Risikovurdering af patienter inden for de diagnostiske rammer har fået fornyet relevans: Diagnosen alene er ikke nok til at skille patienters kommende risiko i høj og lav. For hjertesvigt har hjertehormonet BNP og dets forstadie, proBNP, været anvendt til samme. Men et nyt studie demonstrerer en ny biomarkør i form af neuropeptid Y i blod.
Professor, overlæge Hans Eiskjær, Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »NPY frigives af sympatiske nerveender sammen med noradrenalin og er indikator for sympatisk aktivitet i hjertet. NPY øger calciumkoncentrationen i kardiomyocytter og giver koronar og perifer vasokonstriktion. Studiet er et retrospektivt studie på to ældre patientkohorter, der ikke blev behandlet med sacubitril/valsartan eller SGLT-2-hæmmere og med et lavt niveau af implanterede ,devices’. Patienterne havde både hjertesvigt med nedsat (HFrEF) og med bevaret ejektionsfraktion (HFpEF). Patienter med højt niveau af NPY havde øget risiko for både total og kardiovaskulær mortalitet. Imidlertid var risikoen for hospitalisering ikke øget. Hvorvidt denne forskel skyldes, at høje niveauer af NPY var associeret til pludselig hjertedød og ikke terminalt pumpesvigt, vides ikke. Højt perifert niveau af NPY var stadig associeret til total dødelighed efter justering for andre kendte risikofaktorer som eGFR og proBNP. Yderligere studier må afgøre, om NPY kan have et potentiale som supplerende prognostisk biomarkør ved hjertesvigt, og hvorvidt blokade af NPY-receptoren kan være behandlingsstrategi«.
Interessekonflikter ingen
