Skip to main content

Yngste mand i solopraksis

Jesper Kolbeck er med sine 32 år Danmarks yngste praktiserende læge. Faktisk var han kun 31, da han i januar i år overtog sit ydernummer i den lille by Hadsund på nordsiden af Mariager Fjord.
"Jeg har ikke fortrudt det et sekund", siger Jesper Kolbeck om sit valg. Foto: Lars Horn.
"Jeg har ikke fortrudt det et sekund", siger Jesper Kolbeck om sit valg. Foto: Lars Horn.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

23. nov. 2018
7 min.

Jesper Kolbeck går stik imod, hvad der nærmest gælder som en vedtagen norm for yngre læger. Ung. Sololæge. Lille by.

»Og jeg har ikke fortrudt det så meget som ét sekund«, siger Jesper Kolbeck, mens han holder frokostpause i en travl hverdag.

I januar overtog han – efter få måneders ansættelse – en solopraksis i den nordjyske by Hadsund.

»Det med at være min egen chef var ret tiltalende«, forklarer han sit valg og tilføjer:

»Og så ville jeg for næsten enhver pris undgå at arbejde på et sygehus. Her kan jeg organisere mig, som jeg vil. Jeg skal ikke passe ind i et system, som jeg selv har meget lidt kontrol over, sådan, som det ville være – som jeg forestiller mig, det ville være – på et sygehus«.

At være familielæge ...

Jesper Kolbeck indrømmer, at hans sygehuserfaring er ret begrænset. »Jeg har aldrig prøvet at sidde i en slutstilling eller været overlæge, så jeg ved ikke, hvor stor indflydelse jeg reelt ville have på min hverdag«, siger han. Underforstået: Det ville nok ikke være ret meget.

Ved nærmere eftertanke mener han dog, at den vigtigste grund til, at han besluttede sig for egen praksis, var udsigten til kontinuitet.

»Det, der har fyldt mest for mig, er nok det at være familielæge«.

Jesper Kolbeck overtog sin praksis den 1. juli i år, da hans 64-årige forgænger havde besluttet at trække sig tilbage. Forud gik et halvt års ansættelse i klinikken, så han har allerede et ret godt kendskab til mange af praksissens 1.700 patienter.

Jesper Kolbeck erkender, at det er relativt få yngre læger, der i dag ønsker at købe deres egen praksis – hvad han selvsagt slet ikke forstår.

»Men vi skal nok være bedre til at deltage i videreuddannelsen af dem, så de faktisk ser almen praksis i deres uddannelse. Én ting er, at de ser, hvor fedt vi har det. Men det vigtige er, at de ser, hvad der faktisk foregår i almen praksis. Hvordan det er at være praktiserende læge. Bare det, at det ikke er et helt ukendt sted, tror jeg, vil få flere til at ændre indstilling«.

»Har ikke fortrudt et sekund«

»Sololæge i Hadsund«. Det lyder af en ældre herre med gråt skæg og pibe. Mens Jesper Kolbeck var ansat, kunne det da også ske, at en patient kom med en bemærkning om, at »lægen da godt nok var meget ung«.

»Men det har jeg faktisk ikke hørt efter, at det er mit navn, der står på skiltet«, siger han.

Og livet som sololæge i Hadsund opfylder i den grad de forventninger, han havde.

»Jeg har fået masser af indflydelse på min hverdag, og jeg synes faktisk allerede, jeg begynder at være familielægen, der kender flere generationer. Flere, som har været her med deres sygdom, har også været her med deres børn nu til rutinebørneundersøgelser. Så det begynder at ligne noget – det gør det. Og jeg har ikke fortrudt et sekund«.

At det blev en solopraksis, var ikke en nødløsning, men et bevidst valg:

»Der er ikke nogen, man skal blive enige med. Bare mig selv«, som Jesper Kolbeck siger. Og så naturligvis de to ansatte sygeplejersker, der også skiftes til at være sekretær.

Foruden Jesper Kolbeck har Hadsund endnu en sololæge, der har praksis i samme bygning, plus to læger i et kompagniskab. I landsbyer i oplandet findes yderligere to sololæger, som lægerne i den lille by arbejder sammen med om at dele eftermiddagsvagten kl. 14-16, indtil lægevagten tager over.

»Vi har eftermiddagsvagten hver sjette dag, og det betyder, at vi kan tage tidligt hjem de fleste dage«, siger Jesper Kolbeck.

Så vidt han er orienteret, er der et enkelt ubesat ydernummer i Hadsund og omegn.

Hooked i Skive

Mens Jesper Kolbeck læste medicin i Aarhus, var han i København for at demonstrere imod indførelsen af fireårsreglen, der skulle få de nyuddannede læger til at skynde sig gennem uddannelsen til speciallæge.

Jesper Kolbeck færdiggjorde studiet på normeret tid, og da han skulle i klinisk basisuddannelse (KBU), var fireårsreglen blevet indført – trods protesterne. Men hverken fireårsreglen eller den efterfølgende »fremdriftsreform« skal have æren for, at han fra et år i KBU gik direkte videre til en introstilling i almen medicin og derfra fortsatte direkte til hoveduddannelsen.

»Der var ingen svinkeærinder. Anders Fogh Rasmussen ville have klappet i hænderne. Men at jeg ville være praktiserende læge, vidste jeg allerede efter tiende semester. Jeg havde været i klinik i en praksis i Skive, og der blev jeg hooked.

Det, som tiltalte mig, var udsigten til, at man ville få den samme patient at se flere gange. Den var lægen god til at sælge«.

Jesper Kolbeck stammer fra Hjørring og har ikke tidligere haft tilknytning til Hadsund. Men en ældre læge i byen havde hørt, at han var ved at afslutte sin hoveduddannelse i almen medicin, og ringede i foråret 2017 med et tilbud om at komme og se på hans praksis. Lægen, som var på vej på pension, og allerede samme efterår var det aftalt, at Jesper kunne starte som ansat fra den 1. januar i år.

Med 1.700 patienter har han rigeligt at se til. Det er ikke stressende, men nogle gange synes Jesper Kolbeck, at klinikkens ventetider er lovlig lange, og han har været nødt til at lukke for tilgang.

Suzuki og sækkepibe

Ud over, at praksissen lå der og var til at overtage på absolut rimelige vilkår, var der endnu en grund til at købe praksis i Hadsund, som Jesper Kolbeck ikke havde nogen tilknytning til:

»Min kone Roze og jeg fandt bare drømmehuset i Arden, som ligger kun et kvarters kørsel fra Hadsund«, forklarer han. Huset er en klassisk, hvidpudset toetagers villa med sortglaseret mansardtag.

»Og beliggenheden er optimal: så tæt på mit arbejde, at det ikke tager lang tid at komme derhen – og præcist langt nok væk til, at jeg ikke møder mine patienter nede i Fakta«.

På en god sommerdag kan Jesper Kolbeck på sin sølvgrå Suzuki GSX 1250 FA nå til Hadsund på et kvarter.

En sidegevinst ved at bo i Arden er, at Roze har omtrent samme afstand til sit arbejde som sygeplejerske på sygehuset inde i Hobro.

Jesper og Roze har været gift siden 2015, og sammen har de sønnen Alexander på to år. Og – kan han oplyse: Endnu et barn er på vej. At lægen og sygeplejersken blev gift, er næsten en kliché: Man mødes på arbejdet, og sød musik opstår og så videre. Men sådan skete det ikke.

Ganske vist var der musik. Men de færreste vil kalde den »sød«. De to deler nemlig deres interesse for at spille sækkepibe og mødtes, fordi de spillede i samme sækkepibeorkester i Aarhus.

For Jespers eget vedkommende blev interessen tændt, da han var på ferie i Skotland og oplevede, at den særprægede musik gav ham gåsehud »på den gode måde«.

»Jeg blev hooked på den helt specielle lyd«.

I dag er Jesper Kolbeck Pipe Major (musikalsk leder) i Aalborg Pipe Band, der på sin hjemmeside tilbyder »sækkepibemusik til enhver lejlighed«.

Kan gøre, som jeg vil

Kunne du tænke dig på et tidspunkt at arbejde i et større lægehus?

»Ærlig talt, nej. Det passer mig godt at være ham, der ,calls the shots’. Jeg har da også set kompagniskaber, hvor de har svært ved at blive enige. Jeg har jo været i flere praksis i løbet af min uddannelse og har set kompagniskaber, hvor de har svært ved at blive enige – og så kommer de ikke videre i udviklingen. Her kan jeg gøre præcis, som jeg vil, uden at vente på en kompagnon. Det tiltaler mig helt vildt«.

Men folk søger da netop sammen i kompagniskaber og større lægehuse for at blive en del af et fagligt miljø, hvor man også kan gå og forske lidt. Og for den sags skyld have nogen at spise frokost med?

»Der er selvfølgelig også fordele ved det. De har også nemmere ved at holde fri en gang imellem. Jeg skal jo som hovedregel passe mine patienter hver dag«, indrømmer Jesper Kolbeck. Han har en aftale med en nabopraksis om, at man dækker hinanden ind.

Nabopraksissen har til huse i samme bygning, 50 meter længere henne ad gangen. Huset rummer desuden en tandlæge, en fysioterapeut, en psykolog og en fodterapeut. Det lyder jo næsten som et sundhedshus?

»Ja, og gæt, hvor tit vi snakker sammen? Aldrig!« siger Jesper Kolbeck. »Den der fede vision om sundhedshuse med alt under samme tag – glem det! Det gør ingen forskel. Vi er bare naboer«.À