Børn kan ammes umiddelbart efter generel anæstesi af moder

Hvilke anbefalinger vedrørende genoptagelse af amningen skal man give den ammende kvinde, der har været i anæstesi til et kirurgisk indgreb?

Kan man opstille »sikre« retningslinjer for den perioperative anæstetiske og analgetiske behandling af den ammende kvinde?

Første del af spørgsmålet har Sønderskov et al [1] forsøgt at besvare i dette nummer af Ugeskrift for Læger. Spørgsmålet er aktuelt og relevant, fordi forskningen på området har været sparsom og den videnskabelige evidens på det nærmeste ikkeeksisterende. Retningslinjerne i såvel nationale som internationale lærebøger, publikationer og vejledninger varierer.

Forfatterne har foretaget en relevant databasesøgning kombineret med håndsøgning og en gennemgang af referencelisterne i de fundne artikler. Litteraturgennemgangen bragte 768 potentielle referencer til veje, hvoraf de fleste blev ekskluderet. Man endte med 31 relevante artikler, der imidlertid ikke synes at have bragt afgørende ny viden på banen [1]. Som det fremgår af artiklens flowdiagram og referenceliste, er hovedparten af referencerne af ældre dato og præget af kasuistiske meddelelser og oversigtsartikler. Vor viden inden for området og baggrunden for at formulere en rekommandation er således begrænset.

Ikke desto mindre synes praksis at have ændret sig igennem de senere år. Hvor man tidligere mere eller mindre generelt anbefalede at kassere den første portion mælk efter anæstesi, synes rekommandationerne at være blevet mindre forsigtige. Hvor Dansk Lægemiddel Information [2] for de fleste intravenøst administrerede anæstetika og inhalationsanæstetika samt opioider fortsat rekommanderer kassering af den første portion modermælk, klassificerer såvel WHO [3] som en række andre kilder, herunder oversigtsartikler fra bl.a. Norge og Sverige [4, 5], mange af disse lægemidler som værende kompatible med amning.

Sønderskov et al konkluderer på linje med forfatterne til lignende norske og svenske arbejder, at »størstedelen af de i dag hyppigst anvendte anæstesimidler kan bruges uden evidens for skadelig påvirkning af barnet«. Endvidere at »brugen af diazepam, pethidin og codein bør undgås«, og »morfin bør kun bruges i lave til moderate doser og kun over kortere tidsforløb« [1].

Hvem har »definitionsretten«, og hvad skal den enkelte kliniker stille op? At der » ikke er evidens for skadelig påvirkning af barnet«, medfører jo ikke nødvendigvis, at der er evidens for det modsatte, således at de pågældende lægemidler kan frikendes for potentielle bivirkninger og komplikationer.

Vi kommer det imidlertid ikke meget nærmere. Evidensen mangler og bliver næppe væsentligt tungere. Den aktuelle kliniske praksis har så vidt vides ikke medført rapporter om en stigning i antallet af utilsigtede hændelser i forbindelse med anæstesi og amning.

Den mindre rigoristiske indstilling fremført af Sønderskov et al [1] samt af WHO, nordiske kolleger og andre synes derfor at være berettiget. Der er ikke evidens for, at de hyppigst anvendte anæstesimidler bør medføre kassering af den første portion modermælk. I lokale vejledninger bør man angive, hvilke lægemidler der kan bruges, frem for at opremse, hvilke der ikke skal anvendes. Følges en sådan vejledning, kan amning efter anæstesi påbegyndes umiddelbart.

Hvad skal man anbefale mht. postoperativ smertebehandling? Denne problemstilling omtales ikke i undersøgelsen, men de fleste patienter vil have behov for smertebehandling efter en operation. Her vil en opioidbesparende basisbehandling med paracetamol og et nonsteroidt antiinflammatorisk stof, f.eks. ibuprofen, kunne anbefales, idet disse lægemidler synes at være kompatible med amning [2]. Ved mindre operationer kan denne behandling kombineres med sårinfiltration eller perifere nerveblokader med lokalanæstetika, ved større med epidural behandling med lokalanæstetika eller andre former for nerveblokade. Morfin kan anvendes »i lave til moderate doser og kun over kortere tidsforløb«.

Korrespondance: Jørgen B. Dahl , Anæstesiklinikken 4231, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: joergen.b.dahl@rh.regionh.dk Interessekonflikter: ingen