Hvordan pokker passer vi på os selv og hinanden?

En nyuddannet læge er i gennemsnit 29 år gammel, og pensionsalderen for personer født i 1990 er 73 år. Som nyuddannet læge kan man altså se frem til at skulle holde mindst 44 år på arbejdsmarkedet.

44 år med stigende arbejdspres, en ufinansieret alderspukkel, som starter inden for de kommende år, en tiltagende klagelysten befolkning, en faglighed under kontinuert pres, en ufuldendt omstilling til nye supersygehuse samt politisk besluttede behandlingsgarantier, som gælder året rundt, hvilket bl.a. betyder, at tre ugers sommerferie er en luksus, som bliver færre forundt.

I min tid i bestyrelsen for Lægernes Pensionskasse (det hed den dengang) så vi ansøgningerne om førtidspension. Mit klare indtryk blev, at man ikke skulle frygte fysisk nedslidning. Opdaterede tal fra pensionskassen viser, at halvdelen af de læger, der tildeles førtidspension, får det af psykiske årsager.

I Region Syddanmark har vi de seneste fem år – efter hvad jeg har kendskab til – mistet tre anæstesilæger på grund af selvmord. Danske tal viser, at en læge eller sygeplejeske har en dobbelt så høj selvmordrisiko som en folkeskolelærer, og en mangedoblet selvmordsrisiko i forhold til en ingeniør. Dyrlæger og soldater, der må antages at have samme – om ikke bedre – forudsætning for at gennemføre et selvmord som en læge, har samme selvmordsrisiko som en folkeskolelærer.

Nu lurer/truer en ny sundhedsreform, hvor fokus i endnu højere grad fjernes fra arbejdsmiljø, trivsel, arbejdsglæde, motivation og faglighed, og i stedet kan vi forvente yderligere ti år med omstruktureringer og usikkerhed til følge.

Stok og pisk, Sundhedsplatformen, ansættelsesstop for speciallæger, 4-5-6-årsregler, fremdriftsreform, tvangsudsendelse til almen praksis, en aggressiv Styrelse for Patientsikkerhed og lignende tiltag dræner personalet for arbejdsglæde og energi og fører til emotionel udmattelse med opsigelser i desperation, karriereskift eller førtidspension til følge.

For mig at se er der kun en måde, man kan få personalet på hospitalerne til at arbejde endnu hurtigere, og det er ved hjælp af tillid, arbejdsglæde og motivation, samt at man sætter lægerne til at lave lægearbejde, altså tid med patienterne i stedet for tid bag skærmen.

Jeg ville ønske, at mottoet for den kommende sundhedsreform blev:

”Personalet først”.

Det ville være til større gavn for patienterne.

Læs også: Fra overlæge i karkirurgi til introlæge i almen praksis: Det føles vildt at trække i nødbremsen

Litteratur:

1) www.lpb.dk/Pension-og-Forsikring/Pension-i-dit-liv/Bliver-syg

2) Agerbo E, Gunnell D, Bonde JP et al. Suicide and occupation: the impact of socio-economic, demographic and psychiatric differences. Psychol Med 2007;37:1131-40.

3) Hawton K, Agerbo E, Simkin S et al. Risk of suicide in medical and related occupational groups: a national study based on Danish case population-based registers. J Affect Disord 2011;134:320-26.