Skip to main content

Synlighed på sociale medier giver (måske) forskning mere gennemslagskraft

Randomiseret studie viser, hvilken strategi på Twitter der får flest til at downloade nye forskningsresultater.
Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Redigeret af Aleksander Krag, aleksander.krag@rsyd.dk

30. sep. 2021
2 min.

Flere og flere forskere bruger de sociale medier til professionelle formål i en skøn blanding af vidensdeling og selvpromovering. En gruppe redaktører fra Journal of Hepatology undersøgte, hvilken Twitter-omtale der gav flest downloads fra tidsskriftets hjemmeside.

Maja Thiele, lektor på Center for Leverforskning, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Forfatterne randomiserede 54 nye artikler til enten et standardtweet med artiklens grafiske abstract og en kort tekst eller to personliggjorte samtidige tweets om forfatternes motivation for at lave studiet, fulgt af hovedresultaterne i punktform. De personliggjorte tweets resulterede i dobbelt så mange artikeldownloads (median 51 vs. 25, p = 0,002) på 28 dage, men et sammenligneligt antal retweets og likes. Studiet understreger, at især Twitter spiller en tiltagende betydningsfuld rolle som forskernes talerør, og at forskningsformidling sagtens kan tillade sig at spille på klassiske journalistiske relevanskriterier som identifikation og historiefortælling for at øge interessen blandt fagfæller. Der er efterhånden ikke tvivl om, at synlighed på Twitter øger antallet af personer, som en ny artikel når ud til. Det store spørgsmål er, om den – kortvarigt – øgede eksponering resulterer i en bedre fremtid for artiklens resultater på lang sigt, eksempelvis i form af flere citationer, inklusion i internationale guidelines og ibrugtagning af forskningsresultater i den kliniske hverdag. Indtil vi får vished for det, må Twitter og andre sociale medier anses som en virtuel reklamesøjle med international gennemslagskraft og adgang til øget synlighed blandt fagfæller. Interessant nok var studiets højdespringer en artikelmed 388 downloads, hvis omtale var et standardtweet. Artiklen beskrev et randomiseret, placebokontrolleret studie af andenlinjebehandling til primær biliær kolangitis. Det understreger, at hvis man har forskningsresultater af guld, skal kvaliteten af forskningen nok tale for sig selv. Og selv en veludført kampagne på de sociale medier kan næppe forvandle bly til guld«.

Tapper EB, Mirabella R, Walicki JJ, Banales JM. Optimizing the use of twitter for research dissemination: the “Three Facts and a Story” randomized, controlled trial. Journal of Hepatology 2021;75:271-4.

Interessekonflikter ingen