Hvilken rolle skal Lægeforeningen spille i den offentlige debat?

Lægeforeningen står i en unik position som en vigtig stemme i det danske samfund. Foreningens primære formål har traditionelt været at varetage lægers arbejdsvilkår, lønninger og den generelle respekt for lægers rolle i samfundet. Derudover spiller foreningen en central rolle i diskussioner om sundhedsvæsenets finansiering og organisering som en stemme for både læger og patienter. Disse kerneopgaver er afgørende for at sikre et velfungerende og effektivt sundhedssystem i Danmark og at modstå populistiske politiske udspil. Lægeforeningens rolle i 2023 er måske vigtigere end nogensinde.

Lægers rolle i samfundet er truet. Det så vi f.eks. i 2017, hvor »Lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis« blev vedtaget [1]. Dette skete på trods af begrænset evidens for den medicinske effekt af cannabis. Vi så også, hvordan der blev indført tolkegebyr i 2018 – en ordning, som har bidraget til betydelig ulighed i sundhed, besvær for os klinikere, og som samlet har givet et økonomisk underskud grundet den omfattende administration [2]! Der er rigeligt at gå i gang med.

Men et spørgsmål melder sig: Skal Lægeforeningen også agere politisk spiller i offentlige debatter, der ikke direkte relaterer til den lægelige stand i Danmark? For nylig har Lægeforeningen udsendt et brev til udenrigsministeren om konflikten mellem Israel og Hamas. Lægeforeningens formand har tidligere udgivet en leder i Ugeskrift for Læger med titlen »Civile og sundhedspersoner skal beskyttes i konflikten mellem Israel og Hamas«. Intentionen bag dette standpunkt er nobel og velment. Men jeg vil mene, det er at sparke en åben dør ind. For hvem skulle dog mene andet? Da Ukraine blev invaderet i 2022, var der endnu flere indlæg fra Lægeforeningen. Dengang blev der klart taget part i krigen, hvor Rusland fik ansvaret af Lægeforeningens formand, f.eks. i et indlæg i Dagens Medicin [3]. 

Personligt er jeg enig i formandens udtalelser, men jeg mener principielt ikke, vi som stand skal tage stilling til (og i særdeleshed ikke part) i internationale konflikter. Jeg læste for nylig i Facebook-gruppen »Læger« med 13.000 medlemmer, at enkelte kolleger var skuffede over Lægeforeningen for ikke at udvise samme sympati for ofrene i Palæstina, som blev udvist for ofrene i Ukraine. Til sidst blev administratorerne i Facebookgruppen nødt til at slette alle opslag relateret til konflikten, da tonen simpelthen blev for ubehagelig. Disse beskyldninger kan vi kun forsvare os mod ved ikke at gå ind i internationale konflikter. Og hvorfor skulle vi også det?

På den ene side er det prisværdigt, at en respekteret organisation som Lægeforeningen udtrykker solidaritet med ofrene for internationale konflikter. På den anden side vil jeg mene, at disse konflikter er så komplekse, at det må være op til det enkelte medlem at have holdninger til disse konflikter, og at vi som stand skal holde os udenfor og i stedet fokusere på de talrige nationale udfordringer.

Nationalt har Lægeforeningen slået på tromme for mere regulering af og forbud mod tobak. Hér er dilemmaet særligt stort. Utvivlsomt har tobaksforbrug en række negative sundhedskonsekvenser. En hyppigt rejst kritik at et forbud mod tobak og indskrænkning af den personlige frihed er, hvad der så skal ske med de mange andre usunde vaner, såsom alkohol, usund mad, inaktivitet etc. Balancen mellem statsstyret regulering og personlig frihed er en kompleks diskussion, som jeg mener, hører til det politiske system og ikke bør være en prioritet for lægestanden.

Det er derfor væsentligt at overveje, hvor Lægeforeningens ansvar begynder og slutter. I sidste ende er det afgørende, at Lægeforeningen fastholder sin integritet og relevans ved at sikre, at dens primære fokus forbliver at forbedre sundhedsvæsenet og arbejdsforholdene for læger i Danmark. Graden af engagement i globale konflikter og nationale politikker vil jeg opfodre til, overvejes nøje i fremtiden.