Skip to main content

Effekten af intensiv blodtrykskontrol under 120 mmHg hos patienter med høj kardiovaskulær risiko

Nyt studie undersøger, om det forhindrer kardiovaskulære events at sænke systolisk blodtryk til under 120 mmHg sammenlignet med 140 mmHg hos højrisikopatienter.

Redigeret af Camilla Dalby Hansen, Camilla.Dalby.Hansen@rsyd.dk

3. okt. 2024
2 min.

For patienter med høj kardiovaskulær risiko er effektiv blodtrykskontrol afgørende for at forebygge større kardiovaskulære hændelser som myokardieinfarkt og apopleksi. Der har dog været debat om, hvor lavt blodtrykket bør sænkes for at opnå de bedste resultater uden at øge risikoen for bivirkninger. Et nyligt studie i The Lancet har derfor undersøgt, om intensiv blodtrykskontrol, der sigter mod et systolisk blodtryk under 120 mmHg, er mere effektivt end standardbehandling med et mål under 140 mmHg hos patienter med høj kardiovaskulær risiko.

Reservelæge og ph.d.-studerende Julie Hempel Larsen, Hjertemedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Det kinesiske ESPRIT-studie undersøgte patienter med øget kardiovaskulær risiko defineret som patienter kendt med kardiovaskulær sygdom eller mindst to væsentlige risikofaktorer: kendt diabetes mellitus, rygning eller alder mindst 60 år for mænd og mindst 65 år for kvinder. I alt 11.255 patienter blev randomiseret 1:1 til behandling af systolisk blodtryk til under hhv. 120 mmHg i interventionsgruppen og 140 mmHg i kontrolgrupen. Det primære endepunkt var et samlet kardiovaskulært endepunkt: myokardieinfarkt, revaskularisering, kardiovaskulær død eller hospitalisering pga. hjertesvigt eller slagtilfælde. Patienter og personale, der behandlede patienternes blodtryk, var ikke blindede, mens statistikere og personale, som vurderede endepunkter, var blindede. Ved baseline var de to grupper velbalanceret på køn, alder, blodtryk, kolesteroltal, BMI, rygning, slagtilfælde og diabetes mellitus. Gennemsnitsalderen var 65 år, 41% var kvinder, 29% havde diabetes mellitus, og 27% havde haft slagtilfælde. Efter middelopfølgningstid på 3,4 år var det primære endepunkt signifikant lavere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Få tilfælde af synkope skete signifikant oftere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Et sekundært samlet renalt endepunkt skete signifikant oftere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten af blodtrykssænkning til under 120 mmHg blev ikke påvirket af, om patienterne ved baseline var kendt med atrieflimren, perifer arteriel sygdom, slagtilfælde eller diabetes mellitus. I ESPRIT-studiet var behandling af systolisk blodtryk til under 120 mmHg sammenlignet med 140 mmHg forbundet med signifikant færre kardiovaskulære hændelser samt kardiovaskulær død med en mindre overrisiko for synkope og renale hændelser«. 

Interessekonflikter ingen