Skip to main content

Neuropsykiatriske symptomer opstod næsten 4 uger efter svær kulilteforgiftning

Forsinket neuropsykiatrisk syndrom er en sygdomsenhed med fysiske og kognitive følger efter akut eller kronisk kulilteforgiftning
MR skanning af hjernen.
MR skanning af hjernen.

Redaktionen

29. apr. 2020
1 min.

Sygehistorien beskriver en tidligere rask 77-årig kvinde, som blev fundet bevidstløs med svær kulilteforgiftning fra et defekt pillefyr. Arteriepunktur viste svært forhøjet hæmoglobinmætning af kulilte på 27%. Hun fik flere behandlinger med hyperbar oxygen i trykkammer og blev udskrevet efter otte dage. Ca. 3 uger senere blev hun genindlagt med balancebesvær, hukommelsesbesvær og apati. Læs mere om patogenese og diagnostik af denne tilstand, som benævnes forsinket neuropsykiatrisk syndrom, i kasuistikken af El Mahdaoui et al.

Læs kasuistik
Kulilteforgiftning og udvikling af forsinket neuropsykiatrisk syndrom hos en 77-årig kvinde
Sahla El Mahdaoui, Christian Stenør, Arkadiusz Weglewski et al