Kommentar til »Fjederassisteret kranioplastik til børn med kraniosynostose« af Ahrens et al.

Vi læste med stor interesse ovenstående statusartikel [1] i Ugeskrift for Læger omhandlende kirurgisk behandling af børn med sagittal kraniosynostose. I artiklen beskrives, at man på Aarhus Universitetshospital har indført fjederassisteret kranioplastik (FAK) som behandling for børn med isoleret nonsyndromal sagittal kraniosynostose. Forfatterne oplyser, at FAK er karakteriseret ved signifikant lavere operationsvarighed, anæstesitid og peroperativt blodtab sammenlignet med åben kranieremodellering, som beskrives som den hidtil benyttede kirurgiske behandling i Danmark.

På Rigshospitalet (RH) består den foretrukne kirurgiske behandling af børn med sagittal kraniosynostose af en åben operation foretaget via bikoronal incision, hvor der udsaves en ca. 3 cm bred kraniektomi/suturektomi svarende til den præmaturt lukkede sutura sagittalis, suppleret af tre bilaterale »barrel stave« mod hhv. stephanion, sutura squamosa og sutura lamboidea. Da vi havde udfordringer med at genkende de kirurgiske parametre præsenteret i statusartiklen, har vi gennemgået tilsvarende for børn med isoleret nonsyndromal sagittal kraniosynostose behandlet på RH de seneste tre år. Den gennemsnitlige operationsvarighed var i perioden 49,7 min (median = 51,0 min; spændvidde: 36-67 min) med et gennemsnitligt peroperativt blodtab på 56,2 ml (median = 50,0 ml; spændvidde: 15-200 ml).

Operationsvarighed og peroperativt blodtab er med andre ord kortere/mindre ved den åbne operation benyttet på RH sammenholdt med tilsvarende parametre beskrevet i statusartiklen for FAK. Hertil kommer, at børn behandlet med FAK skal gennemgå yderligere én operation i generel anæstesi med dertilhørende indlæggelse og peroperative risici. Baseret på tal præsenteret i statusartiklen vil den samlede operationsvarighed, anæstesitid og peroperativt blodtab således være betydeligt længere/større ved FAK. FAK beskrives af forfatterne som en mindre invasiv metode i samme kategori som endoskopisk suturektomi. Baseret på Figur 3 i statusartiklen fremstår proceduren dog ikke væsentligt mindre invasiv end den aktuelt benyttede kirurgiske behandling på RH.

Ud over de nævnte peroperative variable er også langtidsresultater, herunder både i forhold til kosmetik og neurokognition, essentielle at vurdere ved sammenligning af forskellige behandlingsmetoder, hvilket forfatterne også påpeger. Til trods for kendte begrænsninger [2] benyttes ofte cefaliindeks (CI) til at evaluere kirurgisk outcome hos børn med kraniosynostose. I statusartiklen henvises til, at ændringen i CI ikke var signifikant forskellig mellem de to kirurgiske procedurer i en metaanalyse [3]. Når man vælger at referere den pågældende metaanalyse, kunne man have overvejet at beskrive, at ∆CI var størst for åben kranieremodellering i forhold til FAK (gennemsnitlig ændring i CI: 8,95 ± 2,81 vs. 6,42 ± 2,17).

Forfatterne oplyser også, at alle studier vedrørende langtidsvirkningen på neurokognitive funktioner er retrospektive og med lavt evidensniveau, og at børn behandlet med FAK har samme IQ-niveau som baggrundsbefolkningen. At de formodet omtalte studier [4, 5] har vist bedre neurokognitive outcomes hos børn behandlet med åben kranieremodellering i forhold til FAK, berøres dog ikke, ej hellere det faktum, at majoriteten af de andre i statusartiklen henviste studier også er retrospektive kohortestudier med dertilhørende lavt evidensniveau.

Vi deler forfatternes interesse for at udvikle og optimere behandlingen for børn med kraniosynostose og støtter alle indsatser med dette formål. Samtidig vil vi understrege vigtigheden af at benytte et korrekt og repræsentativt sammenligningsgrundlag, når man vurderer nye behandlingsmetoder. Det kan meget vel være, at de refererede studier beskriver andre og langt mere omfattende kranieremodellerende teknikker – som i Danmark typisk benyttes til mere komplekse former for kraniosynostose. I givet tilfælde burde dette være klart og tydeligt redegjort for i statusartiklen.