Asbest er blevet et Kafkask mareridt

Der henvises til tidligere kronik i Ugeskrift for Læger 2024;186:2068-9, hvor historien om fordrivelsen i Sorø af 150 beboere fra deres lejligheder og ejendele er beskrevet. Beboerne har gennemsnitligt små ressourcer, er ældre, og mange er kronisk syge.

Fordrivelsen var foranlediget af, at Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fandt, at der forelå en nærliggende sundhedsfare for beboerne.

Målingerne var som angivet i tidligere kronik gennemført med uanvendelig målemetode, og risikoen kan derfor ikke beregnes. STPS’ opmærksomhed er henledt på det, men har ikke reageret. Det kan overslagsmæssigt vurderes, at de målte værdier svarer til en livstidsgennemsnitskoncentration på 3.000 fibre pr. kubikmeter af ukendt art.

STPS brugte grænseværdier til at vurdere sundhedsrisiko, hvilket er fagligt forkert. En sundhedsrisiko kan kun vurderes ved at bruge angivelser af sammenhængen mellem udsættelsen for en sundhedsskadelig faktor og udvikling af sygdom.

STPS kan af disse to årsager ikke vurdere størrelsen af sundhedsfaren, og derfor må det være en administrativ fejl at angive, at der foreligger en nærliggende sundhedsfare, da STPS ikke har mulighed for at vide det.

STPS har efterfølgende henvist til, at Sorø Kommunes afgørelse er årsag til fordrivelsen af beboerne, mens Sorø Kommune har henvist til, at STPS’ vurdering er baggrunden for fordrivelsen.

Målelaboratorierne har ikke argumenteret for, at der er anvendt en uanvendelig målemetode.

Der er i hele sagens forløb ikke kommet nogen udtalelser fra de arbejds- og miljømedicinske afdelinger om den begrænsede risiko, men flere overlæger har blot sagt, at asbest er meget farligt.

Risikoen kan estimeres ud fra, at en gruppe under WHO har vurderet, at ved en udsættelse for 1.000 asbestfibre pr. kubikmeter luft i det almindelige miljø er der en livstidslungekræftsrisiko på 1 pr. 10.000, at man indånder 10 kubikmeter luft pr. dag, og ved at sammenholde det med, at der går ca. 1 mio. cigaretter på et lungekræfttilfælde, kan det nemt udregnes, at hvis de målte fibre var asbestfibre, ville risikoen ved at bo i bebyggelsen i et år svare til at ryge 4 cigaretter. Nu er de fundne fibre ikke dokumenterede asbestfibre, så risikoen er lavere.

Denne risiko er beboerne blevet reddet fra ved mange velmenende menneskers indsats, alle de deltagende fralægger sig ansvaret, og samtidig er beboerne endt med en gæld på 1 mio. pr. lejemål.

Beboergruppen har ikke råd til at betale for den indsats, som embedsmænd, målelaboratorier, byggefolk og arbejdsmedicinere med mere har ydet dem.

Det er uforståeligt, hvordan Danmark kan behandle sine ressourcefattige borgere sådan.