Hvem tør nu gå til læge?

På forsiden af Ugeskrift for Læger nr. 4/2017 proklameres det over hele siden, at »Ældrebyrden vil øge presset på lægerne«, ledsaget af et iøjnefaldende billede, der understreger byrdeperspektivet. Signild Vallgårda, Ole Fendinge Olsen og Karen Pallesgaard Munk har derefter i læserbreve i Ugeskriftet (nr. 5/2017, s. 455-6) ordentligvis protesteret mod dette for størsteparten af vore patienter stærkt krænkende sprogbrug.

Dette er netop en af de ting, der ikke må ske – en journalistisk kunstfejl over for en befolkning, i tidsskriftet for en faggruppe med dybtgående menneskelige udfordringer og en fornem professionel etik.

Redaktøren beklager da også og hævder, at det ikke var hensigten at krænke, men irettesætter i næste åndedrag »fhv. kommunallæge Ole Olsen« – med udeladelse af Oles mellemnavn, Fendinge, som vi jo alle kender ham under. Der er åbenbart plads til lidt polemisk sprogbrug til trods for kunstfejlen. Og også læserbrevene ledsages af en tegning, der understreger byrdeperspektivet. Her er vist intet lært, trods beklagelsen?

I samme nummer af Ugeskriftet (nr. 5/2017) finder jeg – i ejendommelig modstrid med Lægeforeningens formands leder – på s. 397 tillige en mildt glorificerende artikel om en af vore kollegaer, Svend Lings, der – ifølge artiklen – selv har meddelt, at han har begået eutanasi i et antal tilfælde og i øvrigt har mistet sin autorisation og er politianmeldt for det. Der er ingen problematisering på side 397, som man ellers ville forvente journalistisk og etisk; tværtimod citeres en tidligere ph.d.-studerende, Jan Hartvigsen, for en konstatering af, at vor kollega er »systematisk naturvidenskabeligt tænkende«. Senere citeres medlem af Etisk Råd, Gorm Greisen, for at have sagt, at »det er da flot at være så engageret« – dog med tilføjelsen, »men jeg er bare helt uenig med ham«. Flot? Men, godt, så er der da i sidens sidste sætning lidt tilløb til en – dog ikke ganske bestemmelig – beskeden problematisering. Det alvorlige juridiske perspektiv berøres ikke; der er en underliggende stillingtagen, hvor man – lige som undertiden i boulevardpressen – undlader at afvente rettens gang. Vi aner martyriet henne om hjørnet. Det sælger. Men, men, men: Ugeskrift for Læger er ikke – og skal ikke gøres til – boulevardpresse, hr. redaktør.

Ældrebyrde. Eutanasi. Ord, der sætter sig. Dette er jo offentlig kommunikation.

Hvem tør nu gå til læge, hvis man er lidt til års?