Svar fra Lægeforeningens formand

Kære Kim Boesen, Anders Lykkemark Simonsen, Pia Brandt Danborg, Karsten Juhl Jørgensen & Peter C. Gøtzsche.

Tak for jeres kronik om Ugeskrift for Læger og lægemiddelannoncer. I tager her fat i en vigtig diskussion om forholdet mellem lægemiddelindustrien og læger. Vi er som læger en vigtig målgruppe for industrien. Af samme årsag er det vigtigt, at vi som stand hele tiden er bevidste om, at en annonce aldrig fortæller alt, hvad der er at sige om et givent lægemiddel, og vi skal søge informationer hos andre kilder. Det er naturligvis også vigtigt, at redaktionen af videnskabelige tidsskrifter er sig lige så bevidst om at overholde nationale og internationale retningslinjer, som bør efterleves, når det gælder annoncering. F.eks. går det ikke at placere annoncerer op mod en tekst, der er relateret til produktet.

I advokerer for, at Ugeskriftet overhovedet ikke bør indeholde annoncer for lægemidler. Det er et synspunkt, som jeg fuldstændig respekterer. Men jeg er også nødt til at sige, at det i givet fald vil få markante og i mine øjne uhensigtsmæssige konsekvenser for vores fagblad.

Realiteten er mere kompleks end den, som I beskriver i kronikken. Annoncer er en del af Ugeskriftets økonomiske grundlag, som er en forudsætning for at kunne producere et blad af høj kvalitet. I fremfører, at »der kan spares mange penge ved at lade Ugeskriftet blive et rent elektronisk tidsskrift«. Selv om der givet vil kunne spares et beløb, er der ikke tale om en indlysende »snuptagsløsning«. Først og fremmest vil der være tale om en forringelse for Lægeforeningens medlemmer, hvis Ugeskriftet, som i sin form lægger op til fordybelse og længere tids læsning, kun vil kunne læses på en skærm. Tidsskriftet har i dag langt flere læsere i papirudgaven end digitalt, og det bør vi tage højde for.

At droppe tidsskiftet i fysisk form er også af andre grunde et stort skridt at tage. Vi taler om et tidsskrift, som er udkommet på papir siden 1839. Det er vanskeligt at overskue konsekvenserne for bladets gennemslagskraft, hvis papirversionen barberes væk.

Som tingene står nu, mener jeg derfor ikke, at tiden er til at skippe annoncer i Ugeskriftet. Men Lægeforeningen vil naturligvis have et skarpt øje på, at Ugeskriftet er på omgangshøjde med de regler, som andre respekterede lægevidenskabelige tidsskrifter i verden overholder. Vi vil også fortsat følge udviklingen på medieområdet og vurdere, om det giver mening at ændre form og indhold, og vi vil i det hele taget være åbne over for at de debatter om annoncer mv., som »vagthunde« i egne rækker tager fat i.