Yngre læger i klemme efter ekstraordinær corona-indsats

Da coronapandemien ramte, og det stod klart, at den ville komme til at kræve en ekstraordinær ­indsats fra lægerne på landets hospitaler, blev de fra politisk side lovet, at den fleksibilitet, de udviste, ville blive ­gengældt, når det handlede om lægernes ­uddannelsesforløb.

Det betød, at hvis læger blev sat til nyt ­arbejde og derfor ikke kunne overholde de tidsmæssige krav til deres efteruddannelse eller ikke kunne nå at tage nogle af de ­obligatoriske kurser, fordi de blev aflyst eller udsat, så ville de alligevel kunne få deres autorisation til tiden ved afslutningen på ­deres basis- eller speciallægeuddannelse.

Det skulle ske ved, at videreuddannelsessekretariaterne på vegne af lægerne enten skulle søge om dispensation hos Sundhedsstyrelsen eller på egen hånd gå ind og godkende de kompetencer hos den enkelte læge, som hun ellers ville skulle have erhvervet på et kursus. På den baggrund kunne Styrelsen for Patientsikkerhed så godkende autorisa­tionen.

Det er også sket i langt de fleste tilfælde – men flere yngre læger er kommet i klemme, fordi videreuddannelsessekretariaterne ikke i tide har fået søgt om dispensation. Det har betydet en forsinkelse i lægernes opnåelse af autorisation og har påført dem et betydeligt økonomisk tab.

Derfor har Yngre Læger nu skrevet til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og bedt ham om at omstøde afgørelserne i to prøvesager, fortæller Yngre Lægers næst­formand Cæcilie Trier Sønderskov. Hun er noget uforstående over for, hvorfor lægerne er kommet i den situation:

»Når vi er så forundrede over de her ­sager, hænger det sammen med baggrunden og det, vi aftalte og tilkendegav på tværs af myndigheder og organisationer. Fra Yngre Læger tilkendegav vi, at vi i den ekstraordinære situation var klar til at være meget fleksible og se bort fra en række ting, der ­ellers er fast aftalt, og den fleksibilitet ville gælde begge veje, blev vi forsikret. Nogle af tingene blev skrevet ned i nye vejledninger – det gælder for eksempel, når det handler om aflyste kurser. Andre var blot gensidige ­tilkendegivelser, og dem har vi generelt ­været glade for – de har gjort meget muligt i en helt ekstraordinær situation. Man har kunnet flytte rundt på lægerne efter de ­behov, der opstod, og rigtig mange ting er blevet afviklet fint både lokalt og regionalt«, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

»Vi har ikke brug at skrive nye regler ned – det er fint for alle med gensidig fleksibilitet, og det er nok også sådan, vi bedst løser tingene, hvis en lignende situation skulle ­opstå igen, fordi der var tale om en helt ekstra­ordinær situation. Lige her har vi bare brug for en tilkendegivelse af, at her er der begået nogle fejl, og at dem bliver der rettet op på«, siger hun.

Det er kun rimeligt, hvis de berørte læger får tilbagedateret deres autorisationsdato, mener Cæcilie Trier Sønderskov og peger på, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke selv har hjemmel til at tilbagedatere. Men ministeren kan gå ind og få tilbagedateret auto­risationsudstedelserne – og bør gøre det, »for de to nævnte sager er ikke de eneste af sin slags. Andre lignende sager venter på af­gørelsen af de to«, siger YL-næstformanden.

Sendt for sent

De to prøvesager i brevet til sundhedsministeren handler om henholdsvis en special­lægeautorisation og en autorisation til selvstændigt virke. Rigtig mange læger blev ­omplaceret for at klare presset på sundhedsvæsenet i pandemiens første tid, og Cæcilie Trier Sønderskov fortæller, at dispensation i forbindelse med omplacering udgør hovedparten af de sager, YL har haft efterfølgende om autorisationer, mens andre har handlet om aflyste kurser.

Den ene af de to sager handler om en KBU-læge, der blev omplaceret fra sit forløb i almen praksis og derved kom til at overskride grænsen for tilladt fravær. Og derfor skulle der søges dispensation fra videre­uddannelsessekretariatets side. Men det skete ikke i tide.

»Ellers er der intet var denne sag, der ­adskiller den fra alle de andre sager, hvor der er givet dispensation, og dermed kommer den her KBU-læge til at hænge på en fejl, som ­andre har begået. Der er rigtig mange, der har været omplaceret, og det er meget få, der ikke har fået deres autorisation til tiden. I den sag, vi beskriver, er der blevet gjort ­opmærksom på fejlen, og så undrer det os, at det så er så rigidt i næste led, hvor man ­ellers kunne ændre afgørelsen. Det er jo ikke lægens fejl – der er bare nogen, der har ­trykket ”send” for sent«, konstaterer Cæcilie Trier Sønderskov.

»Det er bare ærgerligt, makker«

Den anden af de to sager i ministerbrevet handler om Jonas Juhl Thomsen, der under første del af pandemien i foråret 2020 arbejdede på intensivafdelingen på Herlev Hospital i den afsluttende del af sin speciallægeuddannelse.

Da pandemien satte ind, blev det mindre præsentationsteknik-forløb, han manglede for at være helt færdig med sit uddannelsesforløb med udgangen af april 2020, aflyst. Og selvom Jonas Juhl Thomsen med opbakning fra sin afdeling opstillede en alternativ løsning, som indholdsmæssigt gjorde det ud for den aflyste præsentation, kunne videreuddannelsessekretariatet ikke uden videre hjælpe ham.

Sekretariatet henviste ham til styringsgruppen bag træningsforløbet, men her ville man ikke godkende den alternative model. I stedet satte man en ny dato for præsenta­tionen, der efter først at være blevet meldt ud til at ligge i slutningen af juni endte med at blive i september 2020. Og derfor afviste ­videreuddannelsessekretariatet at kunne hjælpe med en dispensation.

Det betød, at Jonas Juhl Thomsen først fik sin autorisation pr. 1. oktober – fem ­måneder senere end oprindeligt. Det var lig med et økonomisk tab på mere end 10.000 kr. pr. måned, samtidig med at han først kan søge en overlægestilling tilsvarende fem ­måneder senere om fem år.

Han fortæller, at hans afdeling har støttet godt op om ham, og han fortsatte på afdelingen som 1. reservelæge, indtil han kunne blive afdelingslæge pr. 1. oktober – med de samme funktioner før og efter den oprindelige dato for autorisationen – og han er ­fortsat ansat på afdelingen. Men mens opbakningen herfra var i orden, er han dybt forundret over den manglende fleksibilitet, han ellers har oplevet i sagen:

»Jeg oplevede ellers, at alle var fleksible og var med på at finde løsninger, så jeg blev rigtig skuffet, da de, jeg tænkte skulle tale min sag, ikke ville det. Jeg fik bare sådan et, ”det er bare ærgerligt, makker”. Det påvirkede virkelig mit humør, at de, der kunne gøre noget, ikke ville. Så var det lidt svært at stå der med sine gode ideer, og på et tidspunkt måtte jeg beslutte, at nu skulle det ikke påvirke mig mere«, siger Jonas Juhl Thomsen, som kalder det samlede forløb for »dybt utilfredsstillende«.

»Der må jo være nogen, der har besluttet og aftalt det her, og så forstår jeg ikke, at ­beskeden ikke er gået ud til alle. Jeg havde da klart forventet, at fleksibiliteten ville gå begge vej – det var jo det, der blev signaleret. Mest skuffet er jeg nok over, at selvom noget stod tydeligt på skrift – når der stod på videreuddannelsessekretariaternes hjemmeside, at man bare skulle henvende sig med sin sag, og så skulle de nok hjælpe med at finde en løsning – så gjaldt det ikke alligevel. Det troede jeg, det ville være, men der tog jeg fejl«, siger Jonas Juhl Thomsen, der har tænkt over, hvad det egentlig er, der har gået ham mest på ved forløbet:

»Jeg er vant til, at man behandler sam­arbejdspartnere ordentligt og tager ansvar for de konsekvenser, det får, når der sker ændringer i processer, der hører under ens ansvarsområde. Det, jeg oplevede, var efter min opfattelse en udbredt ansvarsfraskrivelse og en næsten uanstændig arrogance over for de problemer, de aflyste elementer i speciallægeuddannelsen skabte. Det er en tilgang til problemer, jeg hverken støder på, eller som ville blive accepteret blandt kolleger i min kliniske hverdag«, siger han.

Yngre Lægers brev til sundhedsministeren blev afsendt den 20. september, og Sundhedsministeriet oplyser til Ugeskrift for ­Læger, at brevet fra Yngre Læger er modtaget, og ministeriet er ved at undersøge sagen.