Skip to main content

Har vi behov for ”social freezing”?

Begrebet social freezing henviser til, at kvinder af sociale grunde får udtaget og nedfrosset ubefrugtede æg (oocytter) til senere anvendelse. Men en politisk og forebyggende indsats for igen at gøre det attraktivt at få børn i 20'erne er at foretrække.

Anja Pinborg, professor, gynækologi-obstetrik.

5. maj 2015
3 min.

Begrebet social freezing henviser til, at kvinder af sociale grunde får udtaget og nedfrosset ubefrugtede æg (oocytter) til senere anvendelse. I takt med, at nye og avancerede fryseteknikker har forbedret overlevelsen på nedfrosne æg, bliver social freezing stadig mere udbredt. Social freezing tilbydes nu kvindelige ansøgere i Apple og Facebooks jobannoncer, og verden over udbydes social freezing som en vare. Social freezing har 66 millioner hits på Google, og annoncerne lokker med tilbud som: ”Freeze your eggs, free your carrier”. Kvinder føder nu deres første barn omkring 30-årsalderen, og mange venter, til de er langt oppe i 30’erne, mens kvinder i begyndelsen af 1970’erne var i starten af 20’erne ved første fødsel. Trods stigningen i vores middellevealder har vores reproduktive alder ikke ændret sig, så kvindens evne til at få børn reduceres stadig markant sidst i 30’erne og er meget lav i 40’erne, hvorfor behovet for social freezing er skabt.

Behovet for ”social freezing” er skabt, fordi vores reproduktive alder ikke er fulgt med vores middellevealder

Thomas Søbirk Petersen skriver i Ugeskrift for Læger 11. marts i år, at den danske lov bør ændres, så ubefrugtede æg kan nedfryses i mere end fem år, hvilket jeg er ganske enig i. Men vi bør skelne mellem social freezing og nedfrysning af æg på medicinsk indikation – altså nedfrysning, hvis der er en begrundet risiko for, at kvinden mister en betydelig del af sin ægreserve. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor kvinden skal have kemoterapi, har svær endometriose eller familiær disposition til for tidlig menopause.

På den anden side står social freezing som er nedfrysning af oocytter udelukkende på den baggrund, at kvinden ønsker muligheden for at udskyde familiedannelse. Hvor den første type behandling er rimelig at udføre i offentlig regi, må social freezing siges at høre den private sektor til. Vigtigt er det, at kvinderne kender konditionerne, inden de får nedfrosset deres æg. Nemlig at det er særdeles vanskeligt at få tilstrækkelig mange æg, hvis de først fryses, når kvinden er over 35 år. En øvre aldersgrænse for social freezing vil derfor være rimelig at diskutere.

En politisk og forebyggende indsats for at undgå yderligere udskydelse af familiedannelse er at foretrække frem for social freezing, sådan at det igen bliver attraktivt at få børn i 20’erne, som f.eks. fornuftige barselsregler, gode børnepasningsmuligheder og økonomisk kompensation til studerende, som vælger at stifte familie. Mindst lige så væsentligt er en holdningsmæssig ændring, så kvinder ikke bliver sat i bås med ”De unge mødre” på TV3, hvis de vælger at få deres første barn i 20’erne.