Spørgsmålet melder sig ved de nye organisationsformer: Hvem betaler for disse forbedringer i lægernes løn og arbejdsforhold? Det gør skatteborgerne, skriver PLO-formand Christian Freitag.
Ugeskriftet beskriver udviklingen i nye organisationsformer i almen praksis og betegner det som en ”disruption” af den danske model, hvor lægerne i almen praksis selv ejer og driver deres klinikker.
Det er politikerne, der bestemmer udviklingen, og dermed er det et politisk valg, hvor meget en velfungerende dansk primærsektor skal ”disruptes”. Lægerne skal nok klare sig.
Hvis PLO kun skulle varetage snævre interesser, så er ”disruption” formentlig en god idé. Vores medlemmer stiger i løn, og vi får en kortere arbejdsdag. Det er et meget attraktivt tilbud. Fuldstændig sammenligneligt med Airbnb, hvor man kan tjene 15.000 kr. om måneden på ikke at bo i sin bolig.
Spørgsmålet er bare: Hvem betaler for disse forbedringer af lægernes løn og arbejdsforhold? Det gør skatteborgerne i sidste ende, men nu gennem nogle andre kasser end en fælles aftale med de praktiserende læger. Regionerne betaler enten selv lægerne en højere løn, eller de betaler nogle andre læger og nogle firmaer, så de kan give lægerne en højere løn.
Det ligner lidt nullernes overbetaling af privathospitaler, og det bliver politikerne nødt til at være bevidste om.
Jeg håber, at politikerne vil fortsætte ud ad det spor, vi har lagt med den nye overenskomst, og investere i at udvikle den danske model for almen praksis
Hvis den nye overenskomst mellem PLO og regionerne medfører en betydelig vækst i disse alternative klinikformer uden for overenskomsten, så må vi i PLO konkludere:
PLO har ikke været gode nok til at forhandle, og
regionerne er klar til at betale langt mere for almen praksis uden for en fælles overenskomst end i en fælles overenskomst. Det vil være en utroligt ærgerlig udvikling, og jeg tror ikke, det er regionernes ambition med aftalen, men det er jo som bekendt resultaterne, der tæller.
Jeg håber, at politikerne vil fortsætte ud ad det spor, vi har lagt med den nye overenskomst, og investere i at udvikle den danske model for almen praksis. Men hvis de vælger en anden vej, vil PLO selvfølgelig tilpasse sig denne udvikling og hele tiden overveje, hvordan vi bedst kan varetage vores medlemmers interesser.
PLO er dog mere end ren medlemspleje: PLO har historisk og på grund af vores størrelse et medansvar for at præge udviklingen, og derfor kan vi ikke sige det tydeligt nok: ”Disruption” vil medføre en faldende kvalitet for borgerne, og det bliver rasende dyrt for samfundet. Se til Sverige og England. Politikerne må ikke komme om ti år og sige: ”Det vidste vi jo ikke dengang”.
Læs også Fokus: Almen praksis i opbrud
