Skip to main content

Gør lægevagten mere sexet

Ud med taxachaufføren i lægevagtsbilen og ind med paramediciner eller stud.med. samt udstyr til anamnese og parakliniske undersøgelser. Sådan forbedres gatekeeperrollen og rekrutteringen til almen praksis.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Peter Augustinus Andersen, hoveduddannelse i almen medicin og Andreas Pihl, vikar i praksis og Medical Affairs Lead i Roche Diagnostics

6. apr. 2021
7 min.

Specialet almen medicin er ikke det første, de fleste medicinstuderende tænker på, når de træder ind på universitetet første dag, men alligevel det speciale, som de fleste ender med at specialisere sig i til trods for notorisk lav status og prestige [1]. De tænker formentlig på internmedicinerens hvide kittel, kirurgens grønne operationsdragt, pædiaterens bamsenavneskilt og anæstesilægens akutlægebil eller helikopter.

Den praktiserende læge bliver formentlig primært forbundet med et kedeligt venteværelset, i en støvet lejlighed, med patienter uden interessante kliniske problemstillinger. Almenmedicineren træder frem for det indre øje som en ældre, pensionsmoden mand i blå skjorte, alternativt blomstret skjorte, med fløjlsbukser eller bermudashorts. En person, der slæber sig igennem dagen i en solopraksis med en bidsk ældre sekretær i forlokalet, hvis primære funktion er at forsøge at afskrække patienterne fra at møde op. Dagen forløber med et klientel af primært ældre klagende kvinder, og almenmedicinerens eneste pause fra denne jammer er en ensom frokost med førnævnte sekretær.

High-performance team

Denne forestilling er selvfølgelig noget absurd sludder. Almen medicin er et spændende fag i udvikling, der spænder bredt, hvor man har kontakt med samtlige specialer, og hvor man har brug for alt, hvad man nogensinde har læst eller lært, og en hel masse man aldrig har hverken læst eller lært. Og der er brug for og mangel på almenmedicinere overalt i landet, ja faktisk over hele kloden [2].

For at afhjælpe manglen kunne man med fordel finpudse brandet og modernisere specialet, så det svarer til den nye generations ønsker og forestillinger om et spændende og attraktivt lægeliv.

De fleste yngre læger vil gerne være en del af et high-performance team. De vil gerne levere højtspecialiserede ydelser med eksorbitant kvalitet gennem særlig uddannelse og træning, mens de løser krævende opgaver med state of the art-udstyr. De vil kunne et håndværk, de vil føle korpsånd og være en del af et respekteret eksklusivt fællesskab, som andre med beundring ser op til.

Der er stor søgning til anæstesien, hvor specielt akutlægebilen er et stort trækplaster. Ligesom der er stor søgning til ambulanceredderuddannelserne.

Nyt punkt til dagsordenen

I kontrast står vi med mangel på praktiserende læger – ligesom vi mangler andre speciallæger. Gennem de sidste ti år er antallet af praktiserende læger faldet med 10% til ca. 3.300 i dag, og PLO har estimeret, at vi i 2030 har brug for ca. 5.000 praktiserende læger [3]. For at afbøde lægemanglen er antallet af medicinstuderende mere end tredoblet siden 1990’erne [4]. Lægeforeningen kom i 2019 med seks bud på, hvordan vi kan øge antallet af praktiserende læger for at imødegå de demografiske udfordringer og fremskrivningerne [4, 5]. Disse indeholder bl.a., at der skal etableres flere intro- og hoveduddannelser samt en omlægning af selve hoveduddannelsen, der i forvejen er meget lidt familievenlig med syv ansættelser på fem år på forskellige afdelinger og matrikler. Det er alt sammen glimrende, men vi har endnu et punkt til dagsordenen.

Vi foreslår, at regionerne i samarbejde med PLO gør mere for at modernisere almen medicin, herunder bl.a. ved at gøre brug af samme trækplaster som anæstesien og redderuddannelserne, fordi almen medicin også har akutmedicinske kvaliteter. Vi har en oplagt mulighed i den præhospitale virksomhed, som almenmedicinerne i forvejen er en del af, i form af lægevagten, og i Region Hovedstadens 1813. Vi har en god lægevagtservice i Danmark, men vi kan opgradere den, så den bliver mere tidssvarende og verdensførende inden for kvalitet og værdi for resten af sundhedsvæsenet.

Opgør med et 100 år gammelt billede

Aktuelt kører almenmedicineren ud med en ufaglært taxichauffør, f.eks. i en hvid handicapvenlig flekstrafikminibus. Når lægen når frem, i sit eget tøj (f.eks. i t-shirt og havanas), kan det være svært for pårørende, ambulancetjeneste, politi og ikke mindst patienten at skelne, hvem der er taxachauffør, og hvem der er læge.

Vi foreslår, at regionerne i samarbejde med PLO gør mere for at modernisere almen medicin, herunder bl.a. ved at gøre brug af samme trækplaster som anæstesien og redderuddannelserne, fordi almen medicin også har akutmedicinske kvaliteter.

Lægen har, som i de sidste snart 100 år, medbragt en lægetaske med penicillin og et stetoskop, men står ellers overladt hos patienten til sin mavefornemmelse om, hvorvidt patienten kan behandles i eget hjem eller bør indlægges. Den sidste mulighed vælges oftere i den »postsvendborg’ske æra« som en defensiv medicinsk handling.

Til trods for, at teknologien nu kan levere mobilt point-of-care-udstyr, der hurtigt vil kunne give informationer såsom ekg, ultralyd, blodprøver i form af infektions- og organmarkører, væsketal, blodgasanalyser, syre-base-status, fibrin D-dimer samt hurtige svar på urinanalyser og svælgpodninger foruden lungefunktionsundersøgelser. Ydermere kunne et elegant journalsystem i stedet for det nuværende DOS-lignende system samkøre data med eksterne aktører via integrerede løsninger.

Lægevagtsbil med udstyr

Studier har vist, at man kan reducere indlæggelsestiden med en tredjedel ved at lave point-of-care-test for infektiøse sygdomme [6]. I et studiesetup, hvor paramedicinere fik udvidede point-of-care-test, kunne 21% indlæggelser undgås pga. paramedicinere: www.paramedicpractice.com/features/article/point-of-care-testing-by-par….

Patienter udskrives hurtigere og får deres diagnose før (ref). Og troponin I (ref) kan reducere indlæggelsestiden.

Vi foreslår, at regionerne terminerer aftalen med taxaselskaberne. At en speciallæge i almen medicin sammen med en paramediciner eller en specialuddannet medicinstuderende (Danmarks fedeste studiejob) kører i en lægevagtsbil, der på nær det blå blink kunne minde om en akutlægebil. Hvori man kunne medbringe avanceret udstyr, dog ikke meget mere avanceret end, at speciallægen i høj grad vil kunne genkende det fra sin praksis, og paramedicineren vil kunne genkende det fra ambulancen. Mange almenmedicinere har et ønske om at forbedre deres diagnostiske evner ved brug af ultralyd [7], hvilket nu er muligt med ultralydskannere som Butterfly IQ, der ikke fylder meget mere end en smartphone, og som nemt kan kobles til en tablet eller sendes til telemedicinsk konference med en anden specialist.

To sundhedspersoner i lægevagtsbil

Sammen vil de to sundhedspersoner sideløbende kunne indsamle henholdsvis anamnese og parakliniske undersøgelser, der i højere grad vil kunne bidrage til diagnosticeringen og triageringen af patienterne. Hermed vil man kunne spare akutmodtagelser og medicinske afdelinger for unødvendige indlæggelser. Og man vil kunne skåne geriatriske patienter for unødvendigt delir og for nosokomielle infektioner ved ikke at bringe dem ud af deres eget hjem. Man vil desuden kunne aflaste ambulance og transportservice.

Ordningen ville muligvis kunne kombineres med den nye trend om at være indlagt i hjemmet for de patienter, der er egnede til det.

På den måde vil man i endnu højere grad kunne bidrage til almenmedicinens unikke gatekeeperrolle for resten af sundhedsvæsenet.

Som afledt effekt heraf vil de unge medicinstuderende også komme til at kende den nye almenmediciner som en uniformeret præhospital læge, der ud over sin almene praksis løser en særlig opgave ved at kunne visitere dissekerende præcist og spare resten af sundhedsvæsenet fra unødvendig overbelastning. En multifacetteret læge, der er i stand til at se alle typer patienter, fra pædiatri til geriatri, fra gynækologi til neurologi, fra oftalmologi til akut psykiatri, ja med andre ord from lust to dust. Et prestigefyldt og spændende job som en del af sundhedsvæsenets first responders. Universiteterne kunne måske endda bidrage til problemløsningen ved at introducere lægevagtstjeneste som en del af kurset i almen medicin, og således vil alle medicinstuderende blive bekendt med, at faget er mere og andet end de fire F’er: forestillinger, følelser, forventninger, funktionsevne.

Patienten og andre præhospitale partnere vil blive mødt af en uniformeret læge, hvor man ikke er i tvivl om dennes identitet, hygiejnestatus, autoritet eller faglighed.

Patienterne vil oftere kunne blive i deres eget hjem til en større tilfredshed for alle parter, ligesom der vil være glimrende økonomiske incitamenter.

Og de alvorligt syge patienter, der har brug for hospitalsophold, vil nyde godt af en mindre belastet akutmodtagelse og medicinsk afdeling.

LÆS OGSÅ: Ballade i lægevagten – »Vi er efterladt her som Last Man Standing«