Yngre Læger skal have nye beslutningstagere

Har du stærke meninger om livet som yngre læge? Går du måske ligefrem rundt med en sundhedspolitiker i maven? Så har du nu chancen for at nurse den gryende interesse frem til strømlinet varetagelse af dine og dine kollegers interesser ved at stille op til Yngre Lægers repræsentantskabsvalg.

Det kan være en ret heftig oplevelse at blive valgt, skal man tro f.eks. Eric Døssing Mønning, som har været med i repræsentantskabet siden 2012, hvor han blev valgt ind allerede før, han kom i KBU, nemlig som repræsentant for GYL – Gruppen af Yngste Læger.

»Det var overvældende og fuldstændig forvirrende – ligesom at skulle lære latin igen«, siger han.

»Der var så mange indforståede begreber og forkortelser, som om der er et helt fagpolitisk sprog i sig selv«.

Deltagere på Yngre Lægers repræsentantskabsmøder vil kunne bekræfte, at Eric Døssing Mønning i rigeligt mål har annammet den fagpolitiske jargon og ofte bruger den til at fremføre sine synspunkter. En hjertesag har han også.

»Noget af det, der ligger mig meget på sinde, er, at vores yngste kolleger har det godt. At der er god supervision og læring for dem, og at de ikke i de første lægeår i KBU står med et ansvar eller i nogle situationer, de ikke kan håndtere. Vi skal passe rigtig godt på vores yngste«, siger han.

»Desuden har 4-5-6-årsfristen altid været på min agenda at få afskaffet«.

Men interessen og engagementet har ført ham langt videre end til snak – nemlig ind i de fora, hvor beslutningerne tages. Eric Døssing Mønning er således bestyrelsesmedlem i selve Yngre Læger, ligesom han sidder i organisationens uddannelsesudvalg, hvor han også en overgang var formand. Uden for Yngre Lægers egne rækker har han været med til at repræsentere organisationen i både et af de regionale og i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

»Indflydelsen kommer, og lysten til fagpolitisk arbejde bliver endnu stærkere, når man først kommer ind og ser alle de muligheder, der er for at påvirke den politiske dagsorden«, siger han.

»Som medlem af repræsentantskabet får man ikke kun mulighed for at kæmpe mange yngre lægers sag, man får også en personlig stor gevinst ved den viden, man opnår, via repræsentantskabet«.

Hvad vil du så fortælle børnebørnene om din tid som YL-repræsentant?

»Det bliver nok mødet med Bent Hansen, Søren Brostrøm, vores tidligere sundhedsministre osv. De mennesker, man møder og får en snak med, og hvor man mærker mennesket bag. Det er en rigtig fin ting at høre deres dagsorden, og man får en større forståelse for det bredere billede. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg stillede op som repræsentant og vil opfordre alle, som har lysten, til at stille op«.

Ikke helt ung i Yngre Læger

Men ikke alle har så mange poster, opgaver og erfaringer bag sig.

Pernille Lunds profil er nærmest stik modsat Eric Døssing Mønnings og et eksempel på, at man ikke behøver at ligne den gennemsnitlige yngre læger for at ønske – og få – mulighed for at påvirke.

Pernille Lund er 48 år gammel og på vej til at blive speciallæge i almen medicin til næste år. Derefter regner hun med at arbejde som praktiserende læge og bliver dermed medlem af PLO. Hun forlader altså Yngre Læger om ret kort tid.

Alligevel rakte hun en finger op ved et møde i Yngre Lægers organisation i Region Sjælland i april i år og havnede på en suppleantplads, som var blevet tom i repræsentantskabet, og hun var med på sit første repræsentantskabsmøde samme måned.

Muligheden opstod måske nok pludseligt, men det var ikke nogen hovsa-beslutning for Pernille Lund at melde sig.

»Jeg har siddet med mig selv over en årrække og tænkt, at det kunne være smadderspændende at være med. Men jeg tror, at flere er lidt bange for at melde sig, fordi det pludselig kan tage over og blive rigtig meget. Men lysten har været der gennem lang tid«, siger hun om det fagpolitiske engagement.

»Jeg stiller vel høje krav og synes, at man skal involvere sig, hvis man har tid til at gøre det ordentligt. Jeg synes, det forpligter«.

I øjeblikket er Pernille Lund i hoveduddannelse i en praksis i Region Sjælland, hvor hun for øvrigt også regner med at nedsætte sig, når hun er færdig som speciallæge.

»Det er ikke uvæsentligt, at jeg er færdig med hospitalsmiljøet, så jeg skal ikke længere arbejde i weekender og have aften- og nattevagter. Det gør det meget nemmere. Jeg kan planlægge på en anden måde, og jeg føler, at jeg har mere overskud«.

Har du en mærkesag?

»Nej, det har jeg egentlig ikke. Men helt overordnet synes jeg, at det lægeetiske værdisæt er rigtig vigtigt og så selvfølgelig det fortsatte arbejde med at sikre ordentlige arbejds- og uddannelsesvilkår for yngre læger. Og så synes jeg, at det er superspændende at se, hvordan det fungerer inde i maskinrummet. Og også opleve at være til stede, hvor så mange mennesker er fælles engagerede«.