Invester i krisetider – skal vi se screening for lungekræft som en investering?

Når samtalen falder på lungekræftscreening, møder jeg tit kommentarer, som gennemgående handler om manglende ressourcer. Er sundhedsvæsenet ikke presset nok, så vi nu skal til at finde patienterne? Andre bekymringer omhandler omfanget af skadelige virkninger, som falsk positive resultater, bekymring og overdiagnostik.

Lad mig slå fast: Alle er valide og vigtige temaer i diskussionen om lungekræftscreening i Danmark. En evaluering af balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger er nødvendig, inden beslutningen om national implementering kan træffes.

Hvorfor er de faglige selskaber, som er involveret i diagnostik og behandling af lungekræft, så ude og anbefale, at de enkelte lande undersøger, hvordan et screeningsprogram kan implementeres? Senest har Europa-Kommissionen bakket op om det i sin opdatering af Europe’s Beating Cancer Plan [1]. Flere lande har besluttet en national implementering og er godt i gang.

Årsagen skal findes i de triste statistikker på lungekræftområdet. Jovist, overlevelsen efter en lungekræftdiagnose er langsomt bedret pga. fremskridt i korrekt diagnostik og effektive, skånsomme behandlinger. Aldersstandardiserede incidens- og mortalitetsrater peger også i en positiv retning [2]. Det er skønt at se, at der er forbedringer, men der er stadig en del mere tilbage at ønske. De fleste patienter, der når frem til udredning i de lungemedicinske infiltratenheder i dag, diagnosticeres i fremskredne stadier, hvor helbredende behandling ikke er mulig. Det har desværre ikke ændret sig over de sidste mange år [3]. De patienter, som vurderes til at kunne tåle pallierende, onkologisk behandling, skal ofte gennemgå lange og dyre behandlingsforløb med risiko for betydelige bivirkninger, indlæggelser og reduceret livskvalitet i restlevetiden.

Der skal andre boller på suppen. Effekten af lungekræftscreening er veldokumenteret. Metaanalyser, baseret på randomiserede kontrollerede studier, bekræfter, at systematisk lavdosis-CT-screening af borgere med høj risiko for at udvikle lungekræft reducerer lungekræftdødelighed [4]. Et konsekvent fund i screeningsstudierne er, at der sker et absolut stadieskifte. Det absolutte antal af fremskredne lungekræfttilfælde falder. Med screening ser vi altså ind i et scenarie med potentielt betydeligt færre patienter, der skal gennemgå palliative, onkologiske behandlinger med dertilhørende omfattende ressourceforbrug i alle sektorer. Spørg blot de onkologiske afdelinger, hvor meget medicinudgifterne for de palliative forløb er steget i de seneste år.

Det er ganske givet, at et screeningsprogram vil føre til en pukkel af diagnosticerede patienter, som uden screening først vil blive opdaget senere i livet. Det vil unægtelig føre til et initialt øget pres på vores sundhedsvæsen. Med sundhedsvæsenets tilstand in mente er det essentielt, at vi implementerer lungekræftscreening klogt med nødvendige faglige og materielle ressourcer og indtænker anvendelse af teknologi og biomarkører fra start.

Efter en længere proces er det endelig blevet afgjort, at lungekræftscreening skal gennemføres som et pilotprojekt på Fyn fra i år. Hele kæderækken fra invitation og individuel risikoberegning til diagnostik og behandling samt de direkte og indirekte omkostninger skal kortlægges.

Der er bred enighed om, at et screeningsprogram for lungekræft ikke kan gennemføres uden et integreret rygestoptilbud, så slutresultatet, ud over rettidig diagnostik, inkluderer færre rygere. Det er velkendt, at der er en socioøkonomisk slagside i borgernes rygevaner [5]. Særlige indsatser for at nå ud til denne gruppe bør være en prioritet og høj deltagelse af borgere fra socioøkonomisk udsatte områder et succeskriterie.

Der er en klog person, som engang har sagt, at man skal investere i krisetider. Der er krisetider i sundhedsvæsenet. Ved at investere klogt i lungekræftscreening er der potentiale for, at vi kan ændre den triste prognose for patienter diagnosticeret med den hyppigst forekommende og mest dødelige kræftsygdom i Danmark.