Aftalen om ligestilling af somatik og psykiatri er vag og utilstrækkelig

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab ser mange gode muligheder i tankerne bag aftalen om at ligestille psykiatri og somatik. Men overordnet oplever vi, at den nye aftale mellem regeringen og regionerne om ligestilling og integration af psykiatri og somatik ikke tydeligt varetager de behov, vores speciale kunne have brug for i forhold til at sikre en reel integration og ligestilling af børne- og ungdomspsykiatri i sundhedsvæsenet.

Vores speciale bliver koblet på eksisterende hospitaler og må indordnes under en eksisterende struktur. Men der kunne jo også være ting, som somatikken kan lære af psykiatrien. Derudover har psykiatrien haft meget fokus på stærke ledelsesfunktioner, og det har løftet kvaliteten af den kliniske faglighed og har medført markant øget forskning og fokus på kapacitetsopbygning. Det ledelsesfokus risikerer vi forsvinder.

Således er aftalen formuleret i meget overordnede termer og uden tydelige krav eller forpligtigelser, f.eks. i forhold til ledelsesorganisationen fremover i alle lag over afdelingsniveau og på regionalt niveau. Set med vores speciales brille vil det være vigtigt at sikre implementering af en ny ledelse, hvor psykiatrisk erfaring kan inkluderes på alle niveauer – særligt på hospitals- og koncernniveau.

Med nuværende vage formuleringer risikeres det, at der kommer forskellige regionale måder at håndtere de to psykiatriske specialer på, hvilket på ingen måder sikrer ligestilling eller øget integration nationalt set.

Psykiatrisk erfaring og viden i ledelseslagene er helt klart nødvendig – særlig set i lyset af, hvor intenst et fokus der har været nødvendigt for at sikre tiltag og kapacitetsløft gennem de seneste år på både sygehus- og regionalt niveau, hvor der f.eks. også har været en særlig bevågenhed omkring psykiatrien i regionsrådene.

Netop nu er bekymringen, at en ligestilling betyder, at det, der fungerer godt nu, ikke kan opretholdes og videreudvikles. Der mangler fokus på, hvilke somatiske specialer der særlig er behov for en tættere integrering med. For børne- og ungdomspsykiatrien kunne det f.eks. være pædiatri og neurologi. Vi har også etableret et tæt samarbejde med psykiatrien, og der er i aftalen ikke tilstrækkeligt fokus på at sikre en fremtidig understøttelse af dette.

Hvordan er fremtiden for de nuværende fora på tværs af de to specialers ledelser? Der er i aftalen ikke klare krav til og planer for, hvordan en plan for integration af psykiatri skal foregå.

Dertil kan der være en bekymring for, at integration med fokus på bedret somatisk behandling til psykiatriske patienter kan medføre mindsket eller fraværende fokus på fortsat udrulning af tiårsplanen for psykiatri, både i forhold til kvaliteten af den faglig udvikling, forskning, uddannelse samt kapacitetsforøgelse og de økonomiske ressourcer.

Hvem varetager disse interesser, hvis der ikke er forpligtigelse og kendskab til området i ledelseslagene?