Det var ikke uventet, at »fireårsreglen« kom under ekstra udførlig behandling, da repræsentantskabet var nået til dagsordenpunktet om den nye videreuddannelsesaftale. Men aftalen rummede også meget andet end den forkætrede regel.
Den uddannelsesaftale, som Yngre Læger i foråret indgik med daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Danske Regioner fik som bekendt dramatiske konsekvenser og medvirkede bl.a. til, at formanden og det meste af den daværende bestyrelse måtte gå af. Anstødsstenen var først og fremmest den kontroversielle fireårsregel, som bestemmer, at der højst må gå fire år fra påbegyndt turnus, til man har valgt og er begyndt på sin hoveduddannelse. Reglen er siden blødt op, så der bl.a. gives fuld dispensation for ph.d.-forskere.
Turbo på videreuddannelsen
Aftalen rummede imidlertid også mange gode elementer, som længe havde stået højt på Yngre Lægers ønskeseddel. Det gælder således forøgelsen i antallet af hoveduddannelsesforløb, så det kommer til at matche kandidatproduktionen.
Uddannelsesaftalens formål var at fremskynde produktionen af speciallæger, og i sin beretning fremsatte Lisbeth Lintz Yngre Lægers egne forslag til, hvordan man også - med gulerod i stedet for pisk - kan opnå dette formål. Lisbeth Lintz foreslog at oprette:
-
»Turboforløb« - hvor den enkelte ikkespeciallæge med flere år på bagen får en individuel, konkret vurdering af sine kompetencer med henblik på at skræddersy et forløb, der kan føre til speciallægeanerkendelse hurtigere, end det normalt vil ske i et hoveduddannelsesforløb.
-
»Raketforløb« - som indebærer, at fx merarbejde kan skære tid af videreuddannelsen. Det ville hjælpe et stort antal yngre læger, specielt uden for København, som har store mer- og overarbejdspukler. I det omfang, at dette arbejde har et uddannelsesmæssigt indhold, bør det kunne forkorte uddannelsestiden tilsvarende.
-
»Spydspidsafdelinger«, hvor man arbejder målrettet med senioraftaler for at fastholde speciallæger til at uddanne flere nye speciallæger. Det kan kombineres med »turbo-« og »raketforløb«, og det kan være med til at virkeliggøre det aldersintegrerede arbejdsmarked, hvor ældre læger også har lyst til at fortsætte efter de 62, 65 eller 67 år.
»Vi har allerede præsenteret forslagene for sundhedsministeren og hans embedsmænd og for Danske Regioner«, sagde Lisbeth Lintz, »for der er jo ingen grund til at vente længere end højst nødvendigt med at skabe forudsætningerne for at få flere speciallæger hurtigt«.
Desværre kunne sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ikke deltage i mødet. Det havde han ellers lovet - men det var før, han blev udnævnt til finansminister.
»Et baggårdsbarn«
Repræsentantskabet skulle diskutere de ti nye principper for videreuddannelsen i den meget omtalte uddannelsesaftale. Ikke overraskende kom de fleste indlæg til at handle om fireårsreglen - selv når taleren ville diskutere DRG-takster for uddannelse eller evalueringssystemer. Der var ingen vej uden om den regel, som i nogle måneder har fyldt det meste af horisonten.
I en debat - som forløb i et sobert toneleje i betragtning af de følelser, der har været involveret - tog næsten alle deltagere kraftigt afstand fra fireårsreglen. De eneste uenigheder kunne efterhånden koges ned til, hvordan denne afstandstagen skulle formuleres.
Nogen mente, at man specifikt skulle pålægge bestyrelsen at arbejde for reglens afskaffelse. Men hvad så med andre former for tvang? Den nuværende turnus er jo i høj grad baseret på tvang, mente andre, og derfor skal Yngre Læger generelt »arbejde imod tvang i den lægelige videreuddannelse«. Med et stort flertal bag denne formulering fik bestyrelsen et bredt mandat.
Lisbeth Lintz takkede for tilliden og kvitterede også for en fremstrakt hånd fra de lægestuderende. Herefter kan ingen vist være i tvivl om, hvad Yngre Læger mener om fireårsreglen - »og kan vi så ikke stoppe det flueknepperi«, som Marlene Mohr sagde i debatten. »Fireårsreglen er et baggårdsbarn, der blev lavet på os. Lad os nu blive færdig med det, så vi kan komme videre«.