Differentierede rettigheder skaber forvirring og øger uligheden i sundhed

I en leder fra den 3. januar 2025 argumenterer Camilla Rathcke for, at vi bør indføre en differentieret behandlingsgaranti på f.eks. 90 dage, hvor lægerne på de offentlige hospitaler skal vurdere, hvilke patienter der skal behandles først. Selv om vi, ligesom Camilla Rathcke, værdsætter det lægefaglige skøn, må vi læger aldrig glemme, at vi arbejder for patienterne. Og med en differentieret behandlingsgaranti bliver patienterne tabere til fordel for systemets interesser.

For det første er gennemskuelige patientrettigheder essentielle for alle borgere. En differentieret behandlingsgaranti vil sandsynligvis føre til længere ventetider for flere patienter og gøre patientrettighederne mere ugennemskuelige.

Letforståelige patientrettigheder er afgørende for at sikre lige adgang til sundhedsydelser for alle borgere. Hvis rettighederne bliver differentierede, risikerer vi, at kun patienter med høj sundhedskompetence vil kunne navigere i systemet og få den behandling, de har brug for. Det ville være et ærgerligt skridt i retning af mere ulighed i sundhed.

Retten til udvidet frit sygehusvalg (behandlingsgarantien) sikrer, at kapaciteten udvides, hvis der ikke kan findes en tid i det offentlige inden for 30 dage. Dette betyder, at patienter kan blive behandlet på privathospitaler, hvis ventetiden i det offentlige system er for lang. Dette skaber et lille element af konkurrence i et ellers monopoliseret system og sikrer bedre service for patienterne.

I Camilla Rathckes leder refereres der til, at det ville koste det offentlige 171 mio. kr. at udføre ekstra knæ- og hofteoperationer i 2025 på privathospitalerne, som behandlingsgarantien på 30 dage foreskriver. Dette ville kun være sandt, hvis det kostede 0 kr. at behandle i det offentlige. Operationer i det offentlige koster selvfølgelig også penge. Her har man på lige fod med det private også omkostninger til lønninger, udstyr m.m., og derfor er det også fejlagtigt, når det påstås, at behandling i det private skulle koste mere, end det gør i det offentlige.

Ofte tilbyder privathospitalerne faktisk et særdeles omkostningseffektivt supplement til det offentlige sundhedsvæsen samtidig med, at de tilbyder hurtigere behandling for patienter, der ellers havde risikeret at vente længere. Privathospitalerne fylder en mikroskopisk andel af det samlede sundhedsvæsen. I 2023 udgjorde udgifterne til privathospitalerne under 1,5% af de samlede offentlige udgifter til sygehusvæsenet¹, men de hjalp til hurtigere udredning og behandling for næsten en kvart mio. danskere, der ellers risikerede at vente for længe i det offentlige, og stod for 3,3% af den samlede produktionsværdi², der blev leveret i sygehusvæsenet. Så privathospitalerne er altså et lille, men omkostningseffektivt supplement til det offentlige sundhedsvæsen.

Differentierede rettigheder vil kun skabe forvirring og ulighed i sundhedssystemet, hvilket kun vil være til skade for patienterne. En udifferentieret behandlingsgaranti på 30 dage sikrer, at alle patienter har lige adgang til hurtig behandling uanset deres sundhedskompetence. Dette er afgørende for at opretholde tilliden til vores sundhedssystem og sikre, at ingen patienter bliver efterladt i køen. Ved at fastholde en klar og gennemskuelig behandlingsgaranti kan vi sikre, at alle borgere får den behandling, de har brug for, når de har brug for den.