Goldstein udtaler sig ikke som læge, men som religiøst menneske i spørgsmålet om rituel drengeomskæring

Ugeskrift for Læger bragte den 9. oktober 2020 et interview med Det Jødiske Samfunds formand Henri Goldstein, som på mange måder er bemærkelsesværdigt i både indhold og form. Her følger et par kommentarer med et andet syn på sagen.

Patienter vs. raske mennesker

Goldstein mener, at rituel drengeomskæring godt kan foregå »patientsikkert«. Det har han da ret i. Der er mange dele af menneskekroppen, der kan skæres bort »patientsikkert«, altså på en måde, hvor patienten ikke påføres anden vævsskade end den tilsigtede. Fjernelse af øreflipper, fingre og næsetipper samt, ej at forglemme, ydre kønsdele på små piger kan udmærket foregå »patientsikkert«. I spørgsmålet om rituel drengeomskæring og andre operationer uden relevant medicinsk indikation er patientsikkerhed imidlertid irrelevant. Når det gælder drengeomskæring, er der ingen patient, før man i religionens navn påfører den raske dreng en alvorlig læsion, der forvandler ham til en sådan.

Smertelindring vs. smertefrihed

Goldstein mener, at lokalbedøvelse er nok. Det mener anæstesilægerne ikke. Goldstein mener, at det er i orden at påføre raske børn smerte, for hvis man kræver smertefrihed, så kan jødisk omskæring ikke foregå efter forskrifterne.

Speciallægers ubetydelighed

Goldstein mener, at det er fuldkommen ligegyldigt, at speciallægeforeningerne har trukket sig fra STPS-arbejdsgruppen om den nye omskæringsvejledning i protest. For STPS-notatet om drengeomskæring fra februar 2020, som mødte massive protester fra læge- og forskerside, konkluderer det, som Goldstein og hans jødiske samfund gerne vil høre. Og derfor er STPS en relevant myndighed at lytte til, ifølge Goldstein.

Manglende anerkendelse af tidlige traumers betydning

Goldstein mener, at så længe drengebørn er så små, at de ikke kan huske omskæringstraumet, så er det fjong at påføre dem et sådant. Ifølge Goldstein er det »helt afgørende, at der ikke er nogen, der er omskåret på ottendedagen, der kan huske noget som helst«. Psykologisk indsigt i betydningen af netop helt tidlig, præverbal angst og smertevoldende traumer samt empati med det lille skrigende menneskebarn, der frarøves sin følsomme og funktionelle forhud, tynger tydeligvis ikke formanden for Det Jødiske Samfund.

Religiøs hurtighed vs. lægefaglig grundighed

Goldstein lægger stor vægt på hurtighed, når han fremhæver, at det jødiske omskæringsritual angiveligt kan klares på 30 sekunder af en speditøruddannet religiøs omskærer, blot der er en læge til stede. Kirurger og anæstesiologer lægger vægt på smertefrihed og kirurgfaglige kompetencer og mener derfor, at omskæringer kun bør foretages af kirurger med barnet i fuld anæstesi, der forestås af en børneanæstesiologisk kyndig anæstesiolog.

Lægeforeningens politik vedr. drengeomskæring

Goldstein håber, at Lægeforeningen ikke vil stramme sin politik vedrørende ikketerapeutisk drengeomskæring. En vejledende afstemning i »Læger«-gruppen på Facebook med omkring 11.000 medlemmer viste for nylig et overvældende flertal for en 18-årsmindstealder – en tilkendegivelse, der naturligt bør følges op af en stramning af Lægeforeningens omskæringspolitik, eventuelt forudgået af en regulær rundspørge blandt Lægeforeningens medlemmer. Lægeforeningens politikker bør afspejle medlemmernes holdninger.

Bøn om tolerance over for det uacceptable

Goldstein beder om, at læger skal tolerere et smertevoldende, risikobehæftet og irreversibelt vævsdestruerende indgreb på raske drenges intimeste kropsdel. Lægeforeningen kalder disse indgreb »etisk uacceptable«, hvorfor Goldstein beder om noget umuligt. Man kan naturligvis ikke tolerere noget, der er etisk uacceptabelt.

Goldsteins fornemmelse for sproglige nuancer

Goldstein kan ikke lide, at nogle læger og debattører benytter udtrykket lemlæstelse (eng. mutilation) om rituel drengeomskæring, selv om dette udtryk har været brugt nøgternt og deskriptivt af jødiske skriftkloge siden omkring år 0. Goldstein selv øver faktisk vold mod sproget ved at bruge sprognedbrydende eufemistiske termer som »kultur« og »viden« som synonymer for den operation, hvor raske drenge under smerte med tilhørende risici og uden legitim helbredsmæssig grund får fjernet den yderste, følsomme del af deres kønsorgan.

Bekymringer om tillid

Goldstein er bekymret for, at en 18-årsmindstealder vil skabe mistillid mellem jødiske og muslimske forældre og deres læge. En sådan bekymring kunne med samme ret fremføres i forhold til forældre, der er rygere eller overvægtige, da også disse patientgrupper må forvente lægers potentielt mistillidsskabende »kritik« af deres livsstil – særligt når denne går fysisk eller psykisk ud over deres børn, sådan som drengeomskæring notorisk gør.

Næsten hele mennesker

Goldstein tillægger et holistisk menneskesyn stor betydning i forhold til sine patienter. Konkret udtaler han, at »læger har pligt til at se på patienterne som hele mennesker«. I den konkrete sammenhæng glemmer Goldstein imidlertid, at raske drenge slet ikke er patienter. Det er i øvrigt en kende ironisk, at Goldstein tillægger »hele mennesker« stor betydning i sin religiøse argumentation for retten til at skære en del af dem uden deres samtykke.

Ønsket om en irreversibel krænkelse af drenges og mænds rettigheder

Goldstein anerkender, at der med hensyn til rituel drengeomskæring er tale om en direkte konflikt med hensynet til individets rettigheder. Og han fortsætter: »Men grundtanken i ritualet er, at det skal være irreversibelt«. Der lægges altså ingen fingre imellem her: Krænkelsen af det lille drengebarn skal være uudslettelig, permanent, livslang.

Den forsvundne tolerance for det uacceptable

I takt med at befolkningen har fået øjnene op for det rettighedsproblem, som rituel drengeomskæring udgør, er modstanden mod ritualet ikke overraskende steget støt. Aktuelt ønsker 86-88 procent af befolkningen en 18-årsmindstealder indført. Det begræder Goldstein. »Det er, som om tolerancen ikke har nogen plads længere«, siger han, og fortsætter med en filosofisk anekdote om det uetiske i at udrydde hele det jødiske folk fra jordens overflade. Hvis nogen finder omskæringsmodstandernes retorik »ubehagelig« eller »ækel«, så skulle de kigge lidt indad lige her. Jødiske omskæringsforsvareres og deres sympatisørers gentagne misbrug af Holocaust til at forsvare et etisk uacceptabelt operativt indgreb på raske børn er oprørende – og risikerer i øvrigt at skabe en uvilje mod jødedommen i brede dele af befolkningen, hvor den i udgangspunktet ikke findes.

Ingen jødedom uden rituel penisbeskæring

På journalistens spørgsmål om, hvorfor religiøse jøder ikke bare moderniserer ritualet, svarer Goldstein: »I mine øjne fader jødisk liv ud, hvis vi ikke længere må omskære vores drengebørn«. Dette er præcis lige så synd for de få hundrede dybt religiøse danske jøder, som det var for de herboende mindretal fra Afrikas Horn op til vedtagelsen af straffelovsparagraffen mod pigeomskæring i 2002, da de fortalte om, hvor meget det betød for dem og deres kultur at omskære deres små piger. Og lige så sørgeligt, som når Jehovas Vidner truer med at opgive deres dødsens syge børn, hvis de får en blodtransfusion. Og lige så sørgeligt som da kristne fundamentalister rasede over kristendommens nært forestående sammenbrud, da loven om homoægteskaber blev vedtaget. Alt sammen synd for de svært religiøse – men naturligvis ikke noget, der bør stå i vejen for anstændig lovgivning her i landet, et land, der værner om alle menneskers fundamentale frihedsrettigheder. Også drenges og mænds.

Lad os så komme i gang med den lovgivning, tak!