Skip to main content

Statiner i behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom

Selv om statiners effekt på forløbet af selve KOL-sygdommen er uafklaret, har mange patienter brug for behandlingen på grund af betydende kardiovaskulær komorbiditet.
Nogle af de kendte sammenhænge mellem KOL og hjerte-kar-sygdomme.
Nogle af de kendte sammenhænge mellem KOL og hjerte-kar-sygdomme.

Redaktionen

3. jun. 2020
1 min.

Flere undersøgelser har vist, at hjerte-kar-sygdom er både underdiagnosticeret og underbehandlet hos patienter med KOL. På grund af statiners antiinflammatoriske effekt og en række observationsstudier, hvor man har rapporteret en association mellem statinbehandling og et bedre forløb af KOL, er det gennemført et stort randomiseret studie af statiner hos patienter med KOL uden betydende kardiovaskulær sygdom. Statusartiklen af Damkjær et al. gennemgår dette forsøg i relation til den øvrige viden om statiner og KOL og konkluderer, at behandling med statiner ofte er indiceret i denne patientgruppe.

Læs statusartikel
Effekten af statiner på eksacerbationer og dødelighed ved KOL

Mathias Damkjær, Kjell E.J. Håkansson, Charlotte S. Ulrik et al