Medicinsk Nyhed
Rekonvalescentplasma til patienter med svær COVID-19
Pilotstudie tyder på gavnlig effekt af blodplasma fra patienter, som er blevet raske efter SARS-CoV-2-infektion.
Foto: NIAID
18. maj 2020
2 min.
En af de oplagte behandlingsmodaliteter til patienter med svær COVID-19 er passiv immunisering med plasma eller serum fra patienter, der er kommet sig over en SARS-CoV-2-infektion. Lignende fremgangsmåde har man med en vis succes anvendt ved andre virusinfektioner, herunder SARS, fugleinfluenza A og ebola. Et mindre pilotstudie fra Kina beskriver forløbet af COVID-19 hos fem kritisk syge patienter, der fik infusion af rekonvalescentplasma. I plasmainfusionen, som i fire tilfælde blev givet på 20.-dagen, og i ét tilfælde på den tiende sygdomsdag var der både IgG og IgM mod SARS-CoV-2, som kunne neutralisere virus in vitro. Forfatterne beskriver, at alle patienter fik det klinisk bedre, og at man efter relativt få dage ikke længere kunne detektere virus i deres sekreter.
Overlæge klinisk lektor Jesper Elberling, Hud- og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Pilotstudiet giver et interessant signal om et muligt effektivt behandlingsprincip til svært syge patienter med SARS-CoV-2 og kalder derfor på veltilrettelagte klinisk kontrollerede studier, som tager højde for de mulige bivirkninger til behandlingen. Alle patienterne tolererede tilsyneladende behandlingen, og pilotstudiet gør ikke et stort nummer ud af komplikationer til plasmainfusion, der dækker et spektrum fra mild feber til hypervolæmi, intravaskulære hæmolytiske reaktioner, svær transfusionsrelateret akut lungeskade samt autoimmunitet og allergi. Passiv immunisering med overførsel af allergiantistoffer blev første gang demonstreret i det legendariske Prausnitz-Küstner-eksperiment i 1921. Her viste man, at efter dermal injektion med serum fra en fiskeallergisk person kunne der fremkaldes en urtikariel reaktion ved introduktion af fisk i det passivt sensibiliserede hudområde. Studiet sandsynliggjorde eksistensen af allergiantistoffer 45 år inden opdagelsen af IgE. Ud over at rekonvalescensplasma forbigående kan overføre uønskede immunglobuliner med potentiel alvorlig fødevareallergi eller autoimmunitet til følge, er der også en ikke ubetydelig risiko for sepsis samt mikrobiel sygdomsoverførsel f.eks. med hepatitis eller hiv. Forudsat at recipienterne og deres blod screenes relevant efter en sufficient karantæneperiode, må det dog forventes, at studier i passiv immunisering af patienter med SARS-CoV-2 vil kunne gennemføres på relativt sikker vis i Danmark«.
Interessekonflikter: ingen.