Blog
Anders Beich: Formidling kræver forberedelse
BLOG - Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker kom som en overraskelse. Det kan vi lære af.
Foto: DSAM.
12. jul. 2017
3 min.
Denne handlingsplan kom som en overraskelse i den forgangne uge, skønt DSAM har været repræsenteret i rådet, der har udarbejdet den. Der har ikke været nogen tilbagemelding eller høring. Jeg havde end ikke læst rapporten, før jeg blev bedt om nu-og-her-kommentarer.
Hurtig læsning afslørede, at ambitionerne, der berører almen praksis, handler om knap 24% færre indløste recepter, og at penicillin V skal udgøre 36% i stedet for 31%.
Det er svært at forstå for politikere, at vi vurderer den enkelte situation, også når vi træffer beslutning om at anbefale enten penicillin eller observation. De tror, det ”rigtige” svar findes – og at vi bare skal lære det at kende og stå fast.
Jeg var slet ikke forberedt godt nok og blev (korrekt) citeret for at sige, at vi i DSAM mener, at det er realistisk at skære ned på antibiotikarecepter i almen praksis, selvom vi allerede gør det godt set i international sammenhæng, og at det kunne være udmærket med nogle mål. Jeg pointerede nogle forudsætninger for, at det ville kunne lykkes, men dem blev der godt nok ikke meget plads til:
-
Der er nok noget at hente i bedre diagnostik og mere watchful waiting i forhold til f.eks. øvre luftvejsinfektioner og UVI ved gråzonetilfælde, hvor der ikke er absolut indikation for behandling med anitibiotika. MEN: det kræver jo, at lægen skal være tryg ved at vælge observation (delegation) i stedet for at være på "den sikre side" og så skride til behandling.
-
F.eks. skal forældre nok have (mere) ro/tid til at observere deres barn (omsorgsdage?). Plejepersonale skal have kompetencer og tid til at observere ældre medborgere med banal UVI og forebygge UVI. Det er ikke gratis at overgå til mere ”økologiske” løsninger. I Sverige indløses markant færre recepter på antibiotika end i Danmark, men der har børnefamilier også rigtig mange omsorgsdage til rådighed.
Faktaboks
Fakta
Det er svært at forstå for politikere, at vi vurderer den enkelte situation, også når vi træffer beslutning om at anbefale enten penicillin eller observation. De tror, det ”rigtige” svar findes – og at vi bare skal lære det at kende og stå fast. Der er tale om en klassisk bio-psyko-social vurdering (chance for biologisk effekt? Risiko for komplikationer? Kompetencer hos den, vi delegerer observationen til? Situationen i hjemmet/på plejehjemmet? Compliance? ……)
Vores kliniske skøn er virkelig baseret på vurdering af mange faktorer – og svært at formidle og sælge i tiden.
Det lykkedes ikke rigtigt i denne sag, hvor det blev kortklippet i de fleste sammenhænge og kom til at fremstå, som om vi bare skal tage os sammen og blive klogere. Det vil jeg gerne beklage.
Hvad kan vi så lære i DSAM af denne sag? I hvert fald to ting:
-
Formidling af den almenmedicinske tilgang kræver grundig forberedelse HVER gang.
-
At vi i ledelsen skal have endnu bedre interaktion med de kolleger. der udpeges af DSAM til råd, udvalg og grupper, så vi kan give mandat og få de nødvendige tilbagemeldinger i tide.
(Denne blog er en let redigeret version af Anders Beichs blog på DSAMs hjemmeside).
Læs også: Lægen skal sige nej til hver 4. antibiotika-recept
Læs også statusartikel: Epidemisk stigning i forekomsten af carbapenemaseproducerende enterobakterier i Danmark