Skip to main content

Den genetiske baggrund for levercirrose

Levercirrose tilskrives ofte livsstil. Men genetik spiller også en rolle. Et dansk studie har undersøgt for genetiske varianter associeret til øget risiko for sygdommen.

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

19. jun. 2024
2 min.

Forekomsten af levercirrose er for opadgående. Hepatitis, alkohol, og fedtlever bidrager i stor stil. En nyt studie fra Danmark har undersøgt for genetiske varianter, der i sig selv øger risikoen for at udvikle levercirrose.

Professor, ledende overlæge Aleksander Krag, Center for Leverforskning, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, kommenterer: »Spændende studie med imponerende 18.265 cirrosecases og 1,7 mio. kontroller og tilsvarende i valideringskohorterne. Man identificerede 36 genevarianter associeret med cirrose, her 24 nye, som ikke tidligere er beskrevet i relation til cirrose. De kendte varianter, som er generelt associeret med cirrose ved PNPLA3, TM6SF2 og HSD17B13, genfindes og specifikke varianter ved HFE og SERPINA1, som forårsager hæmokromatose og α-1-antitrypsinmangel, som er velkendte risikofaktorer for skrumpelever, falder også ud. Størstedelen af varianterne er forbundet med leverens lipidmetabolisme, hvilket understreger relationen til metabolisk dysfunktion og kardiovaskulære risikofaktorer såsom overvægt, type 2-diabetes og dyslipidæmi. Særligt steatotisk leversygdom, både alkohol- og ikkealkoholrelateret var særligt stærkt associeret med genvarianterne, men man identificerede også nye varianter associeret med reduceret risiko for udvikling af leversygdom. En polygen risikoscore (PRS), som kombinerer en række gener, kunne identificere en gruppe patienter med højere risiko for senere udvikling af cirrose eller hepatocellulært karcinom. Studiets fund er interessant og vigtigt af flere grunde. For det første udvider det sygdomsforståelsen. Men med en forventelig/forhåbentlig bred klinisk introduktion af billige geneanalyser i en ikke for fjern fremtid kan denne viden implementeres i klinikken og bruges til tidlig risikostratificering og sygdomsforebyggende tiltag. Men denne nye viden er også vigtig for lægemiddeludvikling, da man i dag relativt simpelt og sikkert kan ,lukke’ gener ned på RNA-niveau med siRNA-lægemidler. Der er allerede lægemidler under klinisk afprøvning, som targeterer PNPLA3 og HSD17B13«. 

Interessekonflikter ingen