Skip to main content

Kommentar fra selskab til »Klare aldersrelaterede forskelle på skader efter overgreb på børn«

Line Brunemark Berg, Formand for Socialpædiatrisk udvalg under Dansk pædiatrisk selskab, line.brunemark.berg@rsyd.dk

4. mar. 2024
2 min.

Tak for øget fokus på et vigtigt emne med overgreb på børn i ovenstående interview med Marlene Beyer Eg i anledning af hendes artikel i Journal of Forensic Sciences.

Som indledningen lyder, skal læger og andre faggrupper reagere tidligere og på den mest hensigtsmæssige måde, og derfor henvender jeg mig til jer i min egenskab af formand for Socialpædiatrisk Udvalg under Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) med henblik på at give nogle rettelser til interviewet.

I interviewet nævnes en pjece udgivet af Retsmedicinsk Institut, men ikke DPS’ nationale retningslinjer for overgreb mod børn [1]. Jeg må bede Ugeskrift for Læger om at komme med en rettelse til interviewet og gøre opmærksom på, at læger i tvivlstilfælde ikke skal kontakte retsmedicinsk forvagt, men en børneafdeling. I alle tilfælde, hvor der er mistanke om overgreb mod børn, skal sociale myndigheder kontaktes, og DPS’ retningslinjer skal følges i forhold til den lægelige indsats.

Generelt kan det siges, at ved mistanke om overgreb mod børn skal de sociale myndigheder altid underrettes (grundet den skærpede underretningspligt), og de sociale myndigheder afgør, om der skal politianmeldes. Politiet afgør, om der skal foretages en retsmedicinsk undersøgelse. Barnet bliver da undersøgt i af en retsmediciner (i mange tilfælde sammen med en børnelæge).

Når en læge får mistanke om overgreb mod et barn, kan der henvises til eller konfereres med den lokale børneafdeling, der er døgnbemandet, og hvor bagvagten dvs. en senior pædiater, altid kan inddrages i forløbet.

Børnelæger er som bekendt specialister i at vurdere børns udvikling, sygdom, sundhed og trivsel. Børnelæger taler med og undersøger dagligt mange børn samt taler med forældre og vurderer forældre-barn-relationen. Retsmedicinere er ikke en del af det danske sundhedsvæsen, men ansat af retsvæsenet og universiteterne, og de har derfor ikke nogen kliniske beføjelser i sundhedsvæsenet. De kan derfor heller ikke hverken ordinere undersøgelser eller behandling.

Jeg håber meget på, at Ugeskrift for Læger vil komme med en rettelse til interviewet, så ingen er i tvivl om, hvem man skal kontakte ved mistanke om overgreb på et barn.

Referencer

https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2021/Fysisk_overgreb_mod_boern_2021_v2.pdf.