Content area

|

Antistofrespons på COVID-19-mRNA-vaccine hos patienter med hæmatologiske kræftsygdomme

Patienter med hæmatologisk cancer og især dem i behandling med proteinkinasehæmmere og CD20-antistoffer viste svækket og heterogen antistofrespons sammenlignet med raske.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Vaccination er det vigtigste våben mod coronapandemien. Vaccinationsrespons med produktion af humorale antistoffer og T-cellerespons varierer med alder og komorbiditet. Patienter med hæmatologiske kræftsygdomme tilhører risikogruppen, som har et alvorligt forløb af COVID-19, og flere studier har antydet, at disse patienter har et svagt respons på vaccinen. Et nyt landsdækkende studie fra Litauen sammenligner humoral antistofrespons hos 315 18-60-årige patienter med hæmatologisk kræft efter to vaccinationer med Pfizer-BioNTech-vaccinen med antistofresponset hos 67 raske i samme aldersgruppe. Forfatterne rapporterer heterogen og svækket antistofrespons hos de hæmatologiske patienter, som var relateret til den type behandling, som de modtog. For eksempel var responset lavt hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, men højere hos dem, som havde gennemgået en stamcelletransplantation.

Professor, overlæge Jan Gerstoft, Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »I denne meget heterogene gruppe af patienter fandt man ikke overraskende sammenhæng mellem diagnose, behandling, tid siden behandling og alder. Der er lignende fund i disse patientgrupper ved andre vaccinationer. Det er også sådanne patienter, der har præsenteret sig med et alvorligt, ofte langvarigt COVID-forløb – hvilket også observeredes i Litauen hos fuldt vaccinerede patienter. Disse patienter vil i Danmark nu få tilbudt en tredje boostervaccination. Man har ikke prospektive data, der i denne gruppe belyser effekten af en tredje boostning, men i andre immunsupprimerede grupper med dårligt immunologisk respons har den tredje vaccination givet signifikant antistofstigning. Patienter med hæmatologisk malignitet er blandt de patientgrupper, der kan få behandling med monoklonale antistoffer. Denne behandlingsform har vist sig effektiv – især hvis den gives tidligt i COVID-forløbet, hvor der endnu ikke er behov for indlæggelse. Der er aktuelt to monoklonale behandlinger til rådighed – de har begge effekt på de cirkulerende varianter«.

Maneikis K, Šablauskas K, Ringelevičiūtė U et al. Immunogenicity of the BNT162b2 COVID-19 mRNA vaccine and early clinical outcomes in patients with haematological malignancies in Lithuania: a national prospective cohort study. Lancet Haematol 2021;8: e583-e592.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer