Det står i Første Mosebog. I kapitel 17 kan man læse, at jødiske drengebørn på ottendedagen skal omskæres for at besegle den pagt, som Gud indgik med patriarken Abraham og med ham hele det jødiske folk.

I 400 år har danske jøder troligt omskåret deres drenge. Årligt drejer det sig om 10-15 drenge. Muslimerne gør det også – oftest når drengene er ældre – og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der foretages cirka 2.000 ikketerapeutiske omskæringer i Danmark om året.

Men særligt i de seneste uger har det gamle ritual været i strid modvind, og i underskriftindsamlinger, læserbreve og debatprogrammer har adskillige – også læger – stillet spørgsmål ved, om omskæring af drenge uden medicinsk indikation fortsat skal være lovligt.

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, har kaldt den igangværende omskæringsdebat for den værste krise for de danske jøder, siden de måtte flygte til Sverige under Anden Verdenskrig. Men formanden er også mangeårig speciallæge med en speciallægepraksis på Østerbro i København, og Ugeskrift for Læger har opsøgt ham for at tale med ham om at være i modvind blandt sine egne fagfæller og om konsekvenserne af et eventuelt forbud mod omskæring.

Bedøvelse

De lægevidenskabelige selskaber har trukket sig fra den arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny vejledning til omskæring uden medicinsk indikation. Hvilken betydning mener du, at det har, at lægerne ikke længere er med?

»Jeg tror ikke, det betyder så meget for kvaliteten af vejledningen, at de ikke er med. Styrelsen for Patientsikkerhed slår jo fast i deres seneste opdatering af notatet ,Omskæring af drenge’ fra februar i år, at man godt kan foretage omskæring patientsikkert«, siger Henri Goldstein.

Hvad synes du om, at de har trukket sig fra arbejdsgruppen?

»Der er nogle, der siger, at de ikke vil være med, fordi de er imod omskæring. Det er en ærlig sag, den holdning må man gerne have. Men jeg synes, det er underligt at dække sin modstand mod omskæring under et videnskabeligt skjold. Anæstesiologerne siger jo ikke, at de er imod omskæring, men de siger, at de rent lægefagligt ikke kan stå inde for den måde, som omskæring foregår på. Det synes jeg er misbrug af videnskaben«.

Anæstesiologerne siger, at børn skal i generel anæstesi for at være tilstrækkeligt smertedækket under indgrebet. Men mener du, at det er tilstrækkelig smertedækning, hvis man anvender lokal anæstesi?

»Ja. Hvis der kræves fuld anæstesi, er det det samme som de facto at forbyde jødisk omskæring, for man anvender ikke generel anæstesi til så små børn«.

Mener du, at barnet skal være fuldt smertedækket under en omskæring, eller må en omskæring godt gøre ondt på barnet?

»Uanset hvordan man bedøver, både dorsal penisblokade og fuld anæstesi, medfører det, at barnet skal stikkes. Hvis man anvender den jødiske metode, vurderer jeg, at det er et indgreb på cirka 30 sekunder. Uanset hvad du gør, er det ubehageligt for drengen, at du trækker i penis. Men det er helt afgørende, at der ikke er nogen, der er omskåret på ottendedagen, der kan huske noget som helst«.

Stram kurs og mistillid

I 2018 opnåede et borgerforslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år de nødvendige 50.000 stemmer til at blive behandlet i Folketinget. I juni 2018 bad Sundheds- og Ældreministeriet så Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere vejledningen om omskæring, og efterfølgende nedsatte styrelsen arbejdsgruppen. Ud over de lægevidenskabelige selskaber har jordemødrene og sundhedsplejerskerne forladt arbejdsgruppen.

I 2016 meldte Lægeforeningen ud, at omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt, hvis indgrebet foretages uden informeret samtykke fra den, som får foretaget indgrebet, og derfor bør omskæring ikke foretages på drenge under 18 år.

Henri Goldstein opfatter Lægeforeningens holdning som meget stram, men han kan leve med den, og han håber ikke, at foreningen vil stramme den yderligere.

»Jeg beder ikke om, at man skal kunne lide omskæring. Jeg beder bare om, at vi kan få lov til at fortsætte den praksis, som vi har haft indtil nu, og som vi synes fungerer«.

• Retorikken og sprogbruget har været meget ubehagelig. Det er, som om tolerancen ikke har nogen plads længere

Henri Goldstein

Hvilke konsekvenser tror du, at et egentligt forbud mod omskæring af drenge vil få?

»Den største bekymring – og her taler jeg kun som læge, ikke som jøde – er, at jeg tror, et forbud vil betyde, at muslimske og jødiske forældre vil være nervøse for at opsøge deres praktiserende læge til for eksempel børneundersøgelser og vaccinationer. Jeg ser det som en oplagt risiko, at et forbud vil betyde mistillid mellem jødiske og muslimske familier og deres læge, fordi familierne på forhånd vil vide, at lægen har den holdning, at deres levevis og kultur er forkert. Det er en katastrofe for os som læger, hvis meget store minoritetsgrupper ikke vil søge os eller vil møde os med mistillid. Det er ulighed i sundhed, så det basker, og det kan vi ikke leve med som læger«.

Det hele menneske

Når læger skal vurdere, om omskæring skal være tilladt eller forbudt, skal de vel kun tage rent lægefaglige hensyn – ikke religiøse og kulturelle hensyn?

»Som læge holder jeg meget af den holistiske tilgang til patientgrupperne. Det er overhovedet ikke ligegyldigt, hvilken kultur patienten kommer fra, eller hvilken religion og familieopfattelse patienten har. Det gælder ikke kun for den enkelte patient, men også for grupper af patienter med en særlig baggrund, og det er da også derfor, man har oprettet indvandrerklinikker«, siger Henri Goldstein og fortsætter:

»Man kan ikke tale med et menneske som læge til patient uden at være informeret om, hvad patienten har af bagage i sit liv. Ethvert menneske er jo et produkt af sin egen historie, og læger har pligt til at se på patienterne som hele mennesker, ikke kun som medicinske tilfælde. Hvis jeg ser bort fra patienters kultur, familieliv, religion og sygdomsopfattelse, ville jeg være en rigtig dårlig læge. Det er også derfor, der er et fast punkt i journalen, der hedder ,socialt’«.

Der er mange læger, der er bekymrede for, hvad omskæring kan betyde for nogle af de principper, vi sædvanligvis hylder, om patientintegritet og informeret samtykke. Det er jo et irreversibelt indgreb. Er det ikke vanskeligt at finde en passende balance mellem religionsfrihed og beskyttelse af individet?

»Jeg kan godt forstå, at det spørgsmål rejses. Men grundtanken i ritualet er, at det skal være irreversibelt, det skal være en varig viden for barnet. Forældrene har jo ret til at opdrage deres børn ud fra deres egne normer, kultur og religion. Det er også irreversibelt, hvis forældrene ryger, og barnet udvikler astma«.

Modvind

Hvorfor er det problematisk, hvis man beslutter, at omskæringer altid skal udføres af en læge, på et hospital og i fuld bedøvelse?

»Fordi man så gør et lille indgreb til et meget større indgreb. Det bør vi ikke støtte som læger. Vi plejer at undgå generel anæstesi, hvis vi kan nøjes med lokal anæstesi, og det mener jeg, at vi kan i dette tilfælde. Jeg tror ikke, at der vil være opbakning til, at det skal foregå på et hospital, så det offentlige skal betale for det, og jeg kan ikke se, at det skulle være et problem, at det ikke er en læge, der udfører indgrebet. Det vigtigste for mig er, at det skal være en, der er uddannet til det og har træning i det. I øvrigt foregår det altid under lægeligt ansvar, der er en læge til stede, og der føres journal«.

Folkestemningen er med omskæringsmodstanderne. En nylig meningsmåling, som Megafon har lavet for TV2 og Politiken, viser, at knap ni ud af ti danskere mener, at omskæring af drenge under 18 år skal forbydes. Også i lægekredse har omskæringsmodstanderne umiddelbart domineret mediebilledet.

Hvordan har du det med at være i så stærk modvind blandt fagfæller?

»Retorikken og sprogbruget har været meget ubehagelig. Det er, som om tolerancen ikke har nogen plads længere. Det er generelt i samfundet, medier og journalister især, men lægerne har bestemt ikke holdt sig tilbage. Det er bekymrende. Jeg vil godt minde om, at Hal Koch skrev i sin bog ,Hvad er demokrati?’, at selv hvis hele Tysklands befolkning havde stemt for, at den jødiske befolkning skulle udryddes, så havde det stadig været forkert og udemokratisk. Flertalsdiktatur er ikke det samme som demokrati. Jeg kan godt forstå, at nogle synes, at det er en forkert skik og et forkert ritual, men det betyder meget for os«.

Jødisk liv fader ud

Statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at regeringen ikke vil støtte et forbud mod omskæring af drenge, fordi vi har en pligt til at beskytte jøderne i Danmark. En holdning, som Venstre har bakket op, og dermed er der ikke flertal for et forbud i Folketinget.

Det ser således ud til, at jødernes og muslimernes ritual klarer frisag i denne omgang – i hvert fald politisk. Men debatten ruller fortsat.

»For mig at se handler modstanden mod omskæring ikke så meget om tekniske ting; om bedøvelse eller hvem der udfører indgrebet. Det handler om, at det er en kultur, som er meget fremmedartet efter dansk opfattelse. Men det er bare en kultur, som betyder rigtig meget for andre mennesker her i landet«, siger Henri Goldstein.

Nu spørger jeg dig som formand for jøderne, ikke som læge: Religioner er jo årtusinder gamle, de er nedskrevet i en anden tid, og vi ser ofte, at de gamle religiøse regler tilpasses en mere nutidig kontekst. Hvorfor kan I ikke modernisere jer og ændre på omskæringsritualet?

»Jødedommen flytter sig og er bestemt blevet moderniseret. Men omskæringsritualet er en meget central del af jødedommen og af jødisk liv i det hele taget – det er ikke kun religiøse jøder med slangekrøller og kalot, der omskærer deres drenge, det er næsten alle jøder, der støtter op om det, også sekulære jøder. Det er heller ikke tilfældigt, at forbud mod omskæring er noget af det første, som er blevet indført ved antisemitiske bølger i historien. I mine øjne fader jødisk liv ud, hvis vi ikke længere må omskære vores drengebørn. I kristendommen vil man heller ikke afskaffe dåben som en ritus ved livets begyndelse«.

Læs også