Det kunne fremgå af et debatindlæg, at det er farligt for læger at hjælpe patienter med at søge erstatning. Det er helt forkert, skriver direktør i Patientforeningen, Karen-Inger Bast.
Jeg vil gerne knytte en kommentar til et debatindlæg fra Stig Jørgensen fra 24. oktober 2017 og svare med det samme: Ingen skal være bange for Patienterstatningen.
Stig Jørgensen mener, at sundhedsmyndighedernes fremfærd inklusive mine udtalelser i sagen om de tre drenge, der døde af meningitis, ikke resulterer i bedre læger, men i stedet avler frygt.
Jeg vil være rigtigt ærgerlig, hvis han har ret. Især hvis læger skræmmes fra at hjælpe patienter med at søge om erstatning i Patienterstatningen. For det er ikke farligt.
Der er vandtætte skotter mellem os og Styrelsen for Patientsikkerhed, altså disciplinærsystemet, og vi registrerer heller ikke, hvilke medarbejdere der behandlede patienterne i de enkelte sager. Vi kigger nemlig slet ikke på skyldsspørgsmålet. Der kan i øvrigt også ydes erstatning, selv om alle har gjort, som de skulle.
Erstatningsordningen er lavet sådan, fordi sundhedspersonalet ikke skal stå i et dilemma mellem at hjælpe patienter med at få en erstatning og samtidig risikere at få en disciplinærsag på halsen. Ofte sker en skade, fordi flere personer eller systemer fejler. Så det er som regel heller ikke muligt at give en bestemt person skylden for en skade.
Vi ved dog, at der er mange i sundhedsvæsenet, der ikke ved, at der er forskel på os og styrelsen/disciplinærsystemet, og at vi ikke interesserer os for den enkelte læge, men kun tager stilling til, om der skal ydes erstatning.
Det er en misforståelse, som jeg er rigtig ked af. Det er også en misforståelse, der kan få konsekvenser for patienterne.
Sundhedspersonalet er nemlig ekstremt vigtige i forhold til at oplyse patienterne om, at de kan søge erstatning. Det er heldigvis relativt få danskere, der bliver skadet i sundhedsvæsenet og derfor har behov for at søge om erstatning. Det betyder også, at der ikke er særligt mange, der ved, at vi eksisterer. En måling foretaget af Megafon viste, at kun en tredjedel af danskerne ville henvende sig til Patienterstatningen, hvis de fik en skade af behandling i sundhedsvæsenet.
Derfor er det afgørende, at sundhedspersonalet trygt kan gøre patienterne opmærksomme på deres rettigheder. Personalet har faktisk pligt til det ifølge loven. Det behøver dog ikke være en stor øvelse.
Hvis patienten selv er i stand til at foretage anmeldelsen, kræver det ikke en større indsats end at fortælle, at vi eksisterer, og at de kan ringe til os eller selv anmelde en skade på vores hjemmeside.
Hvis der er nogle læsere, der gerne vil vide mere om, hvordan Patienterstatningen vurderer sager, kommer vi gerne ud og holder gratis oplæg – både korte og lange. Er man interesseret, kan man sende en mail til Lea.Larsson@patienterstatningen.dk.
