Det er tid til at prioritere

Sundhedsvæsenet hverken kan eller skal tilbyde alt til alle. De ressourcer, vi har til rådighed i sundhedsvæsenet, skal bruges klogt og til størst mulig gavn for så mange patienter som muligt. Det kræver, at vi i samfundet har en fælles bevidsthed om, at der skal prioriteres, og at det vel at mærke skal ske på et grundigt og gennemtænkt grundlag. En af de væsentligste forudsætninger for denne oplyste prioritering er, at vi i Danmark etablerer et decideret prioriteringsråd. Og det er heldigvis på trapperne.

Vi ved, at regeringen til februar vil præsentere sit bud på et nationalt prioriteringsråd, og at der p.t. foregår et forberedende arbejde i det ministerielle maskinrum. Derfor har vi fra Lægeforeningens side meldt os konstruktivt på banen med vores forslag til, hvordan Det Nationale Prioriteringsråd skal se ud, og hvilke rammer det skal have.

Det er helt centralt i Lægeforeningens forslag, at Det Nationale Prioriteringsråd skal være et uvildigt organ, hvor der er armslængde mellem rådets arbejde og beslutningstagerne. Rådet skal ligesom De Økonomiske Råd, bedre kendt som »vismændene«, have et personligt udpeget formandskab med sundhedsøkonomiske, organisatoriske og naturligvis også sundhedsfaglige kompetencer. Som led i uvildigheden skal rådets formandskab selv beslutte de områder, der skal analyseres, ligesom de skal konkludere og komme med anbefalinger.

Det skal være muligt for politikere, organisationer og andre at komme med forslag til emner, som rådet skal behandle. Etableringen af Det Nationale Prioriteringsråd ændrer ikke på, at der kan træffes politiske beslutninger om indførelse af nye tiltag i sundhedsvæsenet som i dag, men rådet giver politikerne mulighed for rådgivning og 360-graders vurderinger, inden de træffer en beslutning om nye tiltag. Lægeforeningen foreslår derfor også, at prioriteringsrådets anbefalinger løbende skal præsenteres for Folketingets sundhedsudvalg.

Rådets arbejde skal nemlig skabe rum for politiske diskussioner og beslutninger samt medvirke til øget offentlig fokus på og bevidsthed om nødvendigheden af prioritering af sundhedsvæsenets ydelser. Der er behov for bevidst prioritering på »makro«-niveau, og derfor skal prioriteringsrådet kunne vurdere både nye politiske forslag og eksisterende tilbud. Det kan være eksisterende screeningsprogrammer og vaccinationsindsatser, det kan være politiske tiltag som eksempelvis udbredelsen af hjemmebehandling, eller det kan være indførelse af nye behandlingstilbud. Alt dette skal bl.a. måles på effekt på gode leveår, lighed i sundhed, træk på sundhedsfaglig arbejdskraft, økonomi og etiske dilemmaer.

Ingen skal være i tvivl om, at prioritering er en hjertesag for Lægeforeningen. I tidens løb har vi sat meget konkrete aftryk på debatten om prioritering i sundhedsvæsenet, bl.a. via Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der leverede 20 anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde, i 2024. Mere end halvdelen af de forslag har efterfølgende fået politisk liv. Og nu melder vi os på banen igen. Både for helt konkret at give solide, lægelige input, som regeringen kan tage med i sit arbejde, men også for at holde gang i prioriteringsdebatten generelt.

For arbejdet med prioritering er ikke en sprint. Det er et langdistanceløb, hvor målstregen hele tiden flytter sig. Netop derfor skal vi bruge kræfterne klogt.