Fine formuleringer og intentioner. Men manglende konkretiseringer, for meget plads til fortolkning og fortsat uklarhed om centrale område som ledelsesstrukturen og de kommende sundhedsråd.
Sådan lyder dommen i kort form fra de to psykiatriske selskaber – Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) – over den »Aftale om ligestilling og integrationer af psykiatri og somatik«, som regeringen netop er indgået med Danske Regioner.
Aftalen er en udmøntning af de intentioner, der er en del af den sundhedsreformaftale, som regeringen forhandlede på plads med et bredt politisk flertal i november.
I månederne op til aftalen havde der været en del rumlen i psykiatrikredse, fordi regeringen i sit udspil sigtede efter en »organisatorisk sammenlægning« af somatik og psykiatri.
Det fik en lang række psykiatriske professorer og cheflæger til at advare om en række risici ved at nedlægge de nuværende psykiatriske hospitaler og gennemføre en sammenlægning. Ikke mindst, når en sundhedsreform skal gennemføres samtidig med tiårsplanen for psykiatrien.
Da den endelige politiske aftale landede, var »sammenlægning« udskiftet med ambitionen om en »ligestilling« af de to og en række forsikringer om at bevare velfungerende udviklings-, samarbejds- og forskningsstrukturer og om at sikre psykiatriske kompetencer i ledelsen.
Alligevel var der som beskrevet i Ugeskrift for Læger fortsat skepsis blandt en række læger, og selv om DPS på de fleste områder følte sig betrygget, efterlyste også selskabet en konkretisering af, hvordan implementeringen af sundhedsreformen skal afstemmes med målene i tiårsplanen.
Nu ligger så den aftale mellem regeringen og regionerne, der sætter rammerne for ligestilling og integration – og hvordan lever den så op til forventninger og forhåbninger? Det har Ugeskrift for Læger spurgt de to psykiatriske selskaber om.
Når det handler om at sørge for, at psykiatriske kompetencer og dyb indsigt i psykiatriens særlige forhold er ledelsesmæssigt repræsenteret, bider forperson i DPS Merete Nordentoft mærke i en passage i aftalen.
Her står, at »ledelsesstrukturen i forhold til de psykiatriske specialer fortsat skal sikre den tilstrækkelige ledelseskraft og understøtte rekruttering og fastholdelse af de nødvendige faglige kompetencer«. Desuden »skal den positive udvikling, der har været i psykiatrien de seneste år, fastholdes og udbygges«. Og det »kræver, at der sikres tilstrækkeligt indblik i de psykiatriske specialer på et passende ledelsesniveau«.
»Den ledelsesmæssige integration skal derudover tage højde for regionernes ansvar for planlægning og kapacitetsstyring i psykiatrien – både i den enkelte region, på tværs af regioner og i samspil med øvrige nærliggende specialer«, står der i teksten.
»De formuleringer er vi meget tilfredse med«, siger Merete Nordentoft – men det burde være konkretiseret, påpeger hun:
»Vi har været optaget af, om der sikres tilstrækkelig ledelseskraft, og det er der fokus på i aftalen. Men aftalen er ikke forpligtende, når det handler om, hvad der er et »passende ledelsesniveau«. Det er en meget rummelig formulering, og det er som at læse i kaffegrums, når man prøver at tyde den.
Vi mener, der skal være en psykiatrisk vicekoncerndirektør i hver regions koncerndirektion, så en psykiater kommer til at indgå i de enkelte hospitalsdirektioner, og derudover en psykiatrisk vicedirektør på hvert hospital – i hvert fald i en overgangsperiode«, siger hun.
I BUP er forperson Nina Tejs Jørring ikke imponeret af aftalens bud på, hvordan psykiatrien bliver fagligt funderet i ledelseslaget.
»Nej, det er jeg ikke. Aftalen er ukonkret og uden tydelige krav om ledelsesmæssig forankring med tilstrækkelig erfaring og viden inden for det psykiatriske område. Det kan føre til, at de enkelte regioner træffer nogle valg, der ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at der bliver national ensartethed i integrationen«, siger Nina Tejs Jørring, der er overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden.
Og det kan få alvorlige konsekvenser, advarer hun:
»Skrækscenariet for os er, at vi får en hospitals- og regional ledelse uden psykiatrividen, der skal inkorporere meget store grupper af nye kollegaer og implementere øget kvalitet i det kliniske arbejde, forskningsfællesskaber og faglige fora uden at have tilstrækkelig viden og erfaring.
Så her er der virkelig behov for en konkretisering og tydeliggørelse. Det er vigtigt, at det her ikke bliver et politisk prestigeprojekt, der skal gå så stærkt, at der ikke bliver lavet en tilstrækkelig afdækning af, hvad der skal til ledelsesmæssigt for at sikre integration og ligestilling«, siger Nina Tejs Jørring.
Når det handler om de rammer for øget vidensdeling og samarbejde på tværs, der opstilles i aftalen, og om de tager højde for de udfordringer, der nu er forbundet med det, peger hun på, at der med BUP’s øjne mangler garantier i aftaleteksten:
»For os i børne- og ungdomspsykiatrien er der allerede mange fora med fokus på f.eks. pædiatri og psykiatri. Bekymringen er helt klart, at det, der fungerer godt, kan gå tabt, uden at der etableres bedre samarbejdsfora til gavn for patienterne, for heller ikke her er der i aftalen nogen former for formelle krav eller forpligtelser«, konstaterer Nina Tejs Jørring.
I DPS fremhæver Merete Nordentoft særligt ét afsnit i den nye aftale. Her slås det fast, at »integrationen skal ske under hensyntagen til at bevare sammenhængskraften inden for de psykiatriske specialer. Det gælder eksempelvis gennem de allerede etablerede og velfungerende uddannelsesmæssige, forskningsmæssige og faglige fællesskaber«.
»Vi håber og regner med, at det betyder, at vi opnår en win-win-situation, hvor vi både får glæde af det øgede samarbejde med somatikken teoretisk og praktisk og samtidig bevarer de gode initiativer, der er taget på tværs af de enkelte centre – de fremtidige afdelinger – med hensyn til samlet løft af uddannelse, forskning og kvalitet«, siger Merete Nordentoft.
Et af de andre punkter, hvor skepsis har været mere udbredt, er de kommende 17 sundhedsråd – og her hersker der fortsat for stor uklarhed, mener Merete Nordentoft:
»Der er mange smukke formuleringer om helhedsorientering og sammenhæng med kommunale tilbud. Men det er stadig ikke særlig klart, hvordan sundhedsrådene kommer til at fungere, og om der ender med at blive 17 forskellige løsninger«.
Fra børne- og ungdomspsykiatriens perspektiv ville det være oplagt, at det bliver en bunden opgave for sundhedsrådene, at de skal sikre en reel ligestilling i behandlingerne, siger Nina Tejs Jørring – men aftalen mangler konkrete anvisninger i forhold til børne- og ungepsykiatrien, mener hun:
»Rådene skal forpligtes til at sørge for, at behandlingen af børn og unge med psykisk sygdom og handicap bliver ligestillet med den behandling, børn og unge får i pædiatrien og andre somatiske specialer – både på hospitalsniveau, almen praksis og i kommunerne.
Det handler om, at vi skal sikre opbygningen af en specialiseret behandling i både primære og sekundære regi på tværs af sektorer. Det kan f.eks. være en opbygning af specialiseret kapacitet og tilbud både i sekundærsektoren på hospitalerne og i primærsektoren hos egen læge, i PPR, socialforvaltning og skole – på samme måde som det findes for f.eks. børn med sukkersyge.
Derudover skal vi sikre opbygningen af en socialpsykiatri målrettet de sværest ramte børn og unge med psykisk sygdom, som har behov for psykiatriske botilbud. Og så skal vi sikre en øget kapacitet med flere praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri med ydernummer.
Det mangler aftalen at beskrive – teksten virker umiddelbart primært målrettet psykiatrien for voksne«, siger Nina Tejs Jørring.
En udtalt bekymring i hele debatten om integrationen mellem psykiatri og somatik har desuden været, at de penge, der nu er afsat i forbindelse med tiårsplanen for psykiatrien, ville sive over i somatikken.
»Så nogle af de penge, Folketinget har besluttet skal gå til psykiatrien, på en eller anden måde bliver opsuget i den samlede hospitalsøkonomi og brugt til noget andet. Det er jo set før«, konstaterede Merete Nordentoft i december over for Ugeskrift for Læger.
Men er hun tilfreds med den nye aftales fornyede understregning af, at der skal holdes fast på pengene til psykiatrien, og at det skal være muligt at følge pengene gennem systemet, så de afsatte midler bliver brugt efter hensigten?
»Vi har lagt mærke til, at det både i Sundhedsstrukturkommissionens udspil og i den politiske sundhedsaftale og nu igen i aftalen mellem regeringen og regionerne er understreget, at de midler, der er bevilget i forbindelse med tiårsplanen for psykiatrien, skal fastholdes i psykiatrien og bruges til et samlet løft af det psykiatriske tilbud.
Jeg tænker ikke, man kan formulere det meget skarpere, så jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til, at de afsatte midler bliver brugt til det, de er bevilget til«, siger Merete Nordentoft.
Helt så overbevist er man ikke i BUP:
»Der er helt klart en bekymring for, at en del af midlerne fra tiårsplanen for psykiatrien kommer til at blive anvendt i somatikken til at sikre bedre somatisk behandling af psykiatriske patienter. Men meningen er jo, at pengene skal sikre ligestilling ved at holde fokus på implementering af tiårsplanen inden for psykiatrien og bruges til videreudvikling af psykiatrien – både fagligt og økonomisk.
Så det er afgørende vigtigt, at økonomien ikke bare pludselig flyttes – og det er der i aftalen ikke opsat tydelige forpligtigelser til eller krav om«, siger Nina Tejs Jørring.
Fakta
»Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik« er indgået mellem regeringen og Danske Regioner og skal ifølge parterne »først og fremmest sikre, at man som patient oplever større sammenhæng i sit patientforløb, også på tværs af specialer«.
Den skal »understøtte sundhedsrådenes mulighed for at løfte kvaliteten i den tværgående indsats« og »understøtte og accelerere et fortsat løft af kvaliteten i psykiatrien og skal samtidig bidrage til læring i somatikken«.
Aftalen skal effektueres i løbet af 2026, og integrationen af psykiatri og somatik forventes at være fuldt gennemført i alle regioner i januar 2027, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
