Medlemmer af YL oplever, at ansvaret for patienten ikke er tydeligt, og at kvaliteten i patientbehandlingen lider, viser en ny rundspørge.
For meget fokus på produktivitet på sygehusene går ud over patientkontakten, mener 9 ud af 10 yngre læger. Og 4 ud af 5 mener, at arbejdet i dag er tilrettelagt, så fokus er på produktivitet. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Yngre Læger.
På baggrund af tallene er det nærliggende at konkludere, at så står det ikke godt til med patientkontakten.
Den konklusion bliver understøttet af, at over halvdelen af de unge læger ikke mener, at arbejdet er tilrettelagt, så samarbejdet med patienten bliver optimalt, og at 72 % mener, at arbejdet med fordel kan organiseres anderledes, hvis kvaliteten af patientoplevelsen skal være højere.
”De her tal overrasker mig sådan set ikke. Dét, der overrasker mig er, at cirka 40 % af vores medlemmer siger, at de kan være i tvivl om, hvor ansvaret for patienten ligger. Det er beskæmmende, for hvis vi som læger er i tvivl, hvordan har patienterne det så,” siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.
Hun forklarer problemet med, at der i dag er mindre tid til den enkelte patient, og at patienterne ofte skubbes rundt mellem specialerne i forbindelse med, at de bliver udredt.
”Vores problem er, at hverdagen drukner i produktivitet og tingene går meget stærkt. Men når fokus bliver på produktivitet, så kan man godt miste overblikket over, hvem der er tovholder, og der er tendens til at det enkelte speciale melder hus forbi og ikke tager del i det samlede ansvar, så snart der er flere specialer involveret i det enkelte patientforløb,” tilføjer formanden for Yngre Læger.
Baggrunden for undersøgelsen er en undren over strukturen i de ’sammenhængende, optimerede patientforløb’, der hersker på sygehusene i dag.
”Vi har spurgt os selv, om sammenhængende, optimerede forløb virkelig er sammenhængende forløb for patienterne, eller om sammenhængende i virkeligheden blot betyder ’effektive’ i en produktivitetssammenhæng. Derfor har vi spurgt patientforeningerne, og her har vi fået en masse input, der peger på, at en teamstruktur, hvor specialisterne samles om patienten, kan være en løsningsmodel, der øger kvaliteten i patientoplevelsen,” fortæller Camilla Rathcke.
Teams er også et gennemgående tema i kommentarerne fra de medlemmer af Yngre Læger, der har knyttet ord til undersøgelsen, og 72 % svarer ligefrem at et behandlingsansvarligt team vil gøre patientforløbet bedre.
”Det overrasker mig positivt, at der tilsyneladende er så stor forandringsvilje blandt de yngre læger. Det viser en løsningsorienteret tilgang blandt vores medlemmer og en villighed til forandring,” siger Camilla Rathcke.
Faktaboks
Et andet gennemgående tema i kommentarerne er, at der skal tages mere ansvar. At der skal løftes i flok, hvis patientforløbene skal blive bedre. Camilla Rathcke mener dog ikke, at det generelt set er lægerne, der i det enkelte patientforløb svigter deres ansvar.
”Den enkelte læge føler, at han eller hun tager ansvar i den givne situation med patienten. Men i det overordnede perspektiv og i den overordnede organisation af f.eks. udredningsforløb, så ligger der et ansvar hos afdelings- og hospitalsledelser for, at forløbene bliver planlagt uden at patienten ”slippes” undervejs. Og så skal organisationen tillade, at lægerne også kan fravige regler og tage selvstændigt ansvar, når situationen byder det, og når patienten kræver noget særligt eller ekstra. Organisationen må f.eks. ikke betyde, at der ikke er ekstra tid til en patient, der for eksempel har svært ved at forstå sin sygdom,” forklarer hun.
Der er således et behov for, at også hospitals – og afdelingsledelser, og i sidste ende Danske Regioner, tager mere ansvar.
”Danske Regioner vil gerne have mere sundhed for pengene – og det giver generelt set god mening, men vi må også se på, at patienter skal differentieres, og læger skal have frihed til at prioritere. Fra Yngre Lægers side ønsker vi et fokus på, om den organisation vi har er mest optimal for patienterne. Den er uden tvivl optimal for produktivitet og hurtighed, men det hænger ikke sammen med kvalitet og patientsikkerhed. Det kan man også se ved, at når patienter er utilfredse med et forløb skyldes det ikke nødvendigvis behandlingen, men manglende tid til information og kommunikation,” understreger Camilla Rathcke.
Yngre Læger er ikke klar med et konkret forslag til, hvordan behandlingsansvarlige teams skal organiseres, men Camilla Rathcke og Yngre Læger har gjort sig nogle tanker om, hvad man kunne gøre.
”Det her skal jo udvikles i dialog, gerne med Danske Regioner. Men en organisation i centre eller klinikker, hvor udgangspunktet ikke er den vante specialeopdeling er et skridt i den rigtige retning. Og så kan man f.eks. forestille sig fælles stuegang specialisterne imellem, så ansvaret kommer i højsædet og patientbehandlingen koncentreres omkring patienten. Alle de små initiativer, der allerede foregår rundt omkring, kan sagtens bredes videre ud,” siger Camilla Rathcke.
Skal der indføres behandlingsansvarlige teams, vil det naturligvis kræve nogle ret gennemgribende forandringer. Måske særligt i måden, man tænker på.
”Man skal have et andet mindset end i dag. Undersøgelsen tyder på, at unge læger er indstillede på dette mindset, og vi er jo fremtidens specialister, så det er positivt. Jeg kan dog forestille mig, at det kan blive udfordrende for såvel organisation og kultur generelt set. Et andet aspekt er økonomi, og omstillingsprocessen kan naturligvis koste lidt Jeg tror dog, vi kan vinde gennem kortere indlæggelser, mere optimerede forløb og mere engagerede og tilfredse patienter – og det er jo dem, det handler om,” slutter formanden for Yngre Læger.
