Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Resumé af årsrapport 2019

Årsrapport 2019 er den fjerde årsrapport fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. På landsplan er der registreret knap 10.000 demensudredninger i 2019, hvoraf to tredjedele fik stillet en demensdiagnose.

Nitten udredningsenheder har < 100 udredninger/år og kun syv enheder har > 500 udredninger/år som anbefalet af SST.

Seks ud af otte indikatorer i databasen kan beregnes, og for dem er standarden opfyldt på landsplan i 2019 – ligesom i 2017 og 2018. Indikatorerne »Udredningstid« og »Tid fra start af udredning til diagnosesamtale« kan ikke beregnes pga. manglende LPR-data i forbindelse med omlægning fra LPR2 til LPR3.

To indikatorer »Strukturel scanning« og »Demensmedicin« har ligget stabilt over standard siden databasens start i 2016. Styregruppen vurderer, at fortsat monitorering af disse indikatorer giver mening set i lyset af den pågående omorganisering af demensudredningsenhederne på landsplan, som ikke nødvendigvis er gennemført fuldt ud endnu.

For indikatorerne »ADL vurdering« og »Psykosocialt tilbud« er der sket en yderligere forbedring fra 2018 til 2019.

For visse indikatorer ses der stor variation på tværs af enheder. To ud af fem regioner opfylder ikke indikatoren »Udvidet kognitiv test«, og styregruppen bemærker stor variation mellem de enkelte udredningsenheder i anvendelse af udvidet kognitiv test ved lette kognitive klager (se Figur 1).

Styregruppen finder det bekymrende, at mange enheder ikke anvender udvidet kognitiv test til afklaring af diagnosen »rask/MCI/let demens«. Dette er bekymrende for både patienter, der får at vide, at de ikke har en demenssygdom, og for patienter, der har MCI eller demens i let grad. Det giver en betydelig risiko for fejldiagnosticering og er ikke god kvalitet. For en del patienter i de tidlige stadier af en demenssygdom og hos patienter uden demenssygdom er der behov for at foretage supplerende undersøgelser. Styregruppen anbefaler, at man i de udredningsenheder, som ikke opfylder indikatoren, ser på intern organisering og planlægning af udredningsforløb, herunder hvilke kognitive tests der anvendes som standard, med henblik på at forbedre kvaliteten i udredningen og den diagnostiske sikkerhed. Styregruppen anbefaler ikke at anvende MoCA eller MMSE til screening for kognitive svigt hos patienter henvist af anden årsag end mistanke om demens.

Rapporten viser, at andelen af patienter, der får en specifik ætiologisk demensdiagnose, fortsat er meget varierende. I nogle enheder får alle eller næsten alle patienter en specifik demensdiagnose, hvorimod andre enheder har en større andel med en uspecificeret demensdiagnose. Den store variation mellem enheder bekymrer styregruppen. Forskelle på tværs af enheder, herunder planlægning af udredningsforløb, anvendelse af kognitive tests, strukturel scanning og biomarkør, kan være medvirkende til variationen.

I betragtning af kompleksiteten af de forskellige demenssygdomme anbefales det, at såvel udredningsenheder med en meget høj andel af patienter med specifik demensdiagnose som udredningsenheder med høj andel med uspecificeret demensdiagnose gennemgår patientdata med henblik på at vurdere, om grundlaget for konklusionen på udredningen er tilstrækkeligt.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videncenter og formanden for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens i samarbejde med styregruppen for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapporten har været i review.

Hele rapporten kan læses på sundhed.dk