Visitationen skal genindføres, når der skal bestilles coronaprøver, mener Danske Bioanalytikere og overlæge i infektionsmedicin. Det giver ikke mening, at alle kan bestille test. DSAM-formand mener ikke, at almen praksis kan tilbyde visitation.
Alle, der føler for det, kan i dag booke en test på Coronaprøver.dk. Men Danmark skal gå efter at have et sundhedsvæsen, der holder balancen og sørger for at teste smartere.
Sådan lyder budskabet fra Martina Jürs, formanden for Danske Bioanalytikere, der tirsdag kom med seks forslag til en smartere teststrategi i Danmark.
Bioanalytikerne har i det seneste halve år nærmest analyseret coronaprøver i døgndrift. Over to millioner danskere har fået en test. Nu står bioanalytikerne over for et efterår med stigende smittetal.
Torsdag var smittetallene for det seneste døgn 453 bekræftede tilfælde af coronavirus og hele 59.203 prøver. I starten af september var det daglige antal test under 20.000, f.eks. den 2. september, hvor antallet lød på 18.362.
Derfor skal visitationerne tilbage, er et af forslagene fra Danske Bioanalytikere.
Gitte Kronborg, klinisk lektor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, mener, at det er ressourcespild, når alle, der gerne vil testes, kan booke tid.
Lægefagligt giver det ikke mening, siger hun.
»Enhver kan gå ind og booke sig til test. Det er ressourcespild. Man skal ikke testes flere gange om ugen, hvis man ikke har symptomer eller har været eksponeret. Men det er et borgerpolitisk ønske«.
Hun peger på, at det vigtige er, at dem med symptomer og de nære kontakter til smittede bliver testet.
Gitte Kronborg er enig med Danske Bioanalytikere i, at der igen skal visiteres til prøver.
»De praktiserende læger skal tilbage på banen. Det er en lægelig vurdering«.
Ifølge Anders Beich, formand for DSAM, kan de praktiserende læger ikke tilbyde visitation. Det løb er kørt, siger han.
»Vi bruger mange ressourcer i almen praksis på at besvare COVID-spørgsmål og anmodning om test. Mange patienter er forkølede, og mange synes ikke, at de kan gå på arbejde. Vi bruger så mange ressourcer på de henvendelser, smitteopsporing og rekvisitioner af test. De almindelige patienter må stå i kø længe, fordi de ikke kan komme igennem. Det resulterer i, at flere lægehuse oplever stress og sygemelding af medarbejdere«, siger DSAM-formanden.
Anders Beich peger på, at lægerne ligesom bioanalytikerne bliver påvirket af de mange daglige test, fordi deres indbakker bugner af testsvar. Men ofte ved lægerne ikke, hvorfor prøverne er taget.
Det belaster systemet og betyder for de sundhedsfaglige, at de prioriterede prøver bliver forsinket, når der rent faktisk er indikation for at lave en coronatest.
Han så gerne, at henvendelserne til almen praksis kommer fra de patienter, som alligevel ville ringe.
»Det er blevet så grumset på grund af den politisk motiverede teststrategi. Vi kan ikke tilbyde at sortere. Folk henvender sig med forventning om, at de bare kan blive testet. Sporene er mudrede«, siger Anders Beich.
Bliver for mange testet?
»Det er svært at svare på, men indikationsgrundlaget flyder. Med den kapacitet, vi har til rådighed, kunne vi komme længere, hvis vi testede strategisk. I stedet for at give folk en ret til test uanset hvad«.
Hvad er konsekvenserne, hvis alle bare kan lade sig teste i vildskab?
»Vi håber, at det bliver taget ud af vores hænder, at man uden eller med milde symptomer henvender sig for at få en test. Der skal andre begrænsninger ind. F.eks. når man bestiller tid. Her kunne patienten krydse af og ryge i baggrunden, hvis man ikke har relevante symptomer eller ikke har været eksponeret«.
Han peger også på, at man bør reservere nogle hurtige test til dem med lægefaglig indikation. Der skal være et fast track til primærsektoren. Så kan alt det andet i småtingsafdelingen komme et andet sted hen.
»Belastningen af systemet bliver ikke mindre uden visitation, men vi skal holdes ude af den unødvendige belastning affødt af symbolpolitik. Vi kan ikke bare øge testkapaciteten, og det kan ikke blive ved med at være en folkeret. Det er første gang i sundhedsvæsenets historie, at vi har tilbud, som står åbent på den måde«, siger han.
Anders Beich mener, at det er problematisk, at politikerne har lovet borgerne, at de skal kunne blive testet, hvis de synes. Det er blevet en borgerret. Men det optager meget testtid.
»Vi må prioritere ressourcerne, for vi kan ikke følge med. Vi har ikke udstyret til det, det giver ikke mening. Bioanalytikerne gør, hvad de kan, men der er en maks.-kapacitet. Hvis man reserverer for meget kapacitet til at tilfredsstille politiske ønsker, er der patienter, som ikke får lavet andre nødvendige test og undersøgelser«.
Anders Beich påpeger, at hvis man skal teste raske, skal de have være udsat for smitte, eller også skal det være via stikprøve. Stikprøver ville være godt for monitoreringen og er en faglig begrundelse for at teste raske, mener han.
»De raske, der bliver testet, består af alt muligt. Det er mærkeligt at være vidne til. Sundhedsministerens argumentation er, at vi finder meget smitte blandt dem, som lader sig teste. Det er rigtigt, men det er ikke repræsentativt«.
Anders Beich oplyser, at en ny ordning muligvis er på vej, hvor patienterne kun skal henvende sig til lægen, hvis man ellers ville have gjort det. Hvis man bare er forkølet, kan man selv bestille test.
»I den kommende tid vil vi nok se, at man lægger lette symptomer sammen med ingen symptomer, men det bliver der ikke færre test af. Her skal vi prøve at komme med en sundhedsfaglig indstilling«.
Sundhedsminister Magnus Heunicke fastholder, at alle skal kunne blive testet.
Ved pressemødet den 15. september sagde han, at det fortsat er en del af den danske strategi.
»Det er meget højt prioriteret også i europæisk sammenhæng. De lande i Europa, vi er i tæt dialog med, kontakter os for at vide, hvordan man gør«.
Sundhedsministeren blev spurgt til, om der er en grænse for, hvor langt op man kan skrue testkapaciteten, og at der er andre patienter, der venter på at blive udredt og ikke får lavet test, fordi bioanalytikerne har fokus på COVID.
»Vi har aftalt med Danske Regioner, at de suspenderede patientrettigheder, der handler om behandlings- og udredningsgaranti, skulle genetableres for psykiatrien, som de allerede er blevet, og for somatikken pr. 1. januar. Den aftale holder vi dem op på. Det skal leveres. Forudsætningen for, at det kan leveres, er netop, at vi holder epidemien under kontrol. Vi kan se, at hvis man ikke gør det, vælter vores sundhedsvæsen. Det er afgørende, at sundhedsvæsenet skal være intakt. Jeg ved godt, at personalegrupperne løber hurtigt, og de gør en kæmpe indsats, og vi kan ikke være nok taknemmelige for alle dem i testteltene og laboratorierne. Men nyheden er, at de skal fortsætte arbejdet. Det er den dans med corona, vi har. Vi skal kunne tracke og monitorere, hvad der sker med virus i vores samfund, så vi så vidt muligt kan holde samfundet åbent under denne pandemi«.
