Skip to main content

Kan selvmedicinering ved symptomer på myokardieinfarkt redde liv?

Tidlig medicinsk intervention ved akut myokardieinfarkt forbedrer prognosen markant. Et nyt studie har undersøgt, om selvmedicinering med aspirin ved symptomer på myokardieinfarkt gavner mere, end det kan skade.

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

1. okt. 2024
2 min.

En medicinsk hjørnesten ved akut myokardieinfarkt er tidlig behandling med hjertemagnyl. Et nyt studie har forsøgt at beregne sig frem til den mulige effekt, gavnlig som skadelig, ved at patienter selv tager en fast dosis aspirin ved symptomdebut.

Overlæge, lektor Dan Eik Høfsten, Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet er metodologisk set særdeles interessant, men man bør være forbeholden over for deres overordnede konklusioner. Forfatterne forsøger at beregne, hvor mange amerikanske dødsfald som følge af akut myokardieinfarkt [AMI] der vil kunne forhindres, hvis alle borgere over 40 år instrueres i forebyggende at opbevare og selv straks tage 325 mg aspirin, hvis de oplever stærke brystsmerter. Ud fra en række forudsætninger baseret på eksisterende registre eller metaanalyser over tidligere studier genereres en stor syntetisk kohorte og foretages en matematisk simulation med et stort antal iterationer. Tilgangen er interessant, fordi simulationen også inkluderer forventede skadevirkninger som følge af gastrointestinale og intracerebrale blødninger, samt hvor stor en andel af patienter med brystsmerter der forventes ikke at have AMI som underliggende årsag. Manglende registerdata har desværre nødvendiggjort et stort antal betydelige og ikke helt logiske antagelser i deres underliggende datamateriale, hvilket medfører stor risiko for bias. Forfatterne bør imidlertid roses for at have lagt hele deres analysekode offentligt tilgængeligt på GitHub, så processen er transparent, og det vil være muligt selv at gentage simulationen f.eks. på danske registerdata. En anden væsentlig begrænsning er, at forfatterne baserer effekten af tidlig aspirinbehandling på resultater fra ISIS-2-studiet, som er mere end 35 år gammelt. Den akutte behandling af AMI har udviklet sig massivt siden da, særligt med indførelsen af akut revaskulariserende behandling og stærkt forbedret præhospital diagnostik og behandling. Dette har samlet set reduceret dødeligheden ved AMI langt mere end aspirin alene. Umiddelbart synes jeg derfor, at forfatterne lægger for stor vægt på den teoretiske gevinst ved selvadministreret aspirin frem for at fremhæve de potentielle gevinster ved mere generelt at øge bevidstheden om at søge hurtig medicinsk assistance ved symptomer forenelige med AMI. Dette vil ikke kun reducere tiden til relevant aspirinbehandling, men også til en række andre akutte behandlinger der ligeledes er dokumenteret at have stor effekt på dødeligheden efter AMI«.

Interessekonflikter ingen