Arbejdsvilkår i Akutmedicin skal optimeres per omgående

Vi er bekymret over manglende progression i det nye speciale akutmedicin, der blev indført i 2017. Selv hoveduddannelseslæger, men også introduktionslæger i akutmedicin siger op, fordi arbejdsvilkårene bedømmes for hårde og krævende. For at belyse forholdene nærmere har vi analyseret diverse forhold i akutmedicin på landsplan og mere specifikt på Nordsjællands og Hvidovre Hospital fra og med, at hoveduddannelsesstillinger i akutmedicin blev indført i 2019.

Interessen for specialet er der

Umiddelbart synes der at være interesse for specialet akutmedicin. Således var der ved stillingsopslag til introduktionsstillinger almindeligvis et overskud af ansøgere i forhold til antallet af stillinger. Ved ansættelsestidspunkt udtrykte 63 procent af introlæger i akutmedicin umiddelbar interesse for at ville fortsætte i et hoveduddannelsesforløb i akutmedicin. Men 3-6 måneder efter at have høstet erfaringer i et introduktionsforløb var der på et tidspunkt nul (0) introduktionslæger, der påtænkte at søge hoveduddannelsesforløb i akutmedicin. I 2020 var der på landsplan hele 31 ubesatte hoveduddannelsesforløb ud af i alt 52 opslåede hoveduddannelsesstillinger, hvilket svarer til 59 procent ubesatte hoveduddannelsesforløb i akutmedicin. En sådan vakance i hoveduddannelsesforløb i akutmedicin er ikke tilfredsstillende og skal forbedres, fordi der aktuelt kun er ca. 111 speciallæger i akutmedicin, hvilket slet ikke er nok til at dække behovet for speciallæger på Danmarks 21 akutafdelinger, hvor der er en politisk ambition om akut medicinsk speciallægetilstedeværelse 24/7/365.

Intens klinisk belastning

Der er formentlig flere årsager til, at akutmedicin ikke opfattes som et attraktivt speciale at forblive, men intens klinisk belastning i en arbejdsform, der overvejende er domineret af vagtarbejde og »skæve arbejdstider« er en væsentlig komponent. Dernæst er arbejdet præget af meget korte (få timers) patientkontakter, hvor der skal ske en afklaring af den enkelte patient. I den korte kontakt foregår en forventningsafstemning mellem patienten og hospitalet omkring udredning og behandlingsbehov. Akutlægen står i et krydspres mellem patientens forventning, hospitalets kapacitet og det sundhedsfaglige behov. Det er spændende og udfordrende, men også belastende for den enkelte læge. Bagsiden af medaljen en markant øget klagefrekvens i akutmedicin i forhold til andre specialer, hvilket bl.a. giver sig udtryk ved 3-5 gange flere patientklager i akutmedicin end i lungemedicin, kardiologi og endokrinologi jf. data erhvervet ved aktindsigt fra Patientklagenævnet i perioden 2019-2021.

Andet og mere end vagt

Vi giver gerne bud på, hvorledes arbejdsvilkår i akutmedicin bør optimeres: Der skal af patientsikkerhedsmæssige grunde planlægges og sikres pauser og søvn i akutmedicinske vagter. Ligesom det kendes fra flyveledere, piloter, chauffører med flere, hvor det allerede for længst af sikkerhedsmæssige årsager er ulovligt ikke at overholde hvileregler. Der skal etableres arbejdsforhold, som sikrer, at yngre læger kan have et familieliv ved siden af arbejdslivet. Det udstiller et paradoks mellem krav til tilstedeværelse, når behovet er størst jf. Figur 1. Der skal på akutafdelingerne sikres en periodevis veksling mellem høj- og lavintensitetsarbejde såsom modtagelse af akutte patienter versus stuegangs- og udredningsarbejde, så akutmedicineren på sit arbejde ikke konstant er i »frontlinjen«, men også varetager andre vigtige lægefaglige roller. Gamle læger i akutmedicin er en specielt sårbar gruppe. På den ene side er der brug for deres ekspertise, på den anden side tåler de ikke uafbrudt klinisk belastning. Der bør derfor etableres en akutmedicinsk karriereprofil, hvor seniore læger får successivt mere tid til udviklingsarbejde i akutmedicin, herunder undervisning og forskning. Akut medicin skal være andet og mere end »vagt« for at sikre fastholdelse af yngre og ældre læger i specialet.

Opgør med politisk mål om speciallæge i front

Et politisk ønske, der helt bør revurderes, er målsætningen om akutmedicinsk speciallæge i front 24/7/365, fordi det er godt for de få patienter og dårligere for de mange.

Ser man på en hændelsesbaseret rapport (Figur 1) fra Sundhedsplatformen på en almindelig hverdag på Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital, fremgår det gængse, at hovedparten af patienterne kommer mellem kl. 10 og kl. 22. Det er derfor i dette tidsrum, og ikke om natten, at spidskompetencen (speciallæge) bør være til stede. Ligesom i andre medicinske specialer bør en passende kompetence (god mellemvagt) i stedet have tilstedeværelse om natten, i øvrigt med højere normtimesats for natarbejde. Speciallæge i front også om natten er for dyrt købt, for det man får. Speciallæge skal arbejde i det tidsrum, hvor der sundhedsfagligt er størst behov, og hvor det uddannelsesmæssigt giver bedst mening. Akutmedicin er et nødvendigt speciale under stor udvikling og med en bred appel til yngre læger, men det kræver eftertanke at konsolidere specialet og få det til at vokse således, at det kan forsørge de behov, vores akutsygehuse har. I den sammenhæng viser vores analyse, at der er behov, at følgende genbesøges:

1. Løn og overenskomst

2. Bemanding sådan at det er muligt at lave en fornuftig blanding mellem »frontarbejde« og »refleksionsarbejde«

3. Konkretisering af, hvordan man kan fungere som senior speciallæge i akutmedicin uden risiko for burn-out i frontlinjen, sådan at yngre læger kan se en bæredygtig fremtid i specialet.

Læs tidligere indlæg i debatten om akutmedicin:

Er akutmedicin som speciale en fejl?