter, der har arbejdet med at ændre og udvikle arbejdsgange rundt om på afdelingerne. Alle tager udgangspunkt i de rammer, der er fælles for samtlige supersygehuse. Herunder at »siloererne« bliver revet ned, at der i langt højere grad end nu skal samarbejdes på tværs af afdelingerne, og at specialerne skal deles om behandlingsfaciliteter, udstyr og operationsstuer.
Ifølge Susanne Algren, projektleder ved Aalborg Universitetshospitals »Klar til NAU« (Nyt Aalborg Universitetshospital)-program og tovholder på NAU-fellow-ordningen, kræver det mere at blive NAU-fellow end blot lysten til at forandre.
»Vi går efter dem, der har drive, som er parate til at komme på dybt vand og opleve, at ting ikke altid lykkes, og som er villige til at investere noget tid på at tilegne sig viden, der rækker ud over den obligatoriske undervisning, de er frikøbt til.
Typisk slår de store brød op, så udfordringen er at få projekterne gjort små – vi har aldrig oplevet at måtte indvende, at projektet er for lille. Det er vigtigt, at vores NAU-fellows lærer metoden, så de kan dokumentere, hvornår en forandring er en forbedring ud fra de mål, de har sat sig sammen med deres ’sponsor’, typisk den ledende overlæge. Og at hele afdelingen via projektet får en forsmag på de forandringer og omstillingsprocesser, der venter, når vi flytter ud«, siger Susanne Algren.
Hver NAU-fellow har som nævnt hver især en »sponsor«, der bl.a. skal sikre ressourcer og ejerskab til forbedringsprojektet, så det ikke forbliver den enkelte yngre læges projekt, men bliver hele afdelingens.
Anne Frosts sponsor er ledende overlæge for Intensivområdet Morten Freundlich.
»Vi står over for at skulle ændre en lang række arbejdsgange, når vi flytter ud herfra. Annes projekt er en enestående chance for at kunne få parkeret uhensigtsmæssige handlemønstre her i klinikken og tage det bedste af det bedste med, når vi flytter ud.
Vi har brug for nogen, der kan gribe den vedvarende forandringsproces an. Og det kan vores NAU-fellows«, siger Morten Freundlich og fortsætter:
»Ud over at se på, om de er ildsjæle og har lyst til at udvikle, er der også lagt op til, at et fellowship skal styrke ens ledelsesmæssige kompetencer, således at man også blive ’linjeofficer’ i organisationen. Uden dem, kommer man som ledelse ikke nogen vegne«, siger Morten Freundlich.
Supersygehuset »under huden«
Indtil videre har den største udfordring for Anne Frost været det forberedende arbejde, før afdelingen har kunnet gå i gang.
»At få informeret og undervist personalet og få ændret den kultur og den tankegang, der ligger bag den behandling, vi har givet i rigtig mange år, har været det mest krævende. Men der har været fin opbakning fra både læger og sygeplejersker, og der er en god forståelse for, at det er et fællesprojekt, som gerne skal fortsætte, når det er afsluttet, og når jeg engang ikke længere måtte være på afdelingen.
Vi er begyndt at ændre behandlingen for de første patienter, og foreløbig er det gået rigtig godt«, siger Anne Frost.