Vitiligo karakteriseres ved forekomst af pletvis udvikling af hvide områder i huden. Tilstanden menes at have en autoimmun baggrund, hvor mekanismen er T-cellemedieret drab af hudens melanocytter. Sygdommen behandles i dag med lokalsteroid, tacrolimusholdige salver og med lysterapi med smalspektret kortbølget ultraviolet lys (UVB). Hos mange patienter er behandlingen imidlertid ikke kosmetisk tilfredsstillende, hvorfor der forskes i nye behandlingsformer. To nye fase 3-studier undersøger effekten af creme indeholdende JAK-inhibitoren ruxolitinib, som hæmmer aktivering af T-celler, over for placebocreme. På baggrund af behandling af 674 patienter, som blev fulgt i 24 uger, rapporterer forfatterne tilfredsstillende klinisk respons hos ca. 30% af patienterne sammenlignet med respons på 7-10% i placeboarmen.
Overlæge Stine Regin Wiegell, Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, kommenterer: Hæmning af JAK-signalering dæmper inflammatoriske cytokiner, og systemiske JAK-inhibitorer er godkendt til behandling af inflammatoriske hudsygdomme såsom atopisk dermatitis. Effekten af topikale JAK-inhibitorer er undersøgt i flere små studier og kasuistikker. De to randomiserede fase 2-forsøg publiceret af Rosmarin et al er de første større forsøg, der sammenligner effekten af topikal ruxolitinib (hæmmer af JAK 1 og 2) med placebo til behandling af vitiligo i ansigtet. Ca. 30 % af patienterne fik mere end 75% repigmentering i ansigtet efter 24 ugers behandling, hvilket er sammenligneligt med effekten af potent lokalsteroid og lidt mere effektivt end calcineurininhibitorer. Patienterne tålte behandlingen godt, og hyppigste bivirkninger var acne (5%) og kløe (5%) i behandlingsområdet. Der er et stort behov for nye behandlingsmodaliteter til vitiligo, og topikale JAK-inhibitorer er de første topikale targeterede behandlinger, der viser effekt. Effekt bør dog sammenlignes med standardbehandlinger (lokalsteroid og calcineurininhibitorer) i større randomiserede forsøg. Det må forventes, at man kan øge effekten ved at kombinere JAK-inhibitorerne (hæmmer inflammationen) med smalspektret UVB-behandling (stimulerer melanocytterne).
INTERESSEKONFLIKTER: ingen