Akutmedicin er et godt speciale for hoveduddannelseslæger

Thomas A Schmidt, Mario Perko & Jesper Juul ­Larsen bringer debatten om arbejdsmiljøet i akut­afdelingerne frem [1], herunder konsekvenserne for ansøgning til hoveduddannelsen (HU) i akutmedicin. Vi vil gerne takke vore kollegaer for at sætte fokus på dette vigtige og aktuelle emne. Samtidig ønsker vi dog dels at belyse fordelene og de mange muligheder, man har som uddannelseslæge i specialet, dels at illustrere, at det faktisk går ganske godt visse steder i landet.

Bredt og specialiseret

Specialet akutmedicin er på samme tid bredt og specialiseret. Hovedfokus er høj kvalitet og patientsikkerhed i det akutte forløb. Uddannelsen til akutmedicin bærer præg af oplæring i teamledelse, organisering og flowstyring. Dette giver kompetencer i bl.a. at håndtere større udsving i travlhed på akutafdelingen, hvilket ikke er i samme fokus i andre specialer. Endvidere er diagnostik og behandling af den udifferentierede patient essentielt for en akutmediciner – på tværs af specialesøjler – og ­arbejdet med sandsynlighed inden for akut diagnostik anses som en hjørnesten i faget. I Region Syddanmark er akutafdelingerne stadig i nogen grad søjleopdelt, hvor læger fra forskellige specialer ser forskellige patient­grupper. Derfor ligger nogle dele af intro (I)- og HU-forløbene i forskellige afdelinger, og HU-lægerne modtager både supervision og uddannelse fra akutmedicinere og de tilstødende specialers speciallæger. Modellen med­fører en tydelig samarbejdsgevinst, fordi man i løbet af uddannelsen arbejder sammen med næsten samtlige speciallæger på sygehuset. Som uddannelseslæger føler vi os godt taget imod i specialerne. I fremtiden, når der er akutlæger nok til at forestå modtagelsen af alle de akutte patienter, vil oplæringen i den akutmedicinske ­arbejdsproces være forestået af vore egne speciallæger.

Gode evalueringer

Evalueringerne af akutafdelingerne taler sit klare sprog. I vores region scorer I-uddannelsen i mange akutafdel­inger mellem fem og seks ud af seks mulige i alle kate­gorier på evaluer.dk. Samtidig er de i top-5% i regionen for evaluering af klinikophold for medicinstuderende. Ifølge en intern undersøgelse på tværs af regionen har 25% af Region Syddanmarks I-læger ønske om at søge videre i HU umiddelbart efter endt I, og 20% har planer om det efter yderligere I-stillinger i relevante specialer. Samlet ønsker 45% af I-lægerne altså at opnå en HU-­stilling i akutmedicin.

Afdelingerne arbejder forskelligt med håndtering af de arbejdsmiljømæssige udfordringer, og fra national side arbejder Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) med mulige modeller for støtte til forbedring af arbejdsmiljøet i akutafdelingerne. Disse udfordringers eksistens skal bestemt ikke underkendes, jf. debatindlægget af Schmidt et al [1]. I Odense er der en lang tradition for visionær ledelse i afdelingen, herunder tydelig opmærksomhed på arbejdsmiljøet, samt et godt samarbejde ­mellem akutafdelingen og den øverste hospitalsledelse. Af de 11 speciallæger i afdelingen er de ni i tillæg special­læge i akutmedicin, og ingen speciallæge har forladt ­afdelingen, siden den blev dannet i 2012. Tre af speciallægerne er 63-68 år, hvorfor de ikke indgår i nattevagtslaget, men den øvrige akutmedicinske speciallægegruppe dækker nattevagterne med hjælp fra de internmedicinske specialer. Der arbejdes systematisk med forskning, forbedring af uddannelse samt det akutmedicinske specialeområde, inklusive implementeringen af en udkørende speciallæge i akutmedicin i det præhospitale arbejde. Man er i mål med en model med gennemsnitligt 70% klinisk tid og 30% administrativ tid for ­speciallægegruppen, som anbefalet af DASEM’s arbejds­miljørapport [2]. Det hører dog stadig med til billedet, at 17-timers nattevagter kan være lange og belastede for speciallægerne, som har ca. to af dem pr. måned, hvilket der arbejdes med løsningsmodeller på. Opretholdelsen og udviklingen af et godt arbejdsmiljø kræver kontinuerligt arbejde, og en nærværende debat er derfor vigtig.

Glæde over akutmedicinere

Der er stor søgning til I-stillingerne (en af ti ansøgere ­ansættes), og mange går videre til HU-forløb. Det videre forløb, i samarbejde med HU-lægerne når de starter i Odense på fjerde år, vil også i høj grad bære præg af akutmedicin på tværs af specialer. Her vil de indgå i vagtfunktioner inden for både medicin, kirurgi, traumeledelse og lignende som en fast bestanddel af den kliniske hverdag.

I Kolding arbejdes der løbende med udvikling af den akutmedicinske HU, hvor vi aktuelt har de fleste af ­regionens HU-læger samt et mindre tal læger i gang med merituddannelse til speciallæge i akutmedicin. Af de ti opslåede HU-forløb i Kolding siden starten i 2019 er de syv besat. Her arbejdes ligeledes systematisk med større inddragelse af de akutmedicinske specialkompetencer på tværs af akutafdelingen i effektivt samarbejde med de tilstødende specialer. Vi oplever her en stor glæde fra den faste personalegruppe i akutafdelingen, herunder sygeplejerskerne, over at have læger, der er specialister på akutområdet. De bruger os derfor i høj grad i den kliniske hverdag, men også i forbindelse med undervisning og oplæring, både formaliseret og i dagligdagen. HU-­lægerne inddrages derfor også i høj grad i andre områder end blot det kliniske arbejde, alt efter egen interesse. Her kan nævnes bl.a. undervisning i akutmedicinsk ultra­lyd, simulationstræning, udviklingsarbejde (lokalt, regionalt og nationalt) samt inddragelse i uddannelsesudvalg. Specialet giver ligeledes den uddannelses­søgende læge en unik mulighed for at være med til at ­udvikle et helt nyt fag. Man tages i mange henseender med på råd, hvor idéer og forslag til ændringer og op­timeringer bliver taget seriøst, og man kan være med til at forbedre forholdene i akutafdelingen – ikke blot for sig selv, men også kommende kollegaer.

Speciallæge i front 24/7

Vi mener, at det skal være påkrævet med tilstedeværelse af speciallæge 24/7/365 for at sikre patientsikkerheden, uddannelse og de yngre lægers arbejdsmiljø. At opretholde dette på sigt kræver dog nok, at man gentænker bl.a. overenskomster og arbejdsmåder. Som akutmedi­cinere skal vi også være klar til at se på utraditionelle ­løsninger for at spille hinanden stærke på tværs af sygehusene i regionen. Det tiltagende antal akutmedicinske speciallæger, og i høj grad også HU-lægerne, medvirker til at danne akutmedicinske rollemodeller, som yngre kolleger kan se sig selv i – også for fremtiden i specialet.

Hvis man som uddannelseslæge vælger akutmedicin som speciale, er det selvfølgelig en fordel af se muligheder frem for begrænsninger; herunder at man finder det ­interessant at udvikle et speciale til fremtiden i tæt samarbejde med de mange engagerede og udviklingsorien­terede kolleger, både lokalt og nationalt.